VELKOMMEN!
Vi er forsamlede her i dag for at brænde Danmarks største symbolske bål af.
Inden vi tænder ilden om lidt, vil jeg bede jer hver især om at smide noget på, som vi skal have brændt, så vi kommer af med det en gang for alle.
Bring venligst dette ved til bavnen:
Din intolerance, fremmedangst, usikkerhed, fjendtlighed, hævntørst og uforsonlighed.
På med alle dines sorger, skuffede forventninger, nederlag, misundelige skæve blikke og spildte indrømmelser.
Brænd dine afsavn, forliste venskaber, mistede chancer, din mindreværd og tabte kærlighed.
Lad ilden opsluge dine ulykkelige ungdomsøjeblikke, dine venners pludselige svig, din egen fejhed og dine forældres skyld.
Forær flammerne din skuffelse, bitterhed, dit had, din nag og mistillid.
Kast din tvivl på dig selv på bålet sammen med din tvivl på os andre. Lad luerne æde smerten og tomheden, som ekskærester, døde slægtninge og snigende ensomhed har efterladt i dig.
Smid alt det i dit liv, som gør det halt og vaklende, på ilden!
LAD BÅLET FORTÆRE AL DIN ULYKKE!
Og gå så hjem i den overbevisning, at verden tilhører DIG. Lad ikke andres tvivl få dig til at tøve med at jage din egen lykke.
Der er ingen der gør det for dig, men der er heller ingen, der gør det bedre end dig.
/Milos Vendettas – båltaleminister


Jeg savner en reaktion fra Sokson på denne tale…
Flot, Milos! Den gik lige i printeren… jeg tror jeg hænger den på badeværelsesspejlet for at give billedkvaliteten en tiltrængt forbedring.
Hovsa!!Hvorfor er der ikke noget om at stille en (af)gud eller en konge eller en gøgler op på toppen af bålet!
Tak er et fattigt ord, men alligevel; tak.
Urban
Igen viser Mesteren sin overlegenhed ved tastaturet.
Meget smukt og meget rigtigt: letting go!