Man har fornyligt i forsvarskommandoen med en del offentlig opmærksomhed til følge muntret sig med at oversætte dansk til fremmede sprog. Hensigten var ifølge onde tunger at overdrive faren ved offentliggørelsen af de hemmelige jægersoldatmetoder i Politiken.
Internettets oversættelsesmaskiner kan imidlertidigt også bruges til mere fredelige formål.
Milos Vendettas Institut for komaparativ antropologi, entnografi, sociologi og spas har sat sig for at undersøge, hvorfor asiater absolut ingen humor har. Sidder du nu og tænker “Jamen, det har de da!” er det fordi, du selv ingen humor har – muligvis fordi du er uerkendt asiat.
Man behøver ikke se mange minutters japansk TV eller hongkong-kongfu-film før man har beviset. De griner kun ad fysisk humor – hvis der fx. er en, som falder eller ser fjollet ud. Det er ikke sjovt. Overhovedet.
For at bevise det har mine dedikerede medarbejdere ved hjælp af google-translate oversat en god dansk vits til kinesisk og tilbage til dansk igen. Her ses resultatet:
Først den oprindelige vittighed på dansk:
Hvad er forskellen på en banjo og en trampolin?
Man tager normalt sine sko af, før man hopper på trampolinen.
Og nu oversat til kinesisk og tilbage til dansk igen:
Hvad er forskellen mellem banjo og trampolin?
I hans sko, som regel i trampolin spring.
Den forholdsvis simple pointe forsvinder fuldstændigt i vrøvl og sort snak! Jeg betragter det hermed som bevist, at asiater kun morer sig over falden på halen-komik, fordi deres sprog i realiteten ikke understøtter kommunikation.
De af os, som er bekendte med livets skyggesider, ved, at nyfødte mennesker er skideulækre og derfor bærer ble. Vi ved også, at de INTET forstår. Derfor kan det ikke være for bærerens skyld, at babybleer er udsmykket med skægge figurer fra animerede tv-shows. Billederne må være til opmuntring og støtte for den søvnige og ofte ammelamme person, som skal skifte bleen, mens stanken som en højresvingsulykke maser vedkommende mod væggen ved puslebordet.
Jeg synes det er uambitiøst på de nybagte forældres vegne, og i disse tider, hvor alle mennesker med bryster går og klager sig over, at deres barsel sætter dem år tilbage i tilværelsen, er det en dårlig ide at idiotisere dem yderligere ved at vise dem 1200 afsnit af sesamstrasse på bleerne.
I stedet bør man udnytte de utrolige mængder tid, som den nybagte forælder bruger på at glo på bleer til at stimulere staklens intellekt, så vedkommende vender tilbage til arbejdsmarkedet endnu skarpere i pæren, end før fremmede væsener tog bo i hendes vom. Jeg har i al beskedenhed udviklet denne filosofiske prototype, som jeg regner med, at Pampers sætter i produktion, straks de ser den:
Jeg forestiller mig, at efter 1200 bleers læsning af Kant, vender den knaldkloge kvinde tilbage efter barslen og bliver administrerende direktør i firmaet på en uge. Kønskvoter er med andre ord unødvendige med Milos Vendettas’ Professor-ble-serie.
Så kan man måske få tak i stedet for jammer fra feminismekanten til en afveksling!
Jeg er, som mine trofaste læsere vil vide, stærkt interesseret i kongehuset. Dets snarlige afskaffelse ligger mig meget på sinde, og derfor ærgrer det mig overmåde at konstatere, at kronprinsens mage bliver gravid senere på efteråret.
Jeg har nemlig erfaret, at royale spædbørn har en næsten hypnotisk effekt på den meget store del af befolkningen, som har valgt at leve gennem andre, fordi deres egne liv i forstæderne tilsyneladende ikke bidrager med den fornødne ramasjang. De nuttede kongelige babyer får det i forvejen tungnemme folk til at være endnu sværere at vække for den ellers indlysende sag; kongehusets afskaffelse. Derfor: Gravide prinsesser nej tak.
