Jeg var forleden inde og inspicere vores nye koncerthus i DR-byen. Jeg har længe luret på en mulighed for at slå vejen forbi, men arrangementer som Tivoligarden møder DR’s symfoniorkester (I foromtalen kaldtes Tivoligarden for ‘Danmarks største boyband’) og HKH Prinsgemalens 75-års Galla har ikke haft den fornødne tiltrækningskraft.
Men så kikkede Antony & the Johnsons forbi, og den to meter høje hulkende transvestit var det, der skulle til, for at lokke mig til hjertet af Ørestaden – Danmarks goldeste bydel.
Jeg havde lidt problemer med at finde den rigtige bygning blandt alle de usælgelige 80′er-østeuropa-inspirerede betonandelsboligforeninger. En venlige dame henledte langt om længe min opmærksomhed på denne byggeplads:
“Nej, der misforstod De mig vist, kære frue” sagde jeg til hende efter at have gransket skrumlet et øjeblik. “Ser De, jeg leder efter et koncerthus, som blev færdigbygget i januar. Den klods der er jo stadig på kravlestadiet.” Damen havde åbenbart tilknytning til DR, for hun meddelte mig spidst, at huset så ud, som arkitekten havde besluttet. Basta.
Den blå stilladsoverdækning er med andre ord med vilje. Besynderligt. Hvem bygger med vilje et hus, som ser ud som om, det aldrig er blevet færdigt? Se lige den bygning her, som er ved at blive renoveret:
De er ens!
Det er et eksempel på, at arkitekter af og til kan have lidt vanskeligt ved at få deres værk og virkeligheden til at mødes. I dette tilfælde har arkitekten haft det yderlige held, at bygherren repræsenteredes af en flok lalleglade dilletanter, som udskrev den ene blankocheck efter den anden og dermed ansporede den entusiastiske bygningskunstner til at overskride alle budgetter på en måde, som de mange hundrede journalister, de blev fyret i slipstrømmen af den økonomiske skandale, næppe har brugt mange sekunder på at applaudere.
Men nu var jeg der, og jeg bidrog egenhændigt til det i forvejen 3 gange for dyre hus ved at slippe 700 kr. for at få adgang til en plads oppe under loftet.
Skønt man hverken må ryge eller drikke er det indvendige af koncerthuset et behageligt sted at være. Særligt efter at den indsmigrende kæmpemand i lang sort kjole akkompagneret af et væld af strygere begyndte at jamre sig gennem den ene sang efter den anden om, hvor gerne han ville være en lille pige. Antony er det modsatte af en supermand, hvilken han demonstrerede ved at optræde under tre kæmpestykker kryptonit – muligvis endnu et udslag af arkitektens flyvske men altid velfinansierede kunstneriske diskurs.
Her ses Antony under de dramatiske kryptonitkrystaller
Koncerten varede en rum tid, og under en ualmindelig kedelig hymne om at være en sten, fik jeg kigget mig omkring i salen. Den er den galliske fusentast af en arkitekt sluppet noget heldigere fra end husets yderside. Lyden var også i modsætning til, hvad nogen siger, glimrende.
Samlet får koncerthuset tre ud af fem milos’er
/Milos Vendettas – arkitekturminister
Jeg er sikker på at du også er stødt på denne udtalelse fra fanatikere når man stiller spørgsmålstegn ved bygningen:
“JAMEN BYGNINGEN SOVER JO OM DAGEN OG VÅGNER FØRST OM NATTEN!”
Jeg må dog indrømme at jeg ikke betragter 5-6 lysende lamper som nogen arkitektonisk opvågning.
Tag et kig på den om natten og tag et kig. Jeg var i hvert fald skuffet.
Uanset hvad man mener om dr´s koncert hus, er det en ualmindelig kedelig og indebrændt artikel.
som næsten dagligt “udsat” for husets yderside kan jeg kun være helt enig i hr. Vendattas kommentarer: det er så-trist-så-trist og så fuldstændig uden skønhed, visioner eller blot “provokation” (det sidste er jo – iflg. vor kulturminister og Rune “Englebreath” Larsen – selve “kulturens” formål). Og som Stephan ovenfor påpeger så er lyssætning etc. om aftenen bestemt ikke noget at køre en omvej for.
