Nogle mennesker er så kede af det, at de prøver begå selvmord. Det er en udbredt opfattelse, at vi andre bør forsøge at hjælpe dem på bedre tanker. Spørgsmålet er hvordan.

Mange af selvmordsforsøgene sker ved indtagelse af smertestillende tabletter som Panodil og Pinex. Lone Dybkjær – den radikale sundhedsordfører – har fået en god ide, som hun i sin egenskab af folketingspolitiker har valgt at belemre os andre med via det administrativt tungeste medie (bortset muligvis fra mund-til-mund-metoden på demensplejehjem), nemlig i form af et lovforslag. Lone foreslår, at man gør det receptpligtigt for alle under 25 at købe panodiler.
Det er vel nok en god ide.

Det vigtigste  er nemlig altid at fjerne MIDLERNE til selvmord i stedet for ÅRSAGERNE. Det ved enhver, som ikke har tænkt over sagen i mere end et øjeblik. Der er oven i købet en skøn populistisk effekt i forslaget, for nu kan Lone Dybkær helt gratis blive placeret i vælgernes bevidsthed sammen med Ghandi, Dalai Lhama og Hanne Reintoft i mængden af personer, der har viet livet til at kæmpe for andres ve og vel.
Helt gratis bliver det kun for Lone Dybkjær, hvis man ser bort fra, at hun er skatteborger, for de kommer til at punge ud for forslaget.

Lone Dybkjær – de fatsvages leder

Det er nemlig ikke gratis for samfundet, når vi går til lægen. Lægen sender det offentlige en regning på 101 kr. hver gang, vi besøger ham med en skavank. Nøjes vi med at ringe bliver det 25 kr. Hvis vi antager, at de unge menneskers konsultationer fordeler sig ligeligt mellem de to typer, vil det gennemsnitligt koste det offentlige 63 kroner hver gang en person under 25 år vil have en pakke hovedpinepiller. Hvis vi derudover går ud fra, at hvert unge menneske køber to pakker panodil om året, har vi en årlig offentlig udgift på 126 kr pr. person.

Det er da ikke så meget, hviner den talblinde læser, som notorisk mener, at det er kynisk at tale om penge, når folk lider. Lad os for at tilfredsstille de næstekærlige derfor lave et omfordelingseksperiment, hvor vi stadig bruger pengene, men bruger dem lidt mere fornuftigt, end den gode Lone har foreslået:
Der er 430.000 mennesker i aldersgrupopen 18-24 år, som det vil koste 54 millioner skattekroner i lægebesøg at lave recepter til om året.
De penge kunne man bruge bedre. Man kunne give alle mennesker, som ikke havde forsøgt selvmord 1000 kr. på deres 25 års fødselsdag. Det ville koste det samme.

Alternativt kunne man lave et selvmordslotteri, hvor alle 57.000 personer, som hvert år fylder 25 uden at have forsøgt selvmord deltager i.
Hvis man trækker lod om 10 gange 5,4 millioner kroner hvert år blandt dem, som ikke har forsøgt at dræbe sig selv, vil det koste det samme, som at belaste de praktiserende læger med yderligere 860.000 årlige konsultationer. Det vil sikkert også glæde resten af Lones parti, som går ind for kortere ventetider i sundhedsektoren

Det giver 28 gange større chance for at vinde end hvis man spiller lotto hver eneste uge i et år.
Det må have lige så stor præventiv effekt som Lone Dybkærs forslag, som man alternativt kunne stikke skråt op og aldrig nævne igen og dermed spare pengene helt.

/Milos Vendettas – selvmordsminister

Det er blevet foreslået at sende den lille havfrue til Kina. Det er der rigtig mange, som synes er en pinlig ide – havfruen er nemlig til grin, mener de fleste, og det har de helt ret i.
Da jeg så den lille havfrue for første gang var skuffelsen enorm. Den ualmindeligt beskedne statuette var så uanseelig, at jeg passerede den flere gange uden at opdage det. Alle turister, jeg nogensinde har talt med siger det samme: ”Det var dog en latterlig lille skabning – hvordan kan I få jer til at markedsføre den som noget spektakulært?”

Problemet er først og fremmest statuens lidenhed. Den er kun 165 cm høj, hvilket er lavere end langt de fleste mennesker og den er dermed pr. definition lille.
MEN: Den gennemsnitlige kineser er gennemsnitligt 165 cm høj. Der er derfor grund til at tro, at halvdelen af kineserne er lavere end det snoldede havvæsen og dermed benovede over dets mægtige størrelse.
Ud fra et utilitaristisk synspunkt bør man derfor stille statuetten op i Kina, da man der kan minimere mængden af tilskuere, som vil håne den for dens lidenhed og således sprede mest mulig glæde.

Samtidig slipper vi for, at være til grin overfor vores egne turister, og alle bliver fri for at spilde en halv dag på at lede efter den på Langelinie.

Afsted ned og sæt nogle frimærker på søuhyret, alle mand!

/Milos vendettas – kulturminister

*** UPDATE ***

Så sejrede fornuften i Københavns borgerrepræsentation!

Havfruen skal afsted til dværgenes land! God tur lille frue.

****

I Casa shop i København har man gjort det til en levevej at stjæle rige menneskers penge ved at bilde dem ind, at bras bliver til fashionabelt kunsthåndværk hvis man sælger det meget dyrt.

