I Danmark har den evangeliske lutherske kirke og monarkiet i årevis levet i et idioternes partnerskab. De to institutioner folkekirken og kongehuset bliver nemlig bundet sammen af grundloven, som slår fast, at for at være regent i Danmark skal man være medlem af folkekirken.

Nu har politikere fra flere partier forslået, at man ændrer loven, så den religionsfrihed, som andetsteds i grundloven gives resten af befolkningen, også tildeles monarken.

Det er jo i sig selv absurd, at grundloven, som jo er til for at beskrive de generelle vilkår danskerne  er underlagt, sætter regler op for konkrete enkeltpersoner. Når det så oven i købet drejer sig om et så stupidt emne som, hvilken gren af en given religiøs sekt, man skal være fan af, er absurditeten total.

Det ville give lige så meget mening, hvis der i grundloven stod, at malerlærlingen Carsten Madsen fra Vejle ALTID skal gå med blå hat.

At definere, hvilke overnaturlige væsener en given pseudokrat på støtten skal tilbede er en hån mod alle dem, som i forvejen ufrivilligt deler samfund med hovedpersonerne i det bizarre teater, der udspilles i den parallelverden, som de gejstlige og de royale går rundt og nikker betydningsfuldt til hinanden i. Hvorfor skal vi gå og punge ud til sådan en flok pyntedukker og helligfranse, som udveksler kulørte dragter og vægtæpper dag ud og dag ind i stedet for at bestille noget fornuftigt?

(Dronning Margrethe overdrager nissernes tilbedere endnu en prædikeponcho)

Det er fuldstændigt rigtigt, at grundloven trænger til en revision – den bør nemlig slet ikke sige en skid om religion eller monarki. De fænomener bør kunne indbefattes i sætningen:

Alle må gøre, hvad der passer dem, så længe de ikke bryder landets love,

som grundloven passende kunne koges ned til.

/Milos Vendettas – grundlovsminister

Jeg læste dette på teksTV i fredags:

Jeg har ikke været uden for en dør siden.

/Milos Vendettas – øglefobiminister

Ud over nørd- og tøseblogs er der en tredje kategori, som efterhånden er ganske udbredt. Det er madblogs, hvor den glade blogger minutuøst beskriver sit kulinariske liv. Her er et tilfældigt eksempel.

Med sædvanlig suverænitet entrer jeg med nærværende indlæg madblogscenen og danner fra første færd en naturligt midtpunkt for alle, som interesser sig for gastronomiske bloggerier.

Se her, hvordan, det gik for sig, da jeg her til aften tilberedte en dejlig farsabe.

Først formede jeg af frikadellefars en sød abefigur på en bageplade. Bemærk de livfulde rosinansigtstræk – det er den slags detaljer som kendetegner mesterens arbejde:

Ind i ovnen med den:

Færdig:

Jeg nød abens ører, fødder og hale med en god rævesovs (dilddressing):

Resten røg i en praktisk tupperwarebøtte:

Og så i fryseren, så man en kold vinteraften kan lune sig et stykke forloren abe og spise ved kærtens skær:

Jeg vil opfordre jer alle til at flintre ud i køkkenet og lave jer en abe af fars. Den smager godt, er fuld af proteiner og af det så eftertragtede svinefedt. Derudover bliver man i godt humør. Hvem har fx nogensinde i radioavisen hørt sætningen “Mand, som netop havde bagt en farsabe, raserer nabolag.” Næ, det er beroligende og nyttig syssel, at forme primater af smadret svinekød.

/Milos Vendettas – farsminister

Jeg mener generelt at clairvoyante, auralæsere, krystalhealere og ikke mindst spåkoner fortjener, at man besværliggør livet for dem i en grad, så de snarligst muligt indstiller deres virke.

I Norge har en politiker til almenhedens store forargelse i dyre domme brugt en spåkone som spindoktor og personlig rådgiver.

Jeg tror imidlertid, at at politikeren fra arbejderpartiet (hvis socialistiske ideologiske grundlag jo er garant mod enhver form for religiøs adfærd) på subtil vis med vilje har plaget livet af den lokal spåkone ved at ringe til hende hele 793 gange og udspørge hende om politiske emner.

Det norske folkevids begrænsning ses i det faktum, at man fokuserer negativt på, at kommunikationen med spåkonen har kostet skatteyderne 48.000 kr. Det er billigt sluppet, hvis det har holdt hende beskæftiget, så hun ikke har taget røven på almindelige mennesker i den periode, hvor den snedige chikane fra politikeren stod på. Hvis spåkonen ydermere holder inde med sine samfundsskadelige aktiviteter og får sig et rigtigt arbejde, sparer man også hendes dagpenge (jo, jeg ved godt, at hun tager penge for sit vrøvl, men det er jo sort).

Jeg har forfinet teknikken, så man ikke behøver ringe 793 gange til spåkonen:

Jeg vil opfordre jer alle til at løfte røret og ringe til den lokale spåkone og bede hende om at holde kæft med sit tarotvås og krystalkuglesludder. For maksimal effekt anbefales det at afslutte samtalen med sætningen ”Husk: Jeg ved, hvor du bor!”
Sæt i gang!

/Milos Vendettas – spådomsminister

En undersøgelse viser, at kun halvdelen af danskerne sover ordenligt.

En anden undersøgelse, som er foretaget på Milos Vendettas’ søvnlaboratorium, viser, at kun halvdelen af døgnet er nat.

Et tilfælde? Næppe.