En stor markant misforståelse – eneste formildende omstændighed er, at den ikke er blevet placeret ved havnen eller et andet markant sted, hvor der ellers er tendens til at alle huse med indadvendte aktiviteter skal placeres og ødelægge udsyn til og fra andre andre huse og for almindelige forbipasserende (bibliotek, teater, opera) i stedet for at grave dem ned i et hul.
Men koncerthuset kan måske endnu “reddes”: hvad med at rive afdækningen af og erklære bygningen for (nu endeligt!!) færdig? Hvad der kan skimtes indenunder nylonstrømpen er jo tilsyneladende en – i hvert fald anderledes – rundet, knudret bygning. Dét kunne måske være interessant midt i den øvrige kedelige, firkantede bygningsflade i kvarteret (med få undtagelser som det – runde! – Tietgen kollegium)
Ideen er til gratis benyttelse for DR, så I kan roligt 3-dobble omkostningen hertil efter sædvane.
Rasmus, må jeg lige først bemærke, at jeg teoretisk set har eneretten på de lidt spidse bemærkninger her… de øvrige savler jo over hinanden i eurorisk skamrosen. Og jeg skal hertil bemærke, at jeg klarer det fint alene. Tak.
Milos, kalder du virkelig DR’s seriøse bestyrelse for “dille-tanter”? Og hvad er det egentlig for nogle størrelser? Indebærer det ikke, at det dækker over kvinder eller i det mindste lidt kvindagtige mænd – med en eller anden dille?
Men ved nærmere eftertanke har du vel helt ret i den anskuelse…
Ja, det ville nok klæde bygningen at hive det overdækkende præservativ af og udsætte den for lidt indirekte projektørlys.
Lone, kom ikke her og sig, at du ikke ved, hvad en “diller” er.
diller-tanter = transvestit-onkler?
Det er altid sjovt (og især pinligt) at høre folk, som ikke har forstand på arkitektur, udtale sig om moderne bygningsværker. “Det er flot – det er grimt” – “Det ligner jo dit – Det ligner jo dat”. Mere banalt kan det ikke blive.
I Milos’ tilfælde bliver det ovenikøbet særdeles pinligt, når det skinner så tydeligt igennem, at han hverken har forstået endsige sat sig ind i arkitektens intentioner bag Koncerthusets ydre fremtoning. Heldigvis blev det Jean Nouvels forslag der vandt den internationale arkitektkonkurrence for et nyt koncerthus, og heldigvis for København rækker Nouvels arkitekturopfattelse udover alle konventionelle forestillinger om, hvordan et hus skal se ud. Hvem siger, at et hus skal bestå af en mur med vindueshuller og døråbninger? Nouvel arbejder med det, som mange arkitekter i det 20. århundrede har interesseret sig for. Nemlig det forføriske i at opløse facaden til et slør eller en slags filter, som til dels afslører eller slører det bagvedliggende rum. Dette kan gøres på mange måder. Med lameller, forskellige former for semi-transparente glas og perforerede materialer bare for at nævne nogle få eksempler. Oplevelsen af at objekter bliver mere interessante/sexede af at være tildækkede/slørede eller pakket ind, kender vi også fra noget så simpelt som menneskekroppen. En tildækket eller delvist tildækket krop kan i mange tilfælde fremstå mere forførende og sexet end en nøgen krop. Det samme gælder for arkitekturen. Derfor kan en bygning indpakket i stillads og stof virke mere interessant end selve bygningen. Facaden er klædet, der dækker bygningskonstruktionen, og ligesom man kan eksperimentere med klæder, kan man også eksperimentere med facader. Og det gør Nouvel, gudskelov! Om aftenen fremstår facaden både som en skærm, der kan projiceres billeder op på, og som et slør, som tildels afslører de farvede lys og aktiviteter i det bagvedliggende rum. Et godt eksempel på en kunstner, som har arbejdet med ‘indpakningens kunst’ er Christo, som i 1995 indhyllede Rigsdagen i stof.
Så altså: Koncerthuset er et vildt vellykket bygningsværk, der gør op med gængse arkitekturnormer. Og så er det en anden sag, om man kan li’ det eller ej. Men altså: Alle de subjektive holdninger til æstetik er jo i bund og grund vildt kedelige og ligegyldige at høre på.
