Det har i mange hundrede år været evident, at klovne har en mental defekt, som får dem til fremstå som retarderede børn, når den for forbipasserende så urovækkende sot gøgl raser i den muntre grinebiders krop.

Jeg besluttede fornyligt en gang for alle at finde ud af, hvad det er, som gør klovnene så debile.
Jeg satte derfor klovnefælder op bag cirkustelte og på markeder, da jeg indså, at udgangspunktet for en ordentlig undersøgelse måtte være en frisk klovnekrop.
Skælmen med trompeten røg i en af fælderne et øjeblik efter den pinlige messingblæserspøg, og han blev straks bragt til et dertil indrettet laboratorium, hvor en grundig dissektion af hans gøglerkrop blev indledt. Efter at have snittet uden held i det meste af kadaveret i timevis var kun hovedet tilbage. Vi skar forsigtigt ansigtet af og heureka! Mysterium opklaret!

Klovnen havde ingen hjerne! Hans grimme uldne hår gik hele vejen gennem kraniet. Det forklarer mange pinlige optrin under teltdugene og til børnefødselsdage. Min chefkirurg mener, at man kan paralysere en levende klovn ved at placere en fod solidt på kinden af ham og hive hårdt i hans hår med begge hænder. Noget i hans hoved går i stykker, og man er af med ham.

Der er således kun tilbage at sige god jagt.

/Milos Vendettas – obduktionsminister