- mod Gud, konge og gøglerstand

Uddybninger

Reklametatoveringer avler tabere, ikke købere

1. september 2009 at 23:55

Cult cola, som ifølge deres hjemmeside er større end Pepsi (det må være i et andet land end Danmark), har lanceret et nyt koncept, som går ud på, at man kan få dette flotte CULT COLA-motiv tatoveret på sin krop:

cult-tatoo

Hvis man går med til at pryde sin arm med det svulstige stykke billedkunst, kompenseres man af læskedriksfabrikanten med hele 6000 gode danske kroner. For det halve, kan man få den udført på vommen, for der er reklameeffekten jo mere sæsonbetonet.

Cult Colas marketingsfolk vurderer altså, at genen ved at have en sodavandsreklame på kroppen er så lille, at et beløb, der svarer til en måneds kontanthjælp, burde være kompensation nok.

Og her har vi selvfølgelig kardinalpunktet i den slags markedsføring: Kompensation og gene skal følges ad. Jo grimmere reklametatoveringen er, og jo værre produktet er – jo højere kompensation. Hvis Cult Cola for alvor skal have gang i tatoveringprojektet, skal de nok hæve beløbet betragteligt.

Men reklametatoveringer kan være meget værre og med dertil hørende højere kompensation. Mit bud er fx, at denne tatovering skal ledsages af en check på mindst 60 millioner kroner, for at den skal få nogen større udbredelse:

piatatoo

Enkelte brands er selvfølgeligt så attraktive, at det er kunderne, som skal betale for at få lov til at bære dem. Denne her koster fx 11,5 milliarder kr. at få lov til at tatovere i frimærkestørrelse under foden. Det menneske er ikke set endnu, som har puget midler nok sammen til at finansiere en af disse tatoveringer i fuld størrelse på overarmen:
milostatoo

Indtil du har sparet sammen til det, vil jeg råde dig til at lade din krop pryde med mindre permanente og mere stillige ornamenter end colareklamer. Jeg har eksempelvis netop flettet mit rige brysthår i et sirligt mønster, så det ligner et kort over Djurs sommerland. Det er noget, der vækker opsigt, når man knapper de øverste skjorteknapper op på Søpavillionens eller Damhuskroens dansegulv.

Og til sidst et råd til virksomhedsejere, der overvejer at følge i Cult Colas fodspor: Betænk, at mange tatoverede mennesker er grimme og kriminelle. Vi andre er derfor lidet tilbøjelige til at føle os tiltrukket af produkter som er afbildet på deres overvægtige forstadskroppe.


/Milos Vendettas
reklameminister

  • Share/Bookmark
23
  • 1

    Jeg fik 12 kr. for at få lavet denne tatoo:

    http://sohnio.com/files/images/dragon_penis.jpg

    Niels K. on september 2nd, 2009
  • 2

    Har du overvejet, at det bare er et genialt PR-stunt fra Cult? Fuld artikel paa Jyllands-Posten.dk, fuld artikel paa http://www.politiken (sikkert flere steder) – og saa hjaelper du lige lidt ekstra til her, hvor der er et cult logo ca. midt paa forsiden.

    Jeg tager hatten af!

    John on september 2nd, 2009
  • 3

    Det smukkeste i hele verden må være dette indlæg på en debatside jeg faldt over:

    “da jeg ikke har drukket andet end cult colaer, og cult energi drik de sidste 2 år kunne jeg sq godt finde på at få lavet sådan en tattoo”

    Det er det mest infame jeg længe har hørt!
    Der er hverken tatoveret “Flæskesteg til jul” eller “Nivea creme” på min krop – hvad ville vi ikke ende med, hvis vi lader os eje af de forbipasserende fænomener markedet tilbyder os, FOR EVIGT!

    Gad godt se personen jeg citerer, om et par år – måske han havde fået skrevet “Honda”, “Brøndby Øster” og andre tilhørsforhold han så ynkeligt er ladt tilbage med..

    At nogen finder en evig værdi i noget så ligegyldigt som COLA (og dårlig cola) er mig en gåde..

