Hans far dækkede retssagen mod Blekingegadebanden for Information, indtil han blev fyret efter pres fra læserne:

“På kanalen kører der for tiden en serie om 1980′erne. Den har indtil videre budt på underholdende programmer om unge kommunister og konservatives gøren og laden for 20 år siden. Jeg elsker 1980′erne, og hvis jeg kan være så heldig at se nogle billeder af Københavns brokvarterer fra jeg var lille, så smelter mit hjerte. Uheldigvis bød gårsdagens program på et komplet ukritisk og nærmest manipulerende indslag om månedsmagasinet PRESS.

Genren er i sig selv smagløs. At sidde og se på journalister, der interviewer journalister, om hvad journalister har gået og lavet sammen med andre journalister, er noget af det mest uinteressante, man kan udsættes for som tv-seer. Det er gensidig journalist-onani. Og igår var det særligt slemt. Her kunne man sidde og høre om, hvordan nogle af branchens mest énøjede journalister sad og trillede tommelfingre på et støvet redaktionskontor for 20 år siden. Ja, det blev nærmest fremstillet som en interessant historie, at en flok forstokkede gamle marxister på et tidspunkt i de tidlige 1990′ere indså, at deres stive fokus på kapitalismens strukturelle undertrykkelse faktisk betød, at der var nogle detaljer i livet, de havde overset. Det skete da et nyt kuld af journalister kom til bladet. Dybt uinteressant, meget kedeligt og helt igennem trivielt.

Hvis indslaget bare havde været uinteressant og narcissistisk, havde jeg nok ikke bidt specielt mærke i det, men havde i stedet ladet den søde følelse af ukompliceret, lidenskabelig kærlighed fra filmen blive i min krop, mens jeg ventede på billeder af stenbroen, fra dengang den var smukkest. Men indslaget tog en ubehagelig drejning mod slutningen, der fik mine øjenbryn til at mødes i et forvredet ansigtsudtryk.

Den selvtilfredse og selvsmagende journalistik blev til historieforfalskning, da Peter Øvig Knudsens Cavlingpris fra forrige år blev fremstillet, som var det en bedrift, månedsmagasinet PRESS på en eller anden måde kunne takkes for. Så var det ikke sjovt længere. For hvis der er noget, som PRESS ikke kan takkes for, så er det afsløringen af Blekingegadebanden!

I fagbladet Journalisten fra januar 2008 kunne man læse Lasse Højsgaards interessante fremstilling af, hvordan PRESS havde behandlet en af Danmarks historiens største kriminalsager. Højsgaard havde i modsætning til det indtryk, man igår kunne få af journalisterne på DR2’s arbejde, rent faktisk gjort sig den umage at kigge lidt i bladets faktiske virke. Og synet var sørgeligt.

Juni-nummeret af magasinet fra 1989 indeholdt den eneste artikel om sagen, som PRESS gjorde sig ulejligheden at trykke. Den 10-siders artikel er et af de sørgeligste eksempler på blind, studentikos venstrefløjs-begrebsjonglering, jeg er stødt på. PRESS valgte i 1989 per automatik at lægge ansvaret for hele sagen på PET’s skuldre. Det var en slags ‘komplot’, de afdækkede. Blekingegadebanden fandtes nærmest slet ikke, ifølge bladet, men var i stedet en slags opfindelse skabt af et mærkeligt sammenkog af forskellige kapitalistiske og imperialistiske interesser.

Nu skal det for en god ordens skyld pointeres, at min far er Lars Villemoes, der i sin tid dækkede sagen for Information og i mange år blev anklaget af et hylekor på venstrefløjen for at være alt fra PET- til Mossad-agent. Min frustration er naturligvis afledt heraf, men det gør den ikke mindre berettiget. For ved at læse fagbladet Journalistens artikel kunne man læse, at PRESS-journalisterne den dag idag stadig står ved deres komplet usaglige dækning af en alvorlig kriminalsag, der bidrog til den ondskabsfulde løgn om Blekingegadebanden som en slags ‘PET-konstruktion’. En løgn min far skulle lide under mange år efter.

(Villemoes blev fyret fra Information efter massivt pres fra læserne, der ikke ville læse sandheden; og han blev truet på livet af et par hundrede autonome, der demonstrerede foran hans hjem, hvor de råbte “Forræder!” og truede med at slå ham ihjel.
Det er altså et ubehageligt faktum, at der var bred opbakning in ventrepressen og på venstrefløjen i øvrigt til den antisemitiske terrororganisation.- Min tilføjelse)

Det var derfor aldeles ubehageligt at se DR2 manipulatorisk fremlægge det dybt ideologiserede og fordrejede arbejde fra en række drøvtyggende skyklapsjournalister på PRESS som noget, der har bidraget til Øvigs Cavlingpris. Øvig kunne i programmet fortælle, at han aldrig ville kunne have skrevet bogen, hvis han ikke havde været på PRESS. Men mon han da kunne have skrevet den, hvis han ikke var gået i gymnasiet? Eller hvis han ikke var uddannet på journalistskolen? Programmet fik det til at se ud som om, at vi har PRESS at takke for det, vi idag ved om Blekingegadebanden.