For eksempel kan man for tiden erhverve sig disse nydelige vaser:

Vi må erkende, at der er tale om Penisvaser. Se, hvor elegant urinrørsåbningen indbyder til indføring af tornede stilke:

Prisen er til at tage at føle på. De tager kun 1015 kroner er for en enkelt vase. Som alle husmødre ved, skal man altid have mindst TO af vaser, lysestager og urtepotterskjulere af hensyn til harmonien i hjemmet, så det kan blive dyrt.

Som alternativ kan man købe dette kun lettere brugte vasepar af mig:

De koster kun 300 kr., men så må man også selv udhule dem. Bemærk de praktiske sugekopper som gør det stort set umuligt for uvorne dyr og småfolk at vælte vaserne ned fra deres prydsplads midt på sofabordet.

/Milos Vendettas – dekorationsminister

Så skred Bendtsen.

Folk, som går op i politik, har i mange år undret sig over, at de konservative ikke for længst har skilt sig af med Bendt Bendtsen. Utilfredsheden med den floskuløse politiker er også vokset i partiets egne svindende rækker.

Et par eksempler fra mediemøllen på Bendtsens vigende popularitet:

For et år siden viste en rundspørge blandt de konservative kredsformænd, at 22% af dem mente, at Bendt Bendtsen burde gå af.

Den politiske kommentator Jarl Cordua skrev i juli i information:
“Han overbeviser ingen i et omfang, at det skaber respekt om hans politiske lederskab”.
“Iagttagere både i og udenfor De konservative er i realiteten fuldstændigt enige om, at partiet aldrig vokser, så længe at Bendsen er partileder. Den fynske strisser har nu haft et lille tiår til at få nye vælgere ind i folden, hvilket ikke er sket.”
”Bendtsen har tydeligt for alle ingen dyb indsigt eller kompetence hverken i økonomi og erhvervsliv. Han overbeviser ingen i et omfang, at det skaber respekt om hans politiske lederskab. Hans lave troværdighed selv hos borgerlige vælgere, gør at de klart foretrækker den totalt holdningsløse, men immervæk kompetente konkurrent Anders Fogh.”
(citeret fra 180grader.dk)

Den gamle konservative trafikminister Flemming Hansen har i sin bog, der udkom for nyligt, heller ikke lagt skjul på, at han mener, at Bendt Bendtsens har overskredet sidste salgsdato, hvilket Niels Krause i Berlingske tidende påpeger ikke kan være en kontroversiel udtalelse for andre end Bendt Bendtsen selv.

Bendt Bentsens dårlige presse taget i betragtning, er det et uhyggeligt fremtidsperspektiv for det ledelsesmæssigt plagede parti, at den nye formand Lene Espersen som sin første gerning som formand i morges udtalte: ”Jeg blev meget overrasket over Bendt Bendtsens beslutning om at gå af”.  Den havde resten af verden ellers luret.
Det lader til, at man blot har udskiftet Bentsen med en langhåret men ellers lige så uskarp model.

/Milos Vendettas – formandsminister

Animisme hedder det, når man tror, at døde ting har en sjæl. Animister ville mene, at denne legetøjsbil har en sjæl så sort som graven.

Den er indkøbt med det formål, at de mindste skulle more sig. Den har i stedet overtaget hele kvarteret og satser øjensynligt på at blive universets hersker inden nytår.

Milos Vendettas – psykoseminister

I mit kreative værksted, som ligge lige mellem mit destruktive værksted og mit spekulative værested, har jeg opfundet en oversættelsesmaskine, som kan oversætte, hvad politikerne i virkeligheden siger. Den virker mens de taler og er ganske genial.

Se her, hvordan det spændte af, da jeg testede den på en valgvideo fra det seneste folketingsvalg. Det er politikeren med ravtennisbolden om halsen:

Indrøm, den er smart.

Hvis I har en politiker, som I ikke forstår, så lad mig det vide, så jeg kan indlemme vedkommende i en eventuel compilation-video, hvor jeg som en service til borgerne vil oversætte et udvalg af dansk politiks værste tågehoveder.

/Milos Vendettas – oversættelsesminister

Jeg har skuet ind i fremtiden – det er noget jeg hygger mig med på samme måde som  andre tegner krusseduller på en blok, mens deres mor vrøvler i telefonen.

Jeg så i en vision LIBERAL ALLIANCEs numerologiske udvikling.

Partiets navn vil udvikle sig således:

2007 NY ALLIANCE

2008 LIBERAL ALLIANCE

2009 CENTRAL ALLIANCE

2010 DECENTRAL ALLIANCE

2020 MINIMAL ALLIANCE

2030 GUTURAL ALIANCE

2040 FÆCAL ALLIANCE

2050 GAMMEL ALLIANCE

På dette tidspunkt forsøger den 87-årige Naser Khader at nedlægge partiet, idet han udtaler “Jeg vil bruge mere tid på Bente og børnene…”, Han bliver imidlertid kuppet af Anders Samuelsen, som kører partiet videre under navnet RIBS/SOLBÆR ALLIANCE fra sin stue på plejehjemmet tankens hvile sammen med sin værelseskammerat den komatøse 103-årige Lars Kolind. Partiet synker kort herefter hen i glemsel.

Milos Vendettas – fremtidsminister