Det er blevet populært blandt os kendte at give jer, pøblen, indblik i vores liv ved gennem medierne at løfte på sløret og afsløre, hvordan vi bor.
Nu er det imidlertid sådan, at hvis jeg fx her på siden lod hele mit hjem stille til skue, ville mængder af mennesker falde døde om af misundelse rundt omkring ved computerne. Mange af jer ville sikkert først blive fundet om mange måneder.
Jeg vover alligevel pelsen og giver en lille smagsprøve på mit privatliv. Må jeg præsentere:
Milos Vendettas’ godnatlæsning :
Som I nok havde gættet, læser jeg mest faglitteratur.
/Milos Vendettas – litteraturminister
Hvis det virkelig er din godnatlæsning, er der skiseme intet at sige til, at du er blevet noget sær i roen!
Jeg synes det må ligge lige for, at supplere med Politikens klassiker: “Hvad finder jeg i savsmuldet” – Ombragte bajadser i farver.
Ahh, glemte lige dette relevante link, der viser, at man også kan have glæde af nyhedsmedierne, som godnatlæsning:
http://avisen.dk/hospitalsklovne-goer-syge-boern-bange_6099.aspx
Rummer det ikke en risiko for alvorlige fejltagelser kategorisk at henregne en mime til gøglerstanden – i.e. spørgsmålet om retten til at gøre ham tavs?
Hm… det er lidt bekymrende, at vægfarven i Milos soveværelse er den samme som indvendigt i reolen. På en eller anden måde må det være traume- befordrende. Men måske ville et par yderligere still-billeder kunne afgøre dette spørgsmål? OK, på den anden side kunne et billede af Milos dynebetræk måske være traumatisk for læserne… måske er det bedre ikke at risikere liv og helbred her?
Hvor rummer livet dog mange spørgsmål!
Synes ikke jeg kan se publikationen “Tolv tusind måder at pine en klovn ihjel på” nogen steder?