    Synes ærligt talt også, at det er noget forbandet svineri at tilbyde en pengepræmie (Kontanthjælpstakst eller ej, man kan købe meget extacy for 6000,-) for så ussel en udsmykning. Firmaet har i min optik et ansvar, for ikke at stå og vifte med penge for at lokke folk i fordærv og offentligt håne deres svagheder.

    Lulu Louisa Lafifi on september 2nd, 2009
  • 4

    Reklametatoveringer avler da ikke tabere. De var jo tydeligvis tabere i forvejen, at de lod sig tatovere sådan…

    kenneth on september 2nd, 2009
  • 5

    Tatoveringer er jo dybest set en videreudvikling af naturens brug af stærke farver.

    I naturen ved enhver idiot, at hvis en slange, en bille eller en lille frø er selvlysende gul, lilla eller pink, så er det fordi man bare skal gå udenom. Det er farligt eller smager grimt.

    Det samme gælder jo med rockere, eller andre tabere, der sørger for at iklæde sig denne skønne evige mærkningsordning på armene, tungen samt panden. Gå udenom – det er farligt eller smager grimt.

    Der ville jo blive et ramaskrig uden lige, hvis DF foreslog at sindssyge vaneforbrydere skulle have skrevet ”Bad motherfucker” eller lignende i panden for evigt.

    Så smil næste gang du går forbi en tatovør, de sørger for vi andre ved hvem der er farlige eller smager grimt, så vi bare kan gå udenom. Genialt!

    Gylbert Gedemaas on september 2nd, 2009
  • 6

    Flot at I alle kalder Kong Frederik 9. en taber!
    hvornår lære folk at man ikke kan skære alle over en kam, det er sindsygt stupidt, og siger en masse om jer og om hvordan dansk folkeparti kan få så meget magt i (pt. lorte) dk. når folk hele tiden tænker med røven.
    Og nej jeg har ingen tatoos selv, har aldrig fundet noget der er værd at tatover:)

    svend viborg on september 2nd, 2009
  • 7

    Jeg må ærlig talt indrømme at jeg er en anelse rystet over denne blog og dens stenaldermentalitet og forskruede holdninger. Tatoverede mennesker er “grimme og kriminelle”, de er “farlige” og “smager grimt” – det er holdninger lige ud af Adolf Loos, en tankegang der var med til at nazismen historisk kunne opstå, og, som der nævnes, ser man bort fra at det indtil 1960erne primært var de adelige og kongehuset (som f.eks. kronprinsen i dag) der var tatoverede. Når det er sagt er det jo selvfølgelig for latterligt at få en reklame for noget som helst og da især Cult tatoveret på kroppen… Men generelt er tatoveringer da for fede, har selv masser og underviser på universitetet uden at være overvægtig eller bo i forstaden…

    knud on september 2nd, 2009
  • 8

    Folk er sgu så naive. At generalisere på den måde, viser sgu mere om dem end om dem de generaliserer over. Grow up!!

    Lone Petersen on september 2nd, 2009
  • 9

    Nu har jeg i de sidste to år konsekvent brugt LEO Pharmacas hæmoride creme på steder hvor solen aldrig skinner. Så nu kunne jeg sg’ godt tænke mig at få en tatto samme sted, til både at dække mine ar og overdøve den allerede eksisterende smerte. Jeg er sikker på LEO vil forsyne mig med et livsforbrug af creme – FOR EVIGT, i påskønnelse af min selviscenesættelse

    Øm on september 2nd, 2009
  • 10

    Jeg er helt på linie med Milo. Det er tydeligvis nogle fingrepistol-svingende marketingsfolk, der tilsammen åbenbart ikke har kunne fostre en bedre idé i mødelokalet, end at tilbyde tabere at få tatoveret deres taber-brand til et taber-beløb, hvilket man kun kan grine ad. Om der findes folk, som er villige til at få dem lavet, må tiden jo vise.

    Men mht. både Milos og enkeltes kommentarer, så synes jeg det fortæller mere om jeres stærkt begrænsede verdenssyn, når I skærer tatoverede folk over én kam på denne måde. Så må I ligeledes selv være en del af det selvsamme Dansk Folkeparti-segment, som I håner. Det er sådan nogle som jer, der stemmer på Pia & Co iført cottoncoat i valgboksen, så jeres venner ikke kan se jer, før I senerehen vender tilbage til Café Latte-stuen for at ytre jeres politisk korrekte og såkaldte tolerante meninger, som I netop selv er i færd med at modbevise med jeres nonsens.

