16. december. Albert vågnede helt varm i maven. Telefonen lå på natbordet og synet af den vækkede glade minder fra aftenen før. Han var ikke alene længere.De havde grinet og lagt planer. Højdepunktet var, da Hanne fortalte, hvordan hun havde båret sig ad med at forvandle Fisketorvets julemands pebernødder til et kraftigt afføringsmiddel. Hanne havde sneget sig ind i Allan Mikkelsens rækkehus i Brønshøj og havde oversprøjtet de seks kilo nybagte pebernødder, som lå til afkøling natten over, med en forstøver. Forstøveren havde hun tidligere fyldt med grumset vand fra en regntønde, hvori der havde ligget en død ræv i blød i en uge.

Desværre havde de ikke kunnet finde ud af, hvad de skulle gøre for at komme i kontakt med de julehadere, som stod bag nørrebro-juletræsbranden, hvor 9 lagenklædte pensionister var omkommet. Det imponerede især Albert og Hanna, at det var lykkedes at få det til at virke som om, branden blev antændt af en af de gamles stearinlys. Det var den teori, som pressen havde valgt at tro på.

Albert gik ind i stuen, hvor et overraskende syn mødte ham. Hans fader var sammenbidt ved at tage al julepynten ned.
”Hvad laver du far?”
”Jeg har fået nok. Nok af al den ødelæggelse og død, som julen trækker i sit kølvand! Se her. Det er ikke til at bære. ”
Han pegede på avisen, som lå slået op på spisebordet.
”Læs selv”, sagde han.

Albert tog avisen.
Overskriften lød

Mystiske løbesedler skyld i tragisk ulykke i indre København.

Det måtte være den hemmelige antijulegruppe! Albert læste ivrigt videre

De julestemte fodgængere på Købmagergade fik et chok i går, da pladsen ved Rundetårn blev skueplads for en tragisk ulykke. Sidst på eftermiddagen, da gaden bugnede af julehandlende, hvirvlede pludseligt uhyrlige mængder papirstykker ned fra himlen. Luften blev lynsnart fyldt med hvad der senere skulle vise sig at være løbesedler.
Desværre havde en lille sydfransk mimetrup valgt at benytte fakler til at afgrænse deres kunstneriske arbejdsområde. De mediterrane akrobater var i anledningen af højtiden iklædt stramme røde nisseheldragter og dertilhørende huer, og var netop ved at fuldføre en menneskelig pyramide, da ulykken indtraf.
En fakkel antændte et papir, og som brændende papir gør, hvirvlede papirstykket til til vejrs , hvor flere papirstykker blev antændt. Desværre gik der ild i det pyntegran, som handelsstandsforeningen havde viklet om et tykt nylonreb, som var spændt ud mellem rundetårn og Regensen overfor. Midt på rebet hang et 90 kilo tungt, rødlakeret gipshjerte. Den ende af rebet, som var fæstnet til regensens mur smeltede over på grund af det brændende gran, og hjertet svingede med stor fart og dødbringende tyngde ned mod den lille flok hvidpudrede gøglere, som netop storsmilende havde fuldendt deres menneskelige pyramide.
Øverst i pyramiden stod truppens leder – den moustachebærende gøglerkonge fra Avignon, Jean Pierre Gaston – og mimede vakkelvornhed til det bjergtagede publikum.
I samme øjeblik ramte hjertet ham som en kæmpe golfkølle, og han blev skudt tværs over pladsen og gennem det store udstillingsvindue i Video Netto, hvor han udåndede i en tilbudskurv med nedsatte pornofilm.
Politiet udtaler, at de aldrig har set noget lignende og tilføjer, at det har de heller ikke lyst til. Hvor løbesedlerne kom fra er i skrivende stund en gåde.

Albert havde læst artiklen i åndeløs spænding, men det var ikke teksten, som var det mest interessante. Det var det medfølgende billede af en af løbesedlerne. Der stod med lilla skrift på sort papir:

Stop julen nu. – De sorte nisser

De sorte nisser! Det var dem – helt sikkert.

Han løb i skole. Han ventede utålmodigt foran klassen. Da Hanne kom, begyndte han: ”Hanne, har du set…”
”Shhhh! Ikke her, hviskede hun. Men ja, jeg har set det. Jeg ringer i aften!”

Da han kom hjem, havde Anna hængt al pynten op igen. Hans far sad ulykkelig i lænestolen og strikkede. Albert gik ind og ventede på telefonopkaldet.

”Der er for vildt!” sagde han, da Hanne endeligt ringede. ”De sorte nisser! Det er så sejt. Men hvordan finder vi dem?”
”Jeg var ude og købe julegaver i går”, svarede Hanne”. ”Og da fandt jeg en sort folder på Købmagergade. Det er ikke det hele, der er gengivet i avisen. Der står noget på bagsiden for neden med lille skrift.
”Hvad står der?”
”Der står desortenisser@gmail.com”
”Men… så kan vi jo bare…”
”Skrive dem en mail. Lige præcis. Det gør vi i morgen.