Men hvordan kan jeg dog vide, at der er småfolk på vej? Det er såmænd selveste Lejla Lindholm Kristensen, som til Billedbladet og Ostrogen.dk forleden kunne fortælle den for almuen så glædelige nyhed.
Vi giver ordet til videnskabskvinden Lejla:
Månen symboliserer bl.a. moderskab, og idet den store lykkebringer Jupiter i løbet af det kommende efterår, vil danne nogle meget positive aspekter, så ser det ud til at hun endnu en gang vil blive velsignet med en graviditet. Samtidig vil Jupiter, også i efteråret passere hen over hendes Sol, og derved give hende endnu mere positiv energi, hvorfor jeg tolker det som, at hun bliver gravid i løbet af oktober/november, og at vi får at høre om det i starten af 2010.
Leila underbygger sine påstande yderligere med denne overbevisende grafik:
I kan nok se, at vi, som synes, at der allerede er rigeligt mange kongelige at forsørge, er bekymrede. Bevisførelsen fra Lejlas hånd er uigendrivelig. Både Månen, Jupiter og en grim tegning bekræfter påstanden: Kronprinsesse Mary skal have et barn næste sommer. Held og tillykke til hende, trods alt.
Er man som jeg meget imponeret over Lejlas indsats i denne sag, kan jeg anbefale at besøge hendes hjemmeside lige HER, hvor man for kun hundrede kroner kan spørge hende om et eller andet, og så får man svaret på en mail med inden 48 timer!
Var jeg ikke allerede stort set alvidende selv, ville jeg være storbruger af ydelsen. Hvad jer læsere angår, er der nok en og anden, som kunne bruge et par forklarende ord fra oraklet Lejla.
Held og lykke.
Som det fremgår af denne ellers sædvanligvis rædselsfulde hjemmeside, er der sket noget vidunderligt, som kan få triste efterårstanker til at blæse væk som støvfnug i vinden.
Den glædelige nyhed er, mine damer og herrer, at GØGLERSÆSONEN er forbi. Det er slut med at skulle stå model til voksne mennesker , som midt i arbejdstiden iklædt pinligt hjemmelavet udklædningstøj, samler flokke af børn og udvikingshæmmede med deres ubehjælpsomme klovnerier, mens de prøver at tigge penge fra dem eller sælge hjemmebrændte CD’er med didgeridoomusik.
Der er mange lange måneder til, at vi atter skal plages med typer som hende her, der for nyligt stod på strøget i sin fe-dragt og lod som om, hun var en statue, mens hun narrede penge fra folk:
Bemærk hvordan den skøre dame har taget et sæbeboblesæt med, som hun – som en afsluttende hån – bruger til pludseligt at blæse sulfo i ansigtet på dem, der er blevet narret til at putte penge i hendes hat.
Men nu er det altså officielt forbi i denne omgang ifølge gøglernes dronning, Diana Benneweis, og derfor er det vores borgerpligt, hvis vi møder malplacerede gøglere i gadebilledet, at sparke deres pengehat væk og råbe “FÅ DOG ET RIGTIGT ARBEJDE, DIN UTÅLELIGE BADUTSPRINGER!” Opfordringen kan følges op med trusler om ørefigner, hvis ikke akrobaten fortrækker øjeblikkeligt.
Så har vi et resultat af den spændende rundspørge, som skulle afgøre, hvordan folket mener, man bør tale dansk.
Spørgsmålet lød:
Sætningen Jeg har fået et barn med hende kan siges på mange måder takket være vort rige sprog. Men hvilket af følgende forslag er bedst?
Stemmerne fordelte sig således:
Jeg må indrømme, at jeg er lidt skuffet over jer, kære folk. Der levnes ikke meget rum til kreativ udfoldelse i jeres foretrukne udtryksmåde.