    Og Milo… hvis din joke om, at Dansk Folkeparti ikke kan lide andre kulturer i hvertfald ikke omfatter dig selv, håber jeg da ikke for dig, at du nogensinde tager turen til New Zealand og besøger f.eks. Maori- eller andre polynesiske kulturer, hvor tatoveringer af overdådige størrelse er hyppigt forekommende.

    Og ja jeg er tatoveret, men ikke som Milo, der har et billede af Radovan Karadzic og det serbiske flag på højre pat. Skide Nationalist-taber!

    John Doe on september 2nd, 2009
  • 11

    Hahahaha, hvad sker der for “Grimme og kriminelle”…

    Men ellers synes jeg at reklame-business’en er blevet aaaaaalt for aggressiv, de har carte blanche til næsten alt. De tvinger pik, patter og røv i øjnene på os dagen lang, nedladende og irriterende “slogans”, jeg kan ikke rigtig se noget mere virkelighedsforvrængende end reklamer nu om dage. De vælter over hinanden for at få mest opmærksomhed, og det VIRKER! :) Ellers smed de nok ikke så mange knaster efter det.
    Og lur mig om der ikke er mindst 10 i verden der går med til få Cult på skulderen, også er de 60 kilo hurtigt tjent hjem igen :)

    Igennem de sidste 3 år har jeg konsekvent fundet alternativer til de ting jeg ser reklamer for…

    Jack on september 2nd, 2009
  • 12

    Knud: den eneste der er lidt bagud er vel dig, når du ikke har fattet budskabet i artiklen?

    Ørum on september 2nd, 2009
  • 13

    Endelig lidt debat blandt almuen.

    Nu er alt hvad der står inde på internettet ikke sandt.

    HVA?? skriger du og klynger dig til Mors skørter, bare se min internetweblog, der sniger sig også en enkelt overdrivelse og uhyrlig påstand ind. For underholdningens skyld.

    Forøvrigt mener jeg at Naser Khader bør tie stille.

    Den Hellige Morfar on september 2nd, 2009
  • 14

    Altså, nu smider jeg lige en bemærkning ud i luften, ik?
    Hvis jeg mødte en person med Cult-reklamen tatoveret noget som helst sted på kroppen, så ville jeg øjeblikkeligt vurdere, at vedkommende er spild af plads, luft og opmærksomhed. INTET vedkommende sagde ville jeg nogensinde kunne tage seriøst. Selv hvis vedkommende sagde “jeg fortryder mit liv” ville jeg nok bare fnise.

    Morten on september 3rd, 2009
  • 15

    Generaliseringerne flyver til h

    Gylbert Gedemaas on september 3rd, 2009
  • 16

    Generaliseringerne flyver til højre og venstre, det er jo altid festligt.

    Jeg kan ikke umiddelbart se hvem det er der ovenfor siger at ALLE med tatoveringer er tabere, eller at tatoverede folk generelt skal skæres over én kam (og hvordan gør man egentlig det? – skærer over en kam mener jeg? og hvorfor skulle man gøre det?)
    N
    år det så er sagt så: Ja!
    Kong Frederik den 9. var en taber – ligesom resten af kongehuset – en stor flok tabere!
    Alle på overførselsindkomst! og familiesammenførte med deres udenlandske ægtefæller der ikke magter at lære at tale dansk!
    Og dette mine damer og herrer, kunne man måske have en lille fræk mistanke om, var lidt ironisk ment…
    M
    en når alt kommer til alt – generaliseringer er da skide farlige, ubehagelige og nedbrydende.
    Der er vel ikke andet at gøre, end at bebrejde sin usle hjerne, at den forsøger at simplificere verden, for at kunne rumme dens kompleksitet.
    Og til dem der mener, at deres hjerne da er så usædvanlig veludviklet, at den kan rumme det hele:
    1. Læg armene over kors.
    2. Læg mærke til hvilken arm der er øverst og hvilken der er nederst.
    3. Byt om på de to, så den der var øverst nu er nederst
    4. Erkend at din hjerne forsøger at simplificere ting…

    Og ja, det er en yderst videnskabelig metode til at illustrere at mennesket ikke kan rumme noget som helst.. Ja… ALLE MENNESKER!

