Forleden var jeg ude at spadsere i en af hovedstadens parker. Jeg gik i mine egne tanker, hvilket som sædvanligt betød, at den ene genialitet brydedes med den anden for at komme forrest i min bevidsthed. Jeg var ikke synderligt agtpågivende, mens jeg bevægede mig hen ad stien, og fik derfor et chok, da jeg rundede en busk og pludselig stod overfor en kampklædt skikkelse som i en truende positur stod på spring, klar til at angribe!

(en skitse af overfaldsmanden lavet efter hukommelsen)

Jeg fremførte en række uklædelige hvin og greb febrilsk fat i mine egne kinder, idet jeg var overbevist om, at den ninjalignende kombattant om et øjeblik ville forvandle mit dekorative legeme til en bunke dampende kødrester.
Lammet af frygt stod jeg og stirrede på den menneskelige dræbermaskine i orientalsk slagsmålsbeklædning, da tililende parkgæster kom mig til undsætning.

”Hvad er der på færde”, råbte en jogger.
”Jeg er ved at blive overfaldet af en samurai!”, svarede jeg og pegede på den farlige mand, som stadig stod på spring.
”Ham der?”
”Ja! Han er tydeligvis trænet i en eller anden form for kinesisk håndgemæng”
”Men han dyrker jo bare Tai Chi”, lød det fra motionisten, og flere stemmer fra den sammenstimlede forsamling gav ham ret.
”Kald det, hvad du vil, nu udnytter jeg denne udmærkede mulighed til at forsvinde i mængden, for jeg skal ikke hakkes i skiver af en eller anden jiu-jitsu-general!”

Med de ord tog jeg flugten gennem de kommunale bede og undslap potentielle kamphandlinger.
Vel hjemme har jeg ved hjælp af det verdensomspændende EDB-garnværk researchet motionistens påstand og har lidt skammeligt konstateret, at den kimonoklædte kamphane ganske rigtigt efter al sandsynlighed var i færd med at massere sine indvolde ved hjælp af slowmotion-slagsmålet Tai Chi – en utrolig mærkelig og kedsommelig form for dovendyragtig udfoldelse, hvis fremmeste opgave er, at træne udøverne i at bilde sig selv ind, at deres liv har indhold, selvom enhver forbipasserende ved selvsyn kan konstatere, at det modsatte er tilfældet.

Skulle du være interesseret i at lære, hvordan man opnår ganske lidt på meget lang tid, kan du forsøge dig på denne hjemmeside, hvor Tai Chi mesteren Knud inviterer alle interesserede indenfor i langsommelighedens fascinerende verden.

Tænker du i stedet: “Tai Chi  – hvad skal det dog nytte?”, kan du klikke her

/Milos vendettas – largamenteminister