Jeg er imidlertid demokratisk anlagt, så derfor vil jeg gerne bede jer om, at 28% af kommentarerne på denne blog fremover bliver udfærdiget på et ualmindeligt kedeligt sprog. Til gengæld skal de forvrøvlede kommentarer ifølge resultatet ned på fire procent, og der har vi nok en udfordring, da en skimning af jeres udgydelser i bloggens kommentarfelter afslører en stor forkærlighed for inkonsistent præk. Dette betragter jeg normalt som god service fra jer læseres side, da det sætter mine knivskarpe indlæg i et endnu bedre lys, men jeres tilbagevendende sludder må altså ifølge folket reduceres til et minimum fremover.
Jeg ser frem til, at I borgere endnu engang retter ind efter de mange gavnlige anvisninger, som sprøjer fra mine taster.
Jeg er meget demokratisk anlagt og kunne aldrig, som visse andre, finde på at fortælle nogen, hvordan de skal bruge sproget. Hvis der skal dikteres her, skal det være FOLKET, som svinger pisken.
Og folket – det er jo Jer alle sammen. Ja, selv jeg er vel teknisk set en del af folket, selvom bare tanken giver mig en følelse af at bade i en tønde rådne sild.
Men til sagen. Dagens øvelse går ud på at teste, om folket foretrækker faktuelt, bramfrit, romantisk eller vulgært sprog. Til det formål har jeg designet nedenstående minirundspørge, som alle venligst bør besvare prompte:
Når vi har et resultat vil jeg bede alle kommentatorer på bloggen her om at følge den skrivestil, som folket har valgt.
Bibelselskabet – det helt utrolige forlag, som udgiver den samme bog igen og igen og tjener penge alligevel – har kastet sig over et nyt medie. De har udgivet deres bog – Bibelen, hvis du skulle være i tvivl – i en mobilversion.
“Vi vil gerne have fat i unge på farten eller spejdere”, udtaler Bibelselskabets mand Søren Moesgaard til Metroexpress, og udstiller dermed glad sig selv som en uforbedrelig provins-moster-type af den slags, som råber “Nu skal vi rigtigt more os!” og tager et spil kinaskak frem til en polterabend. En rigtig tørvetrillerentusiast.
Mobibelen, som produktet desværre for folk, som holder af sprog, hedder, koster 70 kr at downloade. Man skulle imidlertid være et værre fæ for at sige ja tak til det tilbud, når man tager i betragtning, at teksten ikke ejes af forlaget. Man betaler derfor kun for at få overført de gratis ord til telefonen, og hvorfor dog betale Bibelselskabet for det?
Det er en forretningsmodel, som alligevel fungerer, fordi ,de, som faktisk er interesserede i de kaskader af pølsesnak der vælter ud i ansigtet på den, som skimmer det digre værk, tilhører et segment, som ikke er fortrolig med moderne teknologi.
Jeg har som en service til de enfoldige Fantasy-fans og helt i tidens ånd lagt hele bogen ud til download lige her. Det er blot at hive den ned på computeren og smide den over på mobilen. Så kan man ved lejrbålets skær vederkvæges ved Noahs nøgendrukorgier med børnene og masakren på Jerichos vantro beboere samt alle de andre nervepirrende løgnehistorier, som den selvmodsigende anekdotesamling er så rig på.
Bogen er på 682.592 ord, men man kan uden at gå glip af noget væsentligt klare sig med et væsentligt kortere sammendrag, hvilket jeg naturligvis er leveringsdygtig i. Må jeg præsentere:
Bibelen i ægte mobilformat – i form af to SMS’er:
1. Gamle testamente. Den usynlige og mægtige person Gud skaber Jorden med dens skabninger og plager i løbet af 4000 år livet af de fleste af dem ved hjælp af naturkatastrofer, påtvungne krige og henrettelser. Resten af dem lever i psykotisk frygt for Herren, imens de febrilsk prøver at skabe sig et liv i virvaret af de absurde regler og sære profetier, som Gud har fundet på.
2. Ny testamente. En, som hedder Jesus, siger lige pludseligt, at nu gælder de gamle regler ikke mere. Han siger, at han er søn af Gud og nu er kongen. Han opfinder derefter en masse nye forvirrende regler. De andre mennesker dræber ham. Jesus’ venner bliver ærgerlige over det og bliver enige om at fare omkring og gentage de regler han fandt på. Desværre kan de ikke rigtigt huske dem.