Jeg gider ikke sætte mig ind i en lang tradition af verdensfjern ariktektur for at “forstå” et bygningsværk. DR’s koncerthus er pinligt grimt. Synes jeg med min fattige forståelsesramme. Hvorfor er der ikke nogen arkitekter, der tænker ud af boksen eller rettere ud af kassen. Lemming har ret i, at stort set al moderne arkitektur er variationer over firkanten, og ved Gud hvor er der dog kedsommeligt.
Utilgiveligt grimt!
…Er fuldstændig enig med Vendettas beskrivelse af koncerthuset. Bor uheldigvis lige i forlængelse af dette monster af en legoklods. Har selv bygget mere estetiske og arkitektonisk interessante bygninger , som lille dreng….. med lego klodser vel at mærke.
Desuden er Philips forsvar af bygningen den længste bortforklaring/undskyldning jeg længe har hørt. Bygningen er et knytnæveslag lige midt i øjet/hjertet på områdets almindelige beboere, hver eneste gang man får øje på den.
Hvordan skal man kunne trække vejret med sådan et monster som nabo? og som om der ikke er nok grimt i området i forvejen….SKANDALØST!
Koncerthuset er flot, underligt, abstrakt og dejligt kantet – og så var det oprindeligt meningen at det skulle underligge sig det meget vilde/ekspressive rigsarkiv, der skulle være bygget ved siden af, men blev droppet af de borgerlige.
Philip, jeg er vildt imponeret! Noget lignende substansløs snak skal man ellers lede længe efter, og så var det alligevel lige her på Milos.
Det lyder lidt, som om det er skrevet af efter en lærebog, for du kan vel ikke helt alvorligt mene, at du er fascineret af bygningen? Hvorfor render den anden afbildede bygning med omgivende renoveringsstillads så ikke af med en eller anden pris? Er der måske nogen der giver Brøndbyvesters Erhvervsbyggeri eller lignende selskaber nogen priser, selv om de længe før omtalte vidt berømmede arkitekt i årevis har påvirket vores omgivelser med lignende arkitektur-perler? (Må man sige perle?). Sådan en copy-cat!
Fornyelser er en dejlig ting, arkitektur der får os til at standse op og forundres ligeså, men kejserens nye klæder er vi da vist for længst holdt op med at falde for… er vi ikke?
Jeg mener seriøst, at det er en fascinerende bygning. Og prøver blot at forklare uforstående folk (som ikke er arkitekter), hvorfor designet er vildt godt. Det lader til, at mange ikke forstår, hvorfor bygningen er et mesterværk. Hvis man er i tvivl efter at have set den udefra (og da mener jeg altså, når den er belyst med billeder om aftenen), bør man i det mindste gå ind og opleve koncertsalen, som er vildt imponerende.
Men der findes jo også ‘rigtige’ arkitekturanmeldere, som giver bygningen meget ros med på vejen. Blandt andet i New York Times:
http://www.nytimes.com/2009/01/20/arts/design/20hall.html?_r=1&scp=1&sq=concert%20hall%20jean%20nouvel&st=cse
Musikken, som kommer ud af mit TV og alle radioapparaterne er faktisk, som helt, som da de brugte det gamle koncerthus.
Med det beløb, som DR har brugt, skulle man tro at DRs primære opgave er at konkurere med alle de andre koncert- og operahuse, som alle kører med offentlige tilskud, og ikke at lave TV og radioudsendelser. Eller har jeg misforstået DRs opgave i samfundet.
Hvorfor skal danske prestige bygningers design forplumres af politik, eller kunstnere der får carte blanche? Operaen, der kunne være meget interesant, hvis ikke der var opstået et dårligt samarbejde mellem arkitekten, og bygherren… Bygningen er på mange måder interessant, men arkitekten fik ikke liiige integreret scenetårnet i det samlede udtryk. Philip, du er jo ekspert, hvad gik der galt? Er det endnu en arkitekt, der udlever sine inderste ambitioner? Det er lykkedes for Oslo at få et smukt, og ikke mindst, funkionelt musikhus.