/Milos Vendettas – søvnminister

forleden blev det som bekendt offentliggjort, at vi skal af med hvert fjerde pattedyr. Jeg nominerede blandt andet følgende individer til extermination:

De ihærdige medarbejdere i Milos Vendettas hemmelige service har nu arbejdet hårdt i et par dage med følgende opmuntrende resultat:

Chefen for mine operative styrker – mig selv – har desværre konstateret at nedenstående art er stort set uudryddelig.

Man siger i branchen, at efter en atomkrig vil kun den nordeuropæiske kakerlak og DF’s folketingsgruppe betræde den golde klode. Eksperter mener, at den eneste måde at slippe af med den hårdføre gruppe politikere er, hvis FOLKET undsiger dem ved næste valg ved stemmeurnerne. Dette kræver imidlertid en markant hævning af det generelle dannelsesniveau, hvilket er utænkeligt, så længe de selvsamme politikere defakto sidder og styrer landet.

Kære vælgere. For at komme de sejlivede bæster til livs må i uddanne jer selv i smug. Når det er lykkedes, vil I helt af jer selv stemme Dansk Folkeparti ind i historiebøgerne.

Ned på biblioteket med jer.

/Milos Vendettas – udryddelsesmnister

Den socialdemokratiske kirkeordfører Karen Klint har foreslået, at man laver store bededag om til en fælles bededag for alle religioner. Ideen er, siger hun, ”… [at]alle religioner kan bede for nationen, fred i verden eller naboens ve og vel, hvis ikke man ønsker at bede for noget religiøst. På den måde kunne også muslimerne få en helligdag, som er officielt anerkendt, og vi kunne få et mindre konfliktfyldt religionsmøde i Danmark”

Karen Klint er ikke blevet mødt med megen tak for sit forslag. ”Hvad bliver så det næste – at ændre weekenden, så den i stedet falder torsdag-fredag som i Saudi Arabien?” lyder det fra den konservative kirkeordfører Charlotte Dyremose
Dansk folkepartis Martin Henriksen kalder forslaget ”afslørende knæfald for de islamistiske kræfter”.
Højrefløjens kirkelige ordførere har ret i én ting: Det er ikke noget særligt godt forslag. Det er imidlertid ikke fordi det er islamofilt. Det er fordi, det bekræfter den antagelse, at hele samfundet skal lukke ned på tilfældige datoer, fordi et godtroende segment af befolkningen har hørt, at på de dage siger de trancendente væsener, at man skal holde fri og TILBEDE dem.

Karen Klint

Kirkeordføreren Karen Klint udviser helt ualmindeligt lille kendskab til virkeligheden, når hun antager, at ikke-religiøse mennesker beder til ikke spirituelle objekter, fx naboerne, og det afslører hvor lang vej der er igen, hvis man har som ambition, at det er erfaringer fra fænomener og hændelserne, der udspringer fra realiteternes verden, som skal danne grundlag for vores samfunds konstruktion. Vi kan jo starte med at forklare Karen Klint, at hendes areligiøse medborgere ikke beder – hvem skulle de bede til? De handler og håber.

Karens ambition -at bygge bro mellem de religiøse kulturer – er smuk nok. Som så mange gange før, når man beskæftiger sig med politikere er det ikke motiverne men evnerne, som mangler.
Hvis man vil have fred mellem religionerne i Danmark, må man afvikle dem i statsligt regi. De religiøse helligdage skal ikke afskaffes, men de skal gøres frivillige.

Det gøres ganske enkelt ved at afskaffe de 11 danske officielle helligdage og give alle danskere 11 dages længere ferie om året. Så kan de, som føler for det, lægge deres fridage, så det kongruerer med Nissens befalinger. Vi andre kan bruge vores feriedage mere aktivt i stedet for at tvangsklatte dem væk mens vejret alligevel er for ringe til at bruge dem til noget fornuftigt.

Jeg glæder mig allerede til en to-ugers forårsferie i stedet for de højhellige forlængede weekender, hvor alting alligevel er lukket.

Værsgod at lovgive!

/Milos Vendettas – Kirkeminister

Jeg sad lige og skimmede nyhedsstrømmen og så til min store fornøjelse, at vi skal af med hvert fjerde pattedyr. Det vil på grund af den afledte negative påvirkning på befolkningstilvæksten formodentlig få den gode Malthus til at hvirvle fornøjet i sin urne.

Når det nu ikke kan være anderledes, vil jeg gerne benytte lejligheden, inden vi går i gang med at nedlægge alle mulige tilfældige individer, til at anbefale nogle særligt udrydningsduelige eksemplarer. De for vor klode så undværlige eksemplarer er markeret med en diskret rød ring:

Hvis du ikke ved, hvem billederne forestiller cementerer det blot de afbilledede arters undværlighed.

/Milos Vendettas – udrydningsminister

I Vestjylland er tre konkurstruede banker netop fusioneret, fordi de vil stå stærkere efter at have formøblet formuer af deres kunders penge på spekulationer i blandt andet tyrkiske ejendomme.

Fra samme egn kan det rapporteres, at JyskeVestkysten har spurgt sine læsere, hvordan, de ville bruge pengene, hvis de vandt 37 millioner. Her er resultatet:

Som det fremgår, er den indremissionske nøjsomhed så stor i den vestjyske befolkning, at man hellere vil spare op og miste pengene, end man vil bruge dem på sig selv.
Selve spørgsmålene er for øvrigt så latterligt sat op, at det er en skændsel for alle spørgeskemaudformere i det ganske land. Der er så mange ting galt, at jeg ikke gider uddybe yderligere men blot konstatere, at både spørgsmål og svar er rigtig sløj reklame for vestjyder af alle slags.

/Milos Vendettas – Jydeminister