Ældre gnavne mennesker har travlt med at flæbe over, at det danske sprog er ved at blive ødelagt af de farlige ANGLISISMER.

Jeg er et moderne menneske og føler ingen angst ved ord fra fremmede lande. Til gengæld mener jeg, at man i sekulariseringens navn med hård hånd bør rense sproget for religiøse udtryk – i særdeleshed eder. Hvad skal det dog nytte at sige “Ved Gud” og For Helvede”, når ingen af delene findes? Ud med de religiøse kraftudtryk.

Der vil i den forbindelser opstå en mængde huller i sproget, som vi skal have udfyldt. I den situation vil det være passende, at vi viser storsind og giver det døende grønlandske sprog en håndsrækning ved at bevare en række af de karakteristiske grønlandske stednavne og begreber i form af nye danske eder.

I dag går grønlænderne rundt og siger ting som:
“Angalneq ajorpoq, qaleralik” (Det var en dårlig tur, ørred) og på den baggrund synes jeg ikke, det er så sært, at det er et sprog under pres.

Hvis vi konverterer de nordatlantiske gloser til danske eder, vil det guturale, læspende og stærkt ubegribelige tungemål grønlandsk på den måde få helt ny mening samt saft og kraft:

“Så lad mig dog for Angmassalik komme forbi, din elendige tupilaq!”
kan man forestille sig en ældre dame sige til en anden i apotekskøen, og hun redder på den måde det grønlandske sprog.

Det er en fuldgod erstatning for de gamle kedelige kristne bandeord og en god gerning mod vort kære sprogforbistrede broderfolk.

Ved Rasmus Lyberths kamikker! Sæt i gang!

/Milos Vendettas – sprogminister