Det er tidligere blevet bevist af en genial blogger, som er identisk med undertegnede, at dronningens livgarde er en flok kyllinger, som ikke engang kan overmande en gravhund.
I dag, da jeg under en af mine mange observationsture i vor hovedstad forvildede mig ind i det område, som åbenbart afpatruljeres af dronningens håndgangne mænd, fik jeg øje på en lille flok livgardere, og vaks, som jeg var, knipsede jeg lige et billede med min topmoderne fotografiapparattelefon. Se bare her:
Det er nu endegyldigt bevist, at der hersker en uforholdsmæssig stor frygtsomhed blandt de toptrænede livgarderne. Hvilke andre soldater ville bede om politieskorte, når de tolv mand høj skulle på ekskursion i civilisternes verden?
/Milos Vendettas – livgardeminister
Fnis.
Er det Niqab de har på hovedet?
Gud ved om de selv har valgt denne identitetsudviskende beklædning eller om det er noget der er blevet dem påtvunget!
Morfar:
Det kan være det er derfor de har politieskorte, måske er de anholdt af en politibetjent der har misforstået noget i forbindelse med den hersens burkalov
tager du også et billede, når garden sidder i futtog?
Og er der mon et reglement, som fortæller de eskorterende betjente, at de skal bære fodtøj fra Jacoform?
Politimanden er der, for at venligt at imødekomme angreb fra mennesker, med mindreværdskomplekser og tabte drømme, af blandet herkomst.
For de har jo fin uniform på og skal ikke tro, de er noget.
Faktisk udfører de alle et stykke arbejde.
PS.
Vedkommende, som slagtede serveren med Alberts Jul den 18. December, må du også gerne tisse i øjet fra mig.
Jeg læste jo i en Afghanistan blog på politiken engang (som efter en dag eller to blev censureret af FET, SOK, forsvarskommandoen, eller sådan nogen) at en hel deling danske Jens’er skød med skarpt, & skød vældig meget, på tæt hold mod en hel bunke talibaner. Og efterfølgende talte én taliban der var blevet ramt.
Så måske er det – i betragtning af hvor få skud politiet skal afgive mod demonstranter for at ramme (flere ramte demonstranter end afgivne skud er vist regelen) – en udmærket idé at få etatens skarpskytter med rundt. Man ved jo aldrig.