17. december.Dagens kalendergave var blevet temmelig flad efter at have ligget under vaskesøjlen i badeværelset hele morgenen, så nu passede den fint i kuverten adresseret til Nedmed Lortejulsen, Nejtak Tiljesus Alle, Juleløse, som lå i Alberts jakke. Frimærket var tegnet på og forestillede en ulv, som spiste af en krybbe.
Alberts moder kom ind i spisestuen, hvor Albert skovlede en hurtig gang guldkorn.
”Hvorfor ligger der en donkraft på badeværelset?” spurgte hun, men fortsatte straks uden at vente på svar: ”Arj, Tage, er du nu i gang igen!”
Alberts fader var endnu engang ved at pille julepynten ned i hele lejligheden.
”Julen er ikke noget ved mere!” sagde han grådkvalt. ”Det hele er bare død, ødelæggelse og mord og modbydelighed!”
Alberts moder gav ham et knus, og Albert gik tilfreds i skole.
På vejen postede han brevet i postkassen foran posthuset. Han snerrede, da han gennem vinduet så de store rullebure fulde af hæslige julepakker, som vattede mennesker havde afleveret, så den meningsløse fragten rundt med ligegyldigt glanspapirindpakket ragelse kunne tage sin begyndelse op til juleaften. Det skulle fandeme være løgn.
I spisefrikvarteret mødtes han hemmeligt med Hanne, og de var ikke længe om at forfatte en mail til de sorte nisser. De var enige om, at målet var at forene kræfterne, så julen kunne blive udfordret så massivt som muligt. E-mailen kom derfor ganske simpelt til at lyde:
Kære sorte nisser. Vi beundrer jeres arbejde og deler jeres julehad. Lad os forene kræfterne. Med respekt – Kontrajulekompagniet (som blandt andet stod bag Herlev hospital og Fisketorvet.)
Det var Hanne, som havde fundet på navnet.
”Nu er vi Kontrajulekompagniet, og nu må vi bare vente”, sagde hun.
Albert slog vejen forbi posthuset med en kæmpe pakke på en sækkevogn sidst på eftermiddagen. Han baksede den meget forsigtigt op på disken ved pakkeindleveringen. Han hjalp derefter den tyndarmede ekspedient med at bakse pakken over i et rullebur. Inden han gik, fandt Albert diskret en speedmarker frem fra lommen og skrev med store bogstaver ’OP’ på pakken. Ved siden af tegnede han en stor pil, som pegede vandret til højre.
Senere, mens Albert lå i sin seng og spillede Nintendo, opdagede en nidkær postmedarbejder på posthuset, at pakken ikke havde op-pilen opad. Han rettede fejlen, da han lastede pakken som en af de øverste i den totalproppede julepostbil, som straks kørte af sted mod Jylland. Dermed væltede 24 to-liters colaer uden låg om på siden og løb ud i pakken, som ud over flaskerne var fyldt til randen med Mentos-pastiller.
I de følgende timer blev 639 julegaver ødelagt.
