Jeg er blevet gjort opmærksom på, at utallige medier bringer en nyhed om en russisk pige, som er opdraget af hunde.
“Ha! Skulle det være en nyhed”, kan man høre mine mange faste læsere gjalde, og det kan jeg godt forstå, for det emne blev allerede færdigbelyst, da jeg badede det i min visdoms blændende stråler i forfjor. Som en service til de nye læsere kan man her atter læse den dybteborende analyse:
Mowgliadens mestre – Når dyr opdrager mennesker.

Politiken.dk beretter i dag om en colombiansk kvinde, som for 19 år siden i en alder af otte år vandrede ind i junglen for først at vende tilbage forleden.
Historien fortæller ikke, om pigen skabte familiære tilknytninger i den lokale fauna, men denne moderne og tilsyneladende autentiske robinsonade inspirerede mig alligevel til at berige alverden med et statistisk overblik over hvilke dyr, der er de bedste forsørgere. En mowgliadens mestre om man vil.
Jeg forestiller mig, at man eventuelt kunne træne de bedst egnede dyr til at tage over i børneplejen – et område, som man i den tertiære sektor på grund af mangel på arbejdsomme menneskehænder er ved at vende ryggen. Man kunne sågar – i tilfælde af succes – forestille sig en udvidelse til ældreplejen.

Som det fremgår, er det ganske få dyr, der har haft held med at holde menneskebørn i live. Faktisk tegner ulve, aber og bjørne sig for 70% af de tilfælde, hvor barnet overlevede projektet. Det er jo ikke en overraskelse for os belæste hoveder. Bare tænk på Romus og Remulus, Tarzan og den føromtalte Mowgli.
Hvis man ser på kønsfordelingen af børnene, vil man opdage at den er ujævn:

Og her er der vist en dobbelt bonus at hente.
Ud over det tidligere omtalte problem: Mangel på arbejdskraft i plejesektoren, står de danske børneinstitutioner med et mere principielt problem: Fordi alle pædagogerne er kvinder, bliver almindelige drenges høje fysiske aktivitetsniveau til noget afvigende, som skal irettesættes. Normale børn, nemlig piger, forstår udmærket fornøjelsen ved at side og glo hinanden ind i ansigtet halve og hele dage, mens de udveksler tanker og erfaringer, idet de opstår minut for minut.
Noget kunne tyde på, at pigernes adfærd ikke bliver belønnet i en ulveflok. Drengene derimod er, så vidt man kan skønne på tallene, bedre i stand til at tilpasse sig vildmarkens mere legemligt udfordrende vilkår.
Konklusionen er åbenlys:
Alle ville vinde, hvis vi tog konsekvensen af vores feminiserede institutionsverden:
Tag drengene ud og lad dem blive opdraget af aber, ulve og bjørne.
/Milos Vendettas – undervisningsminister
(kilder: feralchildren.com)

Gad vide hvilket dyr der har opdraget Morten Messerschmidt?
Jamen, hvad med dem der er opdraget af DVD afspillere, en-armede tyvekn
Hej Milos
Intelligent og inspirerende blog, tusind tak for det. Meen, to gamle indlæg på en uge? Jeg må indrømme jeg ser ikke ser frem til den dag du endelig har skrevet indlæg nr. 365, så du kan køre et helt år i ring..
Mvh Mikkel, en forholdsvis trofast læser.
Kære Hr. Møller.
Så længe jeg fornemmer, at der ikke bliver hørt efter OVERALT, når jeg udgyder mine kløgtigheder, vil man kunne risikere, at jeg gentager mig selv.
Din anke er dog taget til nådig efterretning, og jeg lover ikke at gentage mig selv de næste 11 nanosekunder…
Din anke er dog taget til nådig efterretning, og jeg lover ikke at gentage mig selv de næste 11 nanosekunder…
Din anke er dog taget til nådig efterretning, og jeg lover ikke at gentage mig selv de næste 11 nanosekunder…
Og så kan jeg berolige med, at genudsendelser IKKE er en del af min grundlæggende strategi for at redde verden og kun vil finde sted på ad hoc-basis, når det giver god mening.
Dine statistiker er også uddaterede. Dem skulle du lige have opdateret. Der er faktisk eksempler på at egern har opdraget mennesker med succes, men her ser man et anderledes kønsmønster, da egern i høj grad har vist sig at belønne altruistisk adfærd i populationen
Det er altid godt med lidt nytænkning, der er dejligt eksperimenterende.
Et spændende oplæg til en alternativ opdragelses kultur, der vil udmynte sig i alternative kulturer, samt interessante interaktioner mellem drenge og piger der er vokset op i særegne miljøer med forskellige grundsyn på verden.
Kasper Hauser var vel heller ikke HELT alene. Der har vel været en væggelus eller to til at opdrage på ham?