Der kan selvfølgelig irritere, at vi skal have endnu flere penge op af lommen, men tager man forbehold for den almindelige lønudvikling og inflationen, er der i realiteten tale om en stagnation i regentvæsenets gager.

Totalomkostningen til de badmintonhalindviende kransekagefigurer er desuden i den store sammenhæng af en så begrænset størrelse, at man virker en anelse krakilsk, hvis man ensidigt læner sig op ad økonomisk bevisførsel, når man man skal argumentere for kongehusets nedlæggelse. På samme måde er påstande om en modsvarende positiv PR-effekt på handlen med udlandet irrelevant.

I stedet må man smøge ærmerne op og angribe uvæsenet ud fra en moralsk vinkel. Sagen er nemlig, at kongehuset er uretfærdigt, fordi hele konceptet går ud på, at navngivne enkeltindivider både kan påvirke, om en lov bliver vedtaget eller ej, og ignorere den vedtagne lovgivning på grund af straffrihed.

Det er en belastning for vores demokratis troværdighed. Ikke en stor belastning, for de nuværende medlemmer er snu nok til ikke at kompromitere deres priviligerede stilling ved at udnytte den alt for åbenlyst, men en belastning er det.

Kongehuset giver Danmark en lille hyklerisk twist, som får vores ord til at ringe en anelse skingert, når vi kritiserer andre nationers udemokratiske regimer og manglende ligestilling.

Lad os lukke det i al fredsommelighed, for der kan ikke argumenteres fornuftigt for det. Monarkiet er en nationalromantisk parasit, som på linje med Morten Korch fastholder os i en tid, som ikke findes længere.

Vrister vi os ikke fri af den forældede selvforståelse, lærer vi ikke at se virkeligheden i øjnene som den er nu. Vi er allerede godt i gang med at vende verden ryggen, og det man vender ryggen til kan man ikke omfavne.

Milos Vendettas – republikminister

/Milos Vendettas – statistikminister

Vi må straks tvinge danskerne til urnerne igen! Jeg foreslår næste søndag. Jeg har tilladt mig allerede at lave en stemmeseddel:

I vil modtage den med posten en af dagene.

Milos Vendettas – titelminister

Fra flere politikere og dyrelæger lyder kravet, at hunden er livsfarlig og skal slås ihjel. Der er jo naturligvis en pointe i, at en almindelig danskers hund formodentlig var aflivet for længst, hvis den havde en voldshistorik som prins henriks kære vovse.

Men sådan har vi jo valgt det. Det bliver diskuteret andetsteds, hvor latterligt det er, at have særlige regler for én familie.

Det jeg synes er bemærkelsesværdigt ved denne historien om gravhunden og livgarderne er, at gravhunden lever endnu.
Her står en mand og holder vagt foran kongefamiliens hus. Han er der for at nedkæmpe trusler mod deres sikkerhed. Han er bevæbnet med et skarpladt automatvåben, store støvler og en kæmpekniv. Han er uddannet til at slå ihjel.

Hvordan kan en hidsig gravhund overhovedet være et problem, som resulterer i hospitalsbesøg? Dens tænder er vel på størrelse med små majs. Der må være tale en sjælden form for angstneurose, hvor fjender med lange ører og korte ben virker uovervindelige.

Det kan selvfølgeligt også være, at de taleban-nedkæmpende dræbermaskiner ikke orker at høre på vinbondens gebrokne brølen, hvis de giver hans irriterende køter det dødbringende los i fjæset, den tigger om.

/Milos Vendettas – retræteminister

Og når han hjem til slottet går
Hurra, hurra, hurra!
Han fjoger rundt på må og få
for der er intet han skal nå
i helikoptere med Herkulesfly til

Nu smiler han, hvor er han glad
Hurra, hurra, hurra!
For hjemme venter mor og far
En nasserøv og gallisk nar
Med dejlig’ toldfri smøger og lidt hjemmebrændt!

/Milos Vendettas - poesiminister

Der er som overskriften på dette indlæg antyder sket det overraskende, at landsformanden for KU på hele ungdomsorganisationens vegne har udtalt noget klogt og rigtigt. Faktisk må man sande, at det ikke er sjældent at Konservativ Ungdoms udmeldinger bunder i både omtanke og visioner. Det kan man også se på den kensgerning, at de ofte taler moderpartiet lige imod.

Læser man lidt i KU’s program viser det sig faktisk også, at de unge konservative repræsenterer en meget større liberalistisk kraft end danmarks liberale parti Venstre, hvis ideologiske sokkel er krakeleret en del under presset fra regeringsbyrden. Det er i den forbindelse åbenlyst, at magten og æren sjældent går hånd i hånd. I hvertfald ikke når magten bygger på velvilje fra mennesker, hvis ideologiske standpunkt kolliderer med ens eget.

Træerne vokser dog ikke ind i himlen. I en undersøgelse som Kristligt Dagblad har lavet om, hvad de politiske ungdomsorganisationer mener om diverse emner viser det sig, at skønt KU går ind for en adskillelse af kirke og stat, går de også ind får fadervor i folkeskolen og er imod nedlæggelsen af monarkiet. KU-formandens udfald mod tronfølgeafsemningen må således desværre primært betragtes som sofisteri.

Det er derfor vigtigt, at I alle sammen også fremover gør, som jeg og ikke som politikerne siger.
Men det var et svinkeærinde – tilbage til tronfølgevalget og Lene Espersens angst for, at vi ikke skal stemme.

Det er jo nemlig sådan, at hvis ikke 40% af de stemmeberettigede stemmer, falder forslaget automatisk. Det vil derfor være det mest nærliggende bare at blive væk. Den går imidlertid ikke, da Europaparlamentes så bliver fyldt med mennesker, du ikke kan lide.