Mht. DRs koncerthus, kan jeg bekræfte, at der ikke er sparet på ambitionerne. Alle digitale visualiseringer ser faktisk interessante ud, med store lysstærke projektioner på fladerne. Meget interessant. MEN hele den præmis forsvinder fordi arkitekten ikke har undersøgt om det er muligt at projektere billeder i den størrelse, på en mørkeblå lysabsorberende flade. Philip, vil du kommentere lidt på manglende omtanke og forberedelse blandt arkitekter. I tillæg har det været nødvendigt bygge nogle lidet smukke betonkasser til at rumme det mangelfulde og lysfattige projektionsudstyr… Een af dem ses tydeligt på Milos’ billede. Jeg har været indvolveret i TV produktioner i koncerthuset, hvor orkestre og musikere har optimale forhold. En del af arkitektens opdrag, var at huset skulle være multifunktionelt, så alle DRs medier kan arbejde i det. Dog er det lykkedes arkitekten at glemme en lysrig i loftet i det store studie 2 der findes i kælderen. Akustikken er perfekt, men det er uhyre vanskeligt at lave en elegant lysopsætning, til produktion af levende billeder. Det resulterer i lampestativer, og stilladsrig i billederne. Jeg kan fortsætte med “spændende” fejl og mangler. Jeg må konstatere at det eneste der er lykkes er selve rummet, audioteknikken og akustikken. -Det er i topklasse!
Philip, du virker til at være en ambitiøs arkitekt, og respekt for det. Men vil du være rar, at prøve og få begge fødder i mulden, og bruge almen fornuft sammen med din kreativitet, inden du bruger andre folks penge, så dit produkt bliver smukt og ikke mindst brugbart, i en grad, så brugerne (betalerne) bliver glade og tilfredse.
Koncerthuset er et makværk, der ikke er egnet til Torsdagskoncerter!
Det er dårligt fungerende – 1500-1800 mennesker skal gennen lange og smalle adgangsveje til salen. Med forsinkelser og stress til følge. Tænk, at en så berømt arkitekt er så komplet uduelig til logistik!
Og at komme ud igen af denne cigarkasse tager lang tid – jeg tør slet ikke tænke på, hvad der ville ske, hvis der udbrød brand i salen.
Foyeren er ubeskrivelig grim, den ligner en forladt fabrikshal! Det er ikke noget, der stemmer sindet til at overvære opførelsen af musikkens mesterværker.
I Radiohusets koncertsal kunne man allerede i foyeren føle, at det blev en fantastisk oplevelse – man kunne tydeligt fornemme publikums forventninger – og det har musikerne givetvis også kunnet. Når stemningen før koncerten var god, blev koncerten det også altid.
Men i makværket i “Ødestaden” føles der intet.
Jeg kommer ikke til Torsdagskoncerter mere!
ha ha ha ha ha …. Det er da helt åbenlyst at nogen her ikke har fattet hvad den gode Millos står for…
og i øvrigt har Politiken bagside så vidt jeg husker en vis tradition for …….suk nej, jeg gider ikke engang at skærer det ud!
Sublim analyse af den gode millos, tak for det…
Jeg kan forstå på dig, Anders, at der en masse tekniske problemer i huset. Og det skal der selvfølgelig rettes op. Når man bygger sådan et stort og komplekst hus, er der jo sikkert en masse problemer, tekniske og æstetiske, som opstår undervejs i byggeriet, som man ikke har forudset. Og det er selvfølgelig påklageligt.
Mit forsvar gik mere ud på, at forklare hvorfor huset er interessant arkitektonisk. Hvis man kikker på andre store nybyggerier i København som foreksempel Operaen (som jeg synes er en temmelig kedelig og konventionel klods), så vil man opdage, at Nouvel arbejder med nogle helt uvante parametre. Især lysprojektionerne både inde og ude. Alle de skæver vinkler (inspireret af Sharouns Philharmoni i Berlin) og tonsvis af finurlige detaljer, overfaldebehandlet beton, blanke overflader, både billige og dyre materialer side om side, specialdesignede håndtag osv. Huset er en overflod af fantasifulde detaljer, som man kan gå på opdagelse i. Og så er han slet ikke så formfikseret som andre arkitekter, hvilket er vildt befriende. Spektakulære former, som åbenbart et flertal i denne debat efterspørger, er vildt kedelige i længden. Man bliver hurtigt træt af den spetakulære form. Form er overfladisk og vildt kedeligt. Kik bare på den sorte diamant og se hvor kikset og halvfemseragtigt den tager sig.