Vælger man at læse den fulde udgave fortjener man denne advarsel:
Hvis ens motivation for at kaste sig over bibelen er at få et indblik i tingenes rette sammenhæng, bliver man skuffet, med mindre man fra starten vælger at se bort fra al sund fornuft og alt, hvad man ved fra andre kilder.
Og det ændres ikke af, at man læser den på en iPhone.
Det har på det seneste vist sig, at regeringen er modstander af ganske meget, hvilket har afstedkommet en række forslag om en mængde ting som burde forbydes.
Milos Vendettas’ institut for juridiske studier har lavet en analyse af VKO’s handlingsmønster på lovområdet. Se her:
Som det fremgår af den grønne cirkel, findes der faktisk ting, som regeringen ikke vil forbyde. En granskning af grunddata aflører beklageligvis, at cirklen dækker over én forekomst:
Regeringen mener nemlig ikke, at det bør være ulovligt at forbyde ting.
Forleden var jeg ude at spadsere i en af hovedstadens parker. Jeg gik i mine egne tanker, hvilket som sædvanligt betød, at den ene genialitet brydedes med den anden for at komme forrest i min bevidsthed. Jeg var ikke synderligt agtpågivende, mens jeg bevægede mig hen ad stien, og fik derfor et chok, da jeg rundede en busk og pludselig stod overfor en kampklædt skikkelse som i en truende positur stod på spring, klar til at angribe!
(en skitse af overfaldsmanden lavet efter hukommelsen)
Jeg fremførte en række uklædelige hvin og greb febrilsk fat i mine egne kinder, idet jeg var overbevist om, at den ninjalignende kombattant om et øjeblik ville forvandle mit dekorative legeme til en bunke dampende kødrester.
Lammet af frygt stod jeg og stirrede på den menneskelige dræbermaskine i orientalsk slagsmålsbeklædning, da tililende parkgæster kom mig til undsætning.
”Hvad er der på færde”, råbte en jogger.
”Jeg er ved at blive overfaldet af en samurai!”, svarede jeg og pegede på den farlige mand, som stadig stod på spring.
”Ham der?”
”Ja! Han er tydeligvis trænet i en eller anden form for kinesisk håndgemæng”
”Men han dyrker jo bare Tai Chi”, lød det fra motionisten, og flere stemmer fra den sammenstimlede forsamling gav ham ret.
”Kald det, hvad du vil, nu udnytter jeg denne udmærkede mulighed til at forsvinde i mængden, for jeg skal ikke hakkes i skiver af en eller anden jiu-jitsu-general!”
Med de ord tog jeg flugten gennem de kommunale bede og undslap potentielle kamphandlinger.
Vel hjemme har jeg ved hjælp af det verdensomspændende EDB-garnværk researchet motionistens påstand og har lidt skammeligt konstateret, at den kimonoklædte kamphane ganske rigtigt efter al sandsynlighed var i færd med at massere sine indvolde ved hjælp af slowmotion-slagsmålet Tai Chi – en utrolig mærkelig og kedsommelig form for dovendyragtig udfoldelse, hvis fremmeste opgave er, at træne udøverne i at bilde sig selv ind, at deres liv har indhold, selvom enhver forbipasserende ved selvsyn kan konstatere, at det modsatte er tilfældet.
Skulle du være interesseret i at lære, hvordan man opnår ganske lidt på meget lang tid, kan du forsøge dig på denne hjemmeside, hvor Tai Chi mesteren Knud inviterer alle interesserede indenfor i langsommelighedens fascinerende verden.
Tænker du i stedet: “Tai Chi – hvad skal det dog nytte?”, kan du klikke her
Hvis du forgæves har søgt efter svar, behøver du ikke lede længere. Når Milos Vendettas har talt færdig, står alting klart.
Vil du Milos noget : Milosvendettas(at)dr.com