Mød op og stem på en EU-kandidat og ignorer stemmesedlen til tronfølgeloven.

Målet er en stemmedeltagelse på 0%. Så kan de anakronistiske drog, som sidder og væver kåber og drikker hjemmebrændt rødvin måske forstå, at deres tid er forbi og at den eneste ærefulde udvej er, at de selv stopper den dekadente lukkede fest.

/Milos Vendettas – indenrigsminister

Hvis du kan svare nej til begge disse spørgsmål vil jeg på samfundets vegne byde dig velkommen til stemmeurnerne:

• Er du analfabet, selvom du har gået i skole i 33 år (og får du derfor læst dette indlæg op af din værge)?

• Har man spærret din adgang til dine egne bankkonti, fordi du ellers bruger alle dine penge på vingummi?

Jeg hører ingen ja’er? Vær velkommen!

Vi er imidlertid ikke færdige endnu – der er jo en afstemning mere den 7. Juni. Den handler om hvorvidt folket finder det relevant at ændre tronfølgeloven, så der kommer ligestilling på monarki-området.

Her mener jeg ikke der bør være begrænsninger for, hvilke vælgere, der kan stemme. For min skyld kan børn, hunde og fiktive revykarakterer slå sig løs i stemmeboksene, for afstemningen er i sig selv så absurd, at resultatet kan være hip som hap.

Monarkiet er baseret på radikal rangdeling af borgerne. Hele monarkiets ide er, at folk er FORSKELLIGE. Nogle mennesker har privilegier, som andre ikke kan få, lige meget hvor meget de anstrenger sig, for privilegierne er givne ved fødslen. Den eneste undtagelse opstår, hvis en af de royale nedlader sig til at parre sig med en på så regelmæssig basis, at man bliver deres mage. Så kan man få del i nogle af privilegierne, men regent bliver man ikke.

Hele monarki-konceptet repræsenterer med andre ord det MODSATTE af lighed mennesker imellem. Tværtimod går det ud på at inddele befolkningen i mere eller mindre værdifulde individer.
Derfor er det en parodi – ja en direkte hån – at spilde de i royal sammenhæng upriviligerede borgeres tid ved at pådutte dem at skulle tage stilling til, efter hvilke kønspolitiske principper de royale overklassemennesker bør fordele diademerne mellem sig i deres anakronistiske feudalteater.

At lade som om, det handler om ligestilling, svarer til at kalde slaverne frie, fordi man lader dem bestemme, hvilken hånd slavepiskeren skal svinge pisken med.

Hvis jeg skal drives til at stemme om de royale forhold, skal stemmesedlen indeholde et felt, hvor jeg kan sætte kryds ud for REPUBLIK NU!

/Milos Vendettas – republikminister

Nu har politikere fra flere partier forslået, at man ændrer loven, så den religionsfrihed, som andetsteds i grundloven gives resten af befolkningen, også tildeles monarken.

Det er jo i sig selv absurd, at grundloven, som jo er til for at beskrive de generelle vilkår danskerne  er underlagt, sætter regler op for konkrete enkeltpersoner. Når det så oven i købet drejer sig om et så stupidt emne som, hvilken gren af en given religiøs sekt, man skal være fan af, er absurditeten total.

Det ville give lige så meget mening, hvis der i grundloven stod, at malerlærlingen Carsten Madsen fra Vejle ALTID skal gå med blå hat.

At definere, hvilke overnaturlige væsener en given pseudokrat på støtten skal tilbede er en hån mod alle dem, som i forvejen ufrivilligt deler samfund med hovedpersonerne i det bizarre teater, der udspilles i den parallelverden, som de gejstlige og de royale går rundt og nikker betydningsfuldt til hinanden i. Hvorfor skal vi gå og punge ud til sådan en flok pyntedukker og helligfranse, som udveksler kulørte dragter og vægtæpper dag ud og dag ind i stedet for at bestille noget fornuftigt?

(Dronning Margrethe overdrager nissernes tilbedere endnu en prædikeponcho)

Det er fuldstændigt rigtigt, at grundloven trænger til en revision – den bør nemlig slet ikke sige en skid om religion eller monarki. De fænomener bør kunne indbefattes i sætningen:

Alle må gøre, hvad der passer dem, så længe de ikke bryder landets love,

som grundloven passende kunne koges ned til.

/Milos Vendettas – grundlovsminister

I dag er der god grund til at sige tillykke til Henri Marie Jean André de Monpezat, også kaldet prinsegemalen eller slet og ret prins Henrik.

Han bliver nemlig 74 år, af hvilke de 41 er foregået på overførselsindkomst på samfundets top sammen med hustruen Margrethe Alexandrine Þorhildur Ingrid, med hvem han gerne deler et glas af sin hjemmebrændte vin.

Til dagligt residerer prinsegemalen på et af disse statsfinansierede herberg sammen med hustruen, som heller ikke kan forsørge sig selv:

Henri Marie Jean André de Monpezat bruger dagen på at overrække afdøde bistandsklient Kong Frederik den IX’s hæderspris på Fredensborg Slot, kl. 11.00.

Stort tillykke herfra.

/Milos Vendettas – fødselsdagsminister

Som det fremgår, er det tilsyneladende for at skåne navnesøsteren Alexandra Manley’s børn, at den tidligere ukendte royale transvestit holder sig fra valgurnerne. Det er en smukt omend uforståelig gestus. Man må forvente, at Berlingske tidende graver videre i sagen, så vi royalt intereserede kan få en mere fyldesgørende forklaring. Der gemmer sig formodentlig et drama med mord, blodskam og kroket, som blot venter på at blive afsløret

/Milos Vendettas – kineserminister