Mht. de udendørs lyskasser, har jeg læst, at man ville have Kirkeby til at lave nogle skulpturer, de kunne stå på inspireret af hans murede skulptur, som står på den anden side af højbanen. Men det var der ikke økonomi til. Så i stedet blev det til et betonelement. I de fleste tilfælde afhænger det jo af økonomi…
Jeg synes også, at al dansk (københavns) arkitektur er variationer over temaet “firkanten”. Det er så gudsjammerligt kedsommeligt og intetsigende, uanset en fin arkitekt kan pakke den ind i gavepapir. Hvad bliver der af alle de fantastiske former og farver man kan se. f.eks. i naturen, eller i bygningsværker andre steder i verden, som vi beundrer? Måske er vi danskere bare firkantede. Måske er det ikke et tilfælde Legoklodsen kommer herfra? At Danmark skulle være berømt for design og arkitektur er endnu et af de selvbedrag vi er så gode til. Man ser for sig, en arkitekt kommer med et flot og nytænkende byggeri. Men så sidder dem der bestemmer inde på Rådhuset: Nej. Ikke firkantet nok. For eksperimenterende. Ikke minimalistisk nok. Duer ikke. Eksempel: FN byggeriet i havnen. Det første forslag var med flotte svunge kurver. En lise i forhold til hvad der ellers bygges her i firkantland. Men ja. Rigtigt gættet. det blev ikke til det byggeri alligevel, men til et grimt firkantet højhus, der ligner noget fra messehallerne i Frankfurt. Lige som de ynkelige Copenhagen “towers” i ødestaden – som by the way heller ikke er en rigtig by, men et ny gigantisk Brøndby Strand, med grimme betonhuse rundt om et storcenter. Bravo! Dette byggeri er der ikke meget “towers” over og de er endnu en gang tyskerbeton. Undskyld – danskerbeton! Vi kan se lidt opmuntring i det nye akvarium på Amager. Mere af det, tak
Vi ved alle hvad Amager er blevet kaldt i over 100 år – DR bygningen mangler bare et hjerte på døren så passer arkitekturen og de oplyste herrer kan sidde derinde og lege med deres legoklodser.
“Østeuropæisk 80′er betonbyggeri”? Det er altid sjovt at gøre grin med Østeuropa, men denne “ANALOGI” mellem superkapitalistisk glas- og stålbyggeri og – Østeuropa – er virkelig dum. Og det der med, at “det jo bare er en kasse” – hold nu kæft. Siden hvornår er potentialet i “enkelthed” hørt op? Er moderne kunst også bare grimme plamager? Det er virkelig et elendigt og påtaget indlæg du har skrevet der. Og siden hvornår er vi blevet Des med DR-medarbejdere?!
Det er sjovt når folk hidser sig op hos Milos. Lidt ligesom når besøgende på viking.virkelighed.dk skælder ud over at indholdet slet ikke passer. Det er også ret strengt
http://users2.smartgb.com/g/g.php?a=s&i=g22-02929-83&m=20&p=4
Har egentligt ikke noget at sige til artiklen eller om DR generelt. Men det her fra philip “hvorfor designet er vildt godt” vil jeg dog lige give en tanke.
Efter min udeforstående mening er målet med en bygning den indvendige funktion. Så vidt jeg husker så fungere ikke engang klima kontrollen i bygningen. Lager var ikke målsat stort nok, så DR bruger og betaler stadig leje for en del af den gamle DR by. o.s.v.
For mig står DR huset som et monument for teorien, “kan du ikke gøre noget rigtigt, så gør noget smart”.
Er det tilfældet så er bygningen god, som et monument for den politiske dagsorden og standart i den tid bygningen blev opført.
Jeg har ikke set det nye koncerthus, men jeg kan ikke lide moderne arkitektur. Og jeg kan ikke forstå hvorfor alle vi som ikke kan lide det, skal betale for det.
Kan alle de som elsker moderne arkitektur ikke flytte til til en anden by og så lade os gammeldags Københavnere i fred.
Jeg foreslår, at vi drejer Øresunds broen lidt imod syd, så den går direkte fra Malmø til Berlin. Så kan hele det moderne Europa køre uden om Danmark. Så kan vi udvikle vores egen udemærkede Danske kultur.
Plagiat! Eller hyldest? Døm selv:
http://commons.wikimedia.org/wiki/File:IkeaMadrid.JPG
du har helt ret
det er kejserens nye klæder