De af os, som er bekendte med livets skyggesider, ved, at nyfødte mennesker er skideulækre og derfor bærer ble. Vi ved også, at de INTET forstår. Derfor kan det ikke være for bærerens skyld, at babybleer er udsmykket med skægge figurer fra animerede tv-shows. Billederne må være til opmuntring og støtte for den søvnige og ofte ammelamme person, som skal skifte bleen, mens stanken som en højresvingsulykke maser vedkommende mod væggen ved puslebordet.

Jeg synes det er uambitiøst på de nybagte forældres vegne, og i disse tider, hvor alle mennesker med bryster går og klager sig over, at deres barsel sætter dem år tilbage i tilværelsen, er det en dårlig ide at idiotisere dem yderligere ved at vise dem 1200 afsnit af sesamstrasse på bleerne.
I stedet bør man udnytte de utrolige mængder tid, som den nybagte forælder bruger på at glo på bleer til at stimulere staklens intellekt, så vedkommende vender tilbage til arbejdsmarkedet endnu skarpere i pæren, end før fremmede væsener tog bo i hendes vom. Jeg har i al beskedenhed udviklet denne filosofiske prototype, som jeg regner med, at Pampers sætter i produktion, straks de ser den:

Jeg forestiller mig, at efter 1200 bleers læsning af Kant, vender den knaldkloge kvinde tilbage efter barslen og bliver administrerende direktør i firmaet på en uge. Kønskvoter er med andre ord unødvendige med Milos Vendettas’ Professor-ble-serie.
Så kan man måske få tak i stedet for jammer fra feminismekanten til en afveksling!
/Milos Vendettas – ligestillingsminister

Jeg synes nu bedst om den med de farvede dyr – især på hovedet af pædagogerne, som da de i 60-erne og 70-erne rendte rundt med lilla bleer.
Jeg bruger aldrig andet end calvinske bleer specialimporteret fra Université de Genève. De er helt hvide, da arbejdet med at skifte ble jo som bekendt bærer lønnen i sig selv.
Christine, you said it! Calvinistiske bleer hahahahah…:-)
fantastisk ide!! Er meget begejstret, men prøv lige at få en 1½ årig til at ligge stille på et puslebord, så længe at du kan nå, at læse noget som helst med et lixtal på over 11½;-)
Er enig med Mette Braad. Måske man kunne nøjes med sådan nogle små “tankevækkere” à la gajol-æskerne (bare bedre!)
Jeg går ind for gajol ide´en…og en god portion humor..et par vittighedr..det ha man brug for når man ikke får noget søvn
Noget i retning af: Hvad har folketingsmedlemmer og bleer til fælles? De er fulde af lort og bør skiftes ud jævnt og ofte.
??