Dansk Folkepartis ide med at give besværlige mennesker 100.000 kr. for at skride ud af landet har mødt en del modstand i den blødsødne del af befolkningen. Det har ideen slet ikke fortjent. Det er jo ikke ideens skyld, at vores nation af vatnisser og ja-sigere ikke kan forlige sig med direkte og handlekraftig politik.
Men hvis vi nu forestiller os, at de 100.00 kroner faktisk er nok til at få en træls arabertype til at dampe af, hvor skal vi så få pengene fra?
Man kan dog godt have sin tvivl, om forslaget er vidtgående nok. Den stærkt uønskede Morten Messerschmidt skulle for eksempel have over en halv million om året PLUS diæter for at rejse sin vej, og han bliver endda ved med at vende tilbage for at få gratis vaccinationer og for at synge lejlighedsviser med dertilhørende vittig gestik.
Se det har jeg en løsning på. DF’s folketingsmedlemmer, som i gennemsnit tjener 720.000 om året på i langt de fleste tilfælde at sidde og se fårede ud, mens Pia Kjærsgaard fortæller dem, hvad de mener, skal kaste håndklædet i ringen og opgive den utilfredsstillende karriere som hånddukker. Det vil med et snuptag frigive deres årsgager på ialt 15,8 millioner. For de penge alene kunne man smide 158 arabere ud af landet om året!
Måske kunne man endda snuppe den i DF så højt skattede lømmelpakke, som der er sat 100 millioner kr. af til og bruge på at betale hele 1000 Ikke-europæiske uønskede gæster for at migrere langt væk. Problemet er løst.
Man kunne selvfølgelig også prøve at skabe et samfund, hvor man ikke bestikker folk til at forsvinde, men det er selvfølgeligt en lidt større opgave, som de færreste politikere vil kunne overskue.
/Milos Vendettas – migrationsminister

Jeg er stærk tilhænger af ordningen, dog kun hvis den gælder alle og ikke diskriminerer os etniske danskere. Jeg tager i hvert fald gerne imod 100.000 kroner for at smække grænsebommen efter mig.
Hmm… trods begejstring over endnu et fint holdning er mit hjerte i vildt oprør. Hvorledes skal jeg forholde mig til kommunalvalget? Hvordan skal jeg forholde mig til kampagner for minimumskvoter af svin i kommunale institutioner? Eller psykedelske metroer?
I det hele taget ærgrer det mig at Milos ikke har taget Nihilistisk Folkeparti op – at være anti-essentialist eller ikke at være anti-essentialist, det er spørgsmålet!
“et fint holdning”
Tydeligvis en viril hjernelammelse. Vi beklager fejlen.
MAn kunne også lave nogle lejre hvor folk kunne arbejde 16 timer om dagen på vand og brød, det virkede sgu da for 65 år siden.
DF er skabsnazier.
Hahahaha, 0 respekt for politikkerne!
Hvis jeg nu konverterer til islam (den ene fiktive gud kan være lige så latterlig som den anden), kan jeg så også komme på DFs sorte liste? Og få gysser for at forlade landet?
En af EUs successer er jo at vi kan søge arbejde hvor vi har lyst indenfor EUs grænser.