Jeg er blevet gjort opmærksom på, at utallige medier bringer en nyhed om en russisk pige, som er opdraget af hunde.

“Ha! Skulle det være en nyhed”, kan man høre mine mange faste læsere gjalde, og det kan jeg godt forstå, for det emne blev allerede færdigbelyst, da jeg badede det i min visdoms blændende stråler i forfjor. Som en service til de nye læsere kan man her atter læse den dybteborende analyse:

Mowgliadens mestre – Når dyr opdrager mennesker.

Politiken.dk beretter i dag om en colombiansk kvinde, som for 19 år siden i en alder af otte år vandrede ind i junglen for først at vende tilbage forleden.

Historien fortæller ikke, om pigen skabte familiære tilknytninger i den lokale fauna, men denne moderne og tilsyneladende autentiske robinsonade inspirerede mig alligevel til at berige alverden med et statistisk overblik over hvilke dyr, der er de bedste forsørgere. En mowgliadens mestre om man vil.

Jeg forestiller mig, at man eventuelt kunne træne de bedst egnede dyr til at tage over i børneplejen – et område, som man i den tertiære sektor på grund af mangel på arbejdsomme menneskehænder er ved at vende ryggen. Man kunne sågar – i tilfælde af succes – forestille sig en udvidelse til ældreplejen.

Som det fremgår, er det ganske få dyr, der har haft held med at holde menneskebørn i live. Faktisk tegner ulve, aber og bjørne sig for 70% af de tilfælde, hvor barnet overlevede projektet. Det er jo ikke en overraskelse for os belæste hoveder. Bare tænk på Romus og Remulus, Tarzan og den føromtalte Mowgli.

Hvis man ser på kønsfordelingen af børnene, vil man opdage at den er ujævn:

Og her er der vist en dobbelt bonus at hente.

Ud over det tidligere omtalte problem: Mangel på arbejdskraft i plejesektoren, står de danske børneinstitutioner med et mere principielt problem: Fordi alle pædagogerne er kvinder, bliver almindelige drenges høje fysiske aktivitetsniveau til noget afvigende, som skal irettesættes. Normale børn, nemlig piger, forstår udmærket fornøjelsen ved at side og glo hinanden ind i ansigtet halve og hele dage, mens de udveksler tanker og erfaringer, idet de opstår minut for minut.

Noget kunne tyde på, at pigernes adfærd ikke bliver belønnet i en ulveflok. Drengene derimod er, så vidt man kan skønne på tallene, bedre i stand til at tilpasse sig vildmarkens mere legemligt udfordrende vilkår.

Konklusionen er åbenlys:

Alle ville vinde, hvis vi tog konsekvensen af vores feminiserede institutionsverden:

Tag drengene ud og lad dem blive opdraget af aber, ulve og bjørne.

/Milos Vendettas – undervisningsminister

(kilder: feralchildren.com)