Nu hvor sommeren går på hæld, bliver man helt nostalgisk, når man ser denne film med Sokson – den skeptiske sok, som jeg har fornøjelsen at bo sammen med.
Filmen er fra forsommeren, og jeg tror han blev lidt spids over mine spydige bemærkninger. Jeg har i hvert fald ikke set ham siden.
Vil man se alle Soksons meritter, kan man finde hans samlede værker HER
Milos Vendettas – sokkeminister
Det er længe siden, jeg har set noget til Sokson. Dejligt længe har jeg lyst til at sige efter en tur i vaskekælderen i formiddags.
Selvom jeg blev skidesur, er jeg alligevel imponeret over, at den gnavne sok opretholdt en form for humor efter en måned i snavsetøjskurven og en kogevask.
Tidligere på aftenen var jeg at træffe blandt publikum til en større sportsbegivenhed. Der stødte jeg på Sokson, hvis store glæde ved boldspil åbenbart ikke kunne dæmme op for hans irritation over lyden af hjemmeholdets yndlingssang fra stadionhøjttalerne.
Jeg følte i det øjeblik en stor varme for den vrisne sok, for han gav udtryk for følelser, som han ikke var alene om.
I dag mødte jeg Sokson i færd med at købe sig en is. Han virkede lidt rådvild på grund af det store udvalg. Min hjælp virkede imidlertid ikke velkommen.
Sokson har problemer med at tage imod en udstrakt hånd, synes jeg.
I går traf jeg for første gang sokken, som rygterne sagde hed Sokson. I dag konfronterede jeg ham for at få bekræftet hans identitet, og det lykkedes mig at få ham til at indrømme, at Sokson ganske rigtigt er hans navn.
Trods denne tilnærmelse synes jeg stadig, han er lidt umedgørlig.
Hvis du forgæves har søgt efter svar, behøver du ikke lede længere. Når Milos Vendettas har talt færdig, står alting klart.
Vil du Milos noget : Milosvendettas(at)dr.com