Og det er ren manipulation. PRESS bekæmpede i sin tid, at vi nogensinde skulle vide noget om banden. Al den viden, der på daværende tidspunkt var om banden, blev på PRESS kørt igennem en retorisk makulator, der fik sort til at blive hvidt, PFLP til at blive en fredselskende venskabsklub og danmarkshistoriens på daværende tidspunkt værste terrorcelle til blot at være venlige caféejere på Islands Brygge.

At de ansvarlige journalister idag stadig står inde for deres komplette journalistiske makværk er en ting, som man bare kan ryste på hovedet af. At DR2 igår kunne bidrage til denne vrangfremstilling af historien, er en anden og meget sørgeligere ting, som er dybt beklagelig. Nu påstår Opråb fra 80′erne ikke at være et dybdegående journalistisk program, men derfor behøver de ikke at præsentere et så ensidigt (og jeg må igen bruge ordet ‘manipulerende’) billede af magasinets virke i slutfirserne.

Der skal ikke på denne blog lyde et ondt ord om Peter Øvig Knudsens bøger om Blekingegadebanden, og jeg er glad på hans vegne for, at han har fået anerkendelse for sit arbejde. Men at PRESS ifølge DR2 skal have æren for, at dette arbejde kunne realiseres, er meget beklageligt. Det, vi idag ved om banden, er kommet til på trods af den form for ideologisk robot-journalistik, som PRESS bedrev, og ikke på grund af den!”

“grunden til at DR ikke nævnte det skriver, tror jeg skal søges i at det er noget vrøvl.”

Det er irrelevant, hvad du helst vil tro, når det, du tror, er beviseligt forkert, Østergaard…

Det er et faktum, at PRESS til det sidste benægtede, at anklagerne mod den antisemitiske terrororganisation Blekingegadebanden, og at bladets redaktion i det nummer af PRESS, der udkom ligefør domfældelsen af terrororganisationen, kaldte magasinets satiresider, med det nazistiske navn Folkesjælen, for et “stort, festligt terrornummer”.

Det er også et faktum, at DR ikke nævnte PREES besynderlige forkærlighed for den antisemitiske terrororganisation med et ord i det hagiografiske propagandaprogram om PRESS, som stationen sendte for et par måneder siden.

En mand på 43 kunne ikke engang svare på spørgsmål nr 1 i “hvem vil være millionær”. Han er voksen.

Verdens klogeste hjerne-forsker, er en 13-årig indisk dreng. Han er ikke en voksen.

Swoooooooooop

Tænk sig at være så paranoid at tro fodbold er en stor nationalistisk sammensværgelse iværksæt af de fæle onde mennesker i VKO.

Nyd hellere med din slush ice, mens de voksne snakker.

Jeg føler mig beriget med viden, og har nu mest lyst til at skylde en slush ice ned.

Når det så er sagt, så har samtlige danske medier, foruden information og delvis politiken, vel lidenskab for Venstre, K og Dansk Pølseparti.

I sidste ende, så handler det vel bare om at peppe befolkningen op inden Sverige-kampen, så vi kan få banket nogle nationalfølelser i os!

Jeg nøjes som sagt med Slush Ice.

Kan vi være enige om følgende

1) mennesker er ikke objektive maskiner og man kan kun tilstræbe objektivitet men aldrig opnå det

2) langt hovedparten af journalister er venstreorienterede (kun 10% af de journalist studerende ville stemme på VKO! http://www.information.dk/133740)

Så Milo mener at subjektive mennesker + en politisk overvægt til een side er lig et objektivt DR????

Jens Blauenfeldt jublede over 3000 døde amerikanere i Aftenshowet. “det har de godt af”

Peter Kær hyldede den kommunistiske diktator Castro i Aftenshowet. “må han leve for evigt”

Yderligere blev/bliver diktatoren Castro konsekvent kaldt for leder eller præsident af DR.

Niels Lindvig fra Orientering forsvarede at deposten Chavez lukker kritiske medier.

Enhedslisten får kun 2% af stemmerne men der er adskillige fra Enhedslisten som er, eller var, værter på DR (Asmaa, Allan Lindemark).

Men hvis man er utilfreds med dækningen så kan man jo altid klage til DR’s ombudsmand. Gammelkommunisten Jacob Mollerup.