Albert havde sovet over sig, kunne han se på dagslyset fra vinduet. Det undrede ham, for normalt ville hans forældre være over ham med brok og larm, hvis han prøvede at trække den ud i dynerne.
Han hørte stemmer fra stuen. Det var forældrene, som diskuterede.
”Du bliver nødt til at tage derhen, Tage. Du er afdelingsleder og har stået for hele arrangementet. Medarbejderne har glædet sig i månedsvis.”
”Jeg nægter! Ikke om jeg vil have noget at gøre med det! De kan holde den julefrokost uden mig!”
Albert gik ind i stuen.
”Hvorfor vil du ikke til julefrokost, far?”
”Fordi julen er ond og modbydelig! Der går ikke en dag, uden at den fører til lemlæstelse og død! Jeg hørte så sent som i morges i radioen, at en postmedarbejder i Jylland er blevet mast ihjel, da han skulle tømme en postbil i nat. eleve tons Julegaver var blevet til et drivvådt ælte, og som et landskred begravede det ham, da han åbnede døren til lastrummet! Hvad er det for noget! Og skulle jeg så tage så til julefrokost! Som om, der er noget at more sig over!”
Han rystede af sindsbevægelse, og Albert blev helt benovet over de uanede mængder af pjevset klynk, som hans fader indeholdt.
”Tag dig dog sammen, Tage!”
Alberts moder havde fået nok.
”Du tager af sted. Du skal ikke ødelægge din karriere, fordi du ikke kan tåle lidt tilfældige ulykker. Livet går videre, og som arrangør må du være der – ellers bliver der ingen julefrokost overhovedet, og du bliver fyret.”
”Godt så! Men, det bliver under protest”, sagde Alberts far, og det, vidste alle, betød, at han var faldet til patten.
Albert skyndte sig i skole. Dagens kalendergave røg i en rist. Den kunne flyde, konstaterede Albert og ønskede den en god sejltur gennem de københavnske kloaker.
Halvanden time kom han for sent. Han afleverede en seddel ved katederet. Sedlen lød:
Har de svaret?
Hanne sagde strengt ”Hm! Det sker for ofte, unge mand. Det må vi tale med inspektøren om med det samme! I andre: Lav staveøvelserne!”
Hun trak ham ud af klassen.
”Inspektøren?” sagde Albert.
”Skalkeskjul. De har svaret – hør her:” Hun læste op fra sin iPhone:
Kære Kontrajulekompagni
De sorte nisser hilser jer. Men er I ægte? For at bevise det skal i lave en aktion i weekenden, hvor i efterlader dette tegn et synligt sted. Er vi overbevidste, sætter vi jer stævne til det endelige anslag mod julen.
Nederst i mailen var et billede – en stiliseret sort nisse i form af en halvcirkel med en sort trekant ovenpå.
”En prøve… de er sgu ligesom dig. Hvor er tilliden henne i dagens Danmark?” sagde Albert.
”Ha! Tillid er taberens dyd!” sagde Hanne. ”Men vær du i øvrigt blot rolig. Vi mødes i morgen. Jeg har allerede en ide. De sorte nisser bliver tilfredse.”
Om aftenen sad Alberts far ved langbordet og var ved at tø op. Julefrokosten var gået godt indtil videre. Alle hyggede sig, og maden havde været glimrende. ”Jeg er en melodramatisk tosse”, tænkte han og rystede på hovedet. ”Selvfølgelig er det bare tilfældigheder.” Han rejste sig og tog ordet.
”Så er det tid til den traditionelle pakkeleg”, sagde han og fremdrog den julepyntede kæmpeflyttekasse, der havde stået i garderoben, og som alle gæsterne havde lagt en lille medbragt pakke i, da de kom.
”Sikke mange pakker der er i år. Man skulle næsten tro at julenissen havde været forbi og fylde ekstra i!” Latter.
Da han fordelte pakkerne på bordet bemærkede han, at næsten alle pakkerne var i samme papir. Han tænkte ikke nærmere over det, men delte terninger og raflebægre ud og erklærede pakkelegen for igangsat.
Efter tyve minutter var pakkerne fordelt, og Tage bekendtgjorde, at legen var forbi.
”Skål!” råbte han og hævede snapseglasset.”Værs’god at pakke op!”
”Skål”, replicerede mængden og rundt om bordet hørtes lyden af gavepapir som blev flået af.
Ti minutter senere sad Tage alene tilbage i selskabslokalet i en umanerlig stank. Over halvdelen af pakkerne havde indeholdt friske bløde hundelorte i skægge hermetiske æsker, som var så snedigt indrettet, at bunden røg ud, når man løftede låget.
Hjemme i lejligheden var Albert på vej i seng. Hans moder stak hovedet ind for at sige godnat.
”Godnat min dreng! Hvad har du egentlig lavet i dag?” sagde hun.
”Alt muligt lort. Godnat, mor.”
