Så har vi endeligt fået overstået den første nervepirrende del af bispevalget i København. 986 beslutsomme præster og menighedsfolk har ladet deres røst høre i en valghandling, som måtte udsættes flere gange på grund af dens enorme omfang. De ekstreme logistiske udfordringer forbundet med at uddele stemmesedler og tælle dem bagefter er nu vel overstået. Der er al mulig grund til at rose de mange tusinde frivillige, som holdt styr på de mange vælgere og talte det trecifrede antal stemmesedler, da støvet havde lagt sig efter de beslutningsdygtige horder.

Der er kun TO kandidater tilbage, og nu er der ikke længe, til den endelige spænding udløses: Hvem får lov til at bære FLØJLSKÅBEN?
Valget står mellem disse to spirituelle fyrtårne:

Kaj Gambill Bollmann, generalsekretær i Kirkefondet

Peter Henrik Skov-Jakobsen, sognepræst i Holmens pastorat, Københavns Stift.

Som tidligere nævnt går begge kandidater til valg på, at jorden styres af et overnaturligt væsen og dets søn.

Det forlyder, at man forventer et endeligt resultat i slutningen af juli, og kilder fra charterbrancen udtaler, at man kan mærke et kraftigt dyk i salget af udlandsrejser i ugerne omkring det endelige valg.
“Der er ikke noget at sige til, at folk hellere vil blive i Danmark og følge valget på storskærme i landets kirker – det er trods alt en once in a lifetime-oplevelse”, udtaler en rejsebureauejer, som selv regner med at blive hjemme følge valget live i sin kristne lokalradio.

De to kandidater får denne svada med på vejen af kronikør i Kristligt dagblad Peter Holm:

I et af kirkens bekendelsesskrifter, Den Augsburgske Konfession fra 1530, defineres kirken i artikel 7, som “de helliges forsamling, i hvilken evangeliet læres rent og sakramenterne forvaltes ret”. Kirkeinstitutionen er ikke andet end en ydre, tidsbestemt ordning, mens den egentlige kirke er de helliges forsamling.

Jeg selv forstår stadig ikke en dyt af virakken, hvilket nok ikke gør så meget, når man betænker, hvor uendeligt ligegyldigt resultatet af valget er.
Valget havde formodtentligt haft større signifikans, hvis de virkelige hovedpersoner ikke havde været tankespind.

/Milos Vendettas - kåbeminister