- mod Gud, konge og gøglerstand

Uddybninger

Udfordrede politikenlæsere fortæller spøgelseshistorier

27. juni 2009 at 16:26
» af Milos Vendettas under: Gud

I mit elektroniske omslag Politiken.dk, som jo ellers i andre sammenhænge promoverer sig selv som en seriøs avis, blev læserne forleden opfordret til at sætte ord på deres oplevelser med spøgelser.
Det er ikke en synderlig kulturradikal syssel at sætte gespenster i stævne, men alligevel har indtil videre 398cd26d8ba1eca257326c7522739936b3 Udfordrede politikenlæsere fortæller spøgelseshistorier læsere valgt ved navns nævnelse at blamere sig ved at bidrage med deres helt private poltergeisthistorier.
Som skræk og advarsel, og for at spare jer – helt anderledes begavede læsere – pinen ved at læse alle bidrag, kommer her en håndplukket udvalg af de realitetsudfordrede læseres oplevelser med gengangerne:

    • – I Nørrefarimagsgade i Kbh. boede der en “ikke levende” mand i mit barndomsværelse. Han sad i sin stol over i højre hjørne ved siden af vinduet. Så dér gik jeg helst ikke over, for han var en skrap mand der rejste sig op engang imellem og skældte mig ud når jeg havde været uartig… Så jeg havde ikke kun to forældre, men tre forældre dengang.. :-)
    • – Jeg stod og var ved at sætte gardiner op et min stue og pludselig stod der en stor sort hund og kiggede på mig, og min egen hund lå i haven, der skete flere forskllige ting bagefter, men hunden var det eneste synlige.
    • – Jeg hørte nogen hviske mit navn i mit ventilationssystem. Og efter det faldt et liggeunderlag ned fra mit skab, hvorpå der var et par håndaftryk. Det er blot noget af det, jeg har oplevet. Jeg vågnede op en nat, da radioen havde tændt sig selv og spillede Kim Larsen.
    • – Har oplevet at vores computer har været brugt til at besøge pornosider på nettet. Men det er kun mig og min mand der kender log-in’et og ingen af os ville nogensidne se på den slags da vi er kristne! Har haft en præst ude og bede for os og for at uddrive dæmonen.

    Den sidste er formodentlig for sjov – ellers har den pågældende læser en ualmindelig veludviklet sans for at tage andres ord for gode varer.
    Læs alle historierne HER, hvis du gider, men jeg advarer, resten er halvkedelige.

    Ud over at det kan være såre underholdende, at lokke folk til at afsløre deres mentale brister, er det ikke efter min mening en ærefuld sti at betræde for en avis, som prøver at levere befolkningen daglig seriøs nyhedsdækning.
    Lad Kristeligt Dagblad og andre magasiner, hvis fagområde er uvirkeligheden, om at svælge i de paranormale konspirationsteorier, som spøgelseshistorier er.
    Lad os håbe, at annoncørerne ikke har set det!

    /Milos Vendettasspøgelsesminister

    • Share/Bookmark
    4
    • 1

      Hvor er Frank Munkø når man skal bruge ham?

      Den Hellige Morfar on juni 27th, 2009
    • 2

      Tror også, at jeg har et spøgelse i mit hus – sådan en tre liters rødvin forsvinder på to dage… det er sgu uhyggeligt!
      Måske skulle jeg kontakte en præst? Men så forsvinder min whisky vel også.

      dohn on juni 28th, 2009
    • 3

      dohn, herligt svar!

      Milos, den sidste i rækken var totalt herlig! Sad og smilede huldsagligt… den slags gør vi ikke, for vi er kristne…. pyha, manden har sved på panden, hva’?

      Der skulle altså ikke være noget komma efter ‘underholdende’… men nu er jeg selvfølgelig lidt pernitten. ;-)

      Lone Meningsen on juni 29th, 2009
    • 4

      Kære Lone

      Husk at skrive citater i citationstegn ellers bliver jeg forvirret.

      Mvh Ulrik

      Zeuthen on juni 30th, 2009

     

    RSS feed for comments on this post | TrackBack URI

    • Annoncer