    Gylbert Gedemaas on september 3rd, 2009
  • 17

    Du skriver, at det kun er kriminelle, som har tatooveringer!? Vil godt v

    Lasse on september 3rd, 2009
  • 18

    ROFL! Jeg griner højt over artiklen, hvor jeg dog må konstatere, at “røvgevir” versionen er udeladt, hvilket jeg finder lidt skuffende, da der kan spindes mange morsomme ender af den side af sagen.
    Det bliver bestemt mere underholdene af alle de kommentarer fra dem, der tydeligvis ikke har læst artiklen ordentligt.
    John Doe, har jo ret i at maorierne har brugt tatoos i mange år, men hvor kæden hopper af, er ved den manglende sammenligning, hvor maorierne, har brugt tatoos som en del af deres ældgamle udsmykning, de er et krigerfolk, hvor de har fungeret som signaler udi rang, stamme-tilhørsfohold mm. og delvist som mandomsprøve. Det er klart at CULT-tatoos har en signalværdi, men jeg vil mene, det er en hån overfor Maorierne at samenligne CULT og deres kulturarv.
    Derudover er Øms udkast til reklame for LEO pharmacies særdeles interessant. Jeg glæder mig til at læse om (ikke se) det i praksis.
    Må der komme flere og underholdene indlæg i denne debat.

    Anders Simonsen on september 3rd, 2009
  • 19

    Atter en gang må jeg bøje mig i støvet for den store Millos…. godt ramt!

    Der er virkelig blevet sat gang i debatten her, og det er som om at der mangler noget ….. ikke i artiklen for den er som altid sublim…

    tak for et godt grin
    og dobbelt tak for et næsten dobbelt så godt grin, til stort set alle kommentatorerne ….

    #Morfar: det bliver sgu for kedeligt hvis Naser Khader tier stille! Vi bliver nød til at have noget vrøvl og sort snak i vores hverdag …. specielt i disse tider ;-)

    spunky on september 4th, 2009
  • 20

    At CULT kan finde på at vifte med penge, for at man skal lade sin krop forevige med et varemærke, vidner om, at CULT er en virksomhed, der er blottet for etik og ansvarlighed.

    Hvad vil CULT eksempelvis foretage sig, når nogen måtte fortryde “udsmykningen” af deres krop? Det er jo lang tid for de fleste at have en tatovering på sin krop resten af sit liv..

    Eller hvad hvis CULT går konkurs? Så skal man reklamere for et fallitbo resten af livet – det er da egentlig heldigt, at IT-Factory ikke havde samme markedsføringsmetoder som CULT..

    Endelig er der jo også problematikken med overfølsomheds og infektionsrisiko ved tatovering. For ikke at tale om kræftrisiko – både ved de utestede kemiske stoffer, der sprøjtes ind under huden – samt kræftrisikoen, der er reel, såfremt man vælger at fjerne tatoveringen med eksempelvis laser. Det er slet ikke så ufarligt endda!

    Men jeg synes alligevel det værste er, at CULTs skruppelløse markedsføring kan lokke svage sjæle til at gøre noget, der ingen reel fortrydelsesret er på. Føj! Jeg køber ikke deres produkter igen, og videregiver hermed opfordringen til andre om at undlade at købe CULTs produkter, indtil CULTs ledelse indser det moralsk forkastelige i sin markedsføring af sine produkter.

    Mikkel Channo on september 4th, 2009
  • 21

    I princippet har jeg intet imod colareklamer, da jeg umuligt kan drikke mere cola end jeg allerede gør.

    Svend Jensen on september 4th, 2009
  • 22

    Spunky: Du har ret, de konservative må krumme tæer til det gør ondt hver gang Naser åbner munden. :)

    Den Hellige Morfar on september 6th, 2009
  • 23

    Jeg synes det er sjovt at der er folk, der vitterligt går ind og læser den her blog, men ikke forstår at det er humor. Jeg synes de personer skulle få sig nogle tatoveringer hurtigst muligt.

    Jacob on september 7th, 2009

 

RSS feed for comments on this post | TrackBack URI

  • Annoncer