- mod Gud, konge og gøglerstand

Uddybninger

illustration af mæt and fattes ord

23. maj 2009 at 00:17

Som så ofte før sad jeg i nat og sled halsen af led ved at hælde portere, flyversjusser og baljer med absint gennem den.

Det er meget stimulerende for mit indre liv på den måde at væde hjernen med toksisk flaskefoder. Jeg gennemgår sædvanligvis tre faser, mens den frydefulde edder raserer mit sind:

Først får jeg ondt af mig selv, fordi I andre er så småt begavede og derfor ikke forstår mig.

Så bliver jeg fandenivoldsk og råber ad folk fra min altan, at de bare kan komme an. På gode dage kaster jeg også med ting.

Den sidste fase er den mest interessante. Det er den KREATIVE fase, hvor jeg med stålsat, vandet blik sætter mig for at ændre verden ved hjælp af min umådelige skabende kraft. Det er altid hyggeligt næste formiddag at forundres over det uforståelige bras, som mit berusede selv har efterladt rundt omkring i lejligheden.

I dag fandt jeg denne tegning, som jeg har valgt ikke at smide ud, skønt jeg i mit fordrukne arbejdsraseri aldrig nåede at udfylde taleboblerne. I stedet vil jeg opfordre jer, PØBLEN, til at komme med et bud på, hvad de to mænd taler om.

f6b41eb3129c4771de40f05dae58722d illustration af mæt and fattes ord

Skriv replik 1, 2 og 3 i kommentarfeltet og vind evig hæder, når jeg skriver vinderens tekst ind i taleboblerne og med vaskeægte NAVNS NÆVNELSE publicerer den her på siden.

Sæt igang!

/Milos Vendettasnattetegneriminister

  • Share/Bookmark
15
  • 1

    1. Skrid jeg har travlt

    2. Men aben kan passe anden, mens vi går på bar!

    3. Går ikke – de fleste aber har andskræk.

    Lorenc on maj 23rd, 2009
  • 2

    1. Skulle det være lidt franske specialiteter?

    2. Nej tak, men måske du har lyst til lidt chimpanse-lever med rødløg?

    3. Gerne! Bare jeg ikke køber abekatten i sækken.

    Mikkelsen on maj 23rd, 2009
  • 3

    1. Har du nogensinde været til ringridning?
    2. Ja, med min sorte araberhingst, Grey Stallion.
    3. Giv mig min sko tilbage, røv!

    M on maj 23rd, 2009
  • 4

    1. Jeg en and mig fylde vil…

    2. … der skal være abe til.

    3. Store øjne, flade fødder,
    krydres med Choco Pops og nødder,
    abesnask, majs, mørtel og hår
    blandes som kun en kunstner forstår.

    Andersen on maj 23rd, 2009
  • 5

    1. Oui oui, dæt bliverr en rikti go foie-gras, ektæh foie-gras francaise! Mmhmm!

    2. Prøv at stoppe gåsen med denne dejlige bonobo – leveren skulle eftersigende være endnu mere velsmagende når dyret proppes med fæceskastende menneskesubstituenter.

    3. Saloperie! Sælfolig jeg har puttøt abøh i gåsen… Tror du ikkæ jeg ved vordan man laver foie-gras?

    Naderi on maj 23rd, 2009
  • 6

    1: Jeg betragter ikke aber længere !
    2: Var det ikke et led i kunststudiet ?
    3: Jeg fik besked på at finde noget andet.

    Kristensen on maj 23rd, 2009
  • 7

    1: Hør, min gode mand. Hvor meget skal De have for Ligusteraben dér.

    2: De kan få den ganske gratis – den har fnat forståes.

    3: Det har jeg også. Hit med den.

    Fuglsang on maj 23rd, 2009
  • 8

    Toogtyvetusindtredundredefireogtredive, Toogtyvetusindtredundredefemogtredive…

    Hvorfor er der ingen store filosoffer, der er blevet kendt for at have talt hanaber, når de skulle sove?

    Toogtyvetusindtredundredeseksogtredive,
    Toogtyvetusindtredundredesyvogtredive……

    Gaffel on maj 24th, 2009
  • 9

    1. Arrrrgh …..mon dieu! Ces’t tres svært à faire du foie gras
    2. Du gør det også helt forkert, “Millos” har lært mig at man skal filtrerer majskornene gennem sådan en fedtabe her, for at opnå den rette fedt%
    3. aaaaah … mercie min ven… vive la Foie Gras.

    spunky on maj 24th, 2009
  • 10

    1: Se jeg er ved at fede en and op så den ligner Claus Hjort Frederiksen!

    2: Ja og se jeg står med den gave Anders Fogh gav Lars Uløkke. Aben!

    3: Satans! Du vinder! jeg var også bagud fra starten.

    Den Hellige Morfar on maj 25th, 2009
  • 11

    1: Når anden er fed nok skal den iføres mit tøj og være med i Allstars

    2: Må Preben være med?

    3: Kun hvis han kan bræge som Bamse her og fortære 12 millioner fritterede majskorn på 3 minutter!

    Eller

    1: Har I majs?

    2: Lad mig kigge under Preben. Næh.. men vi har nogle andre små kugler – bare sorte

    3: Hit med dem, alt kan bruges

    w on maj 26th, 2009
  • 12

    1: Vi skal have folk til at stemme til det EU-valg. Om vi så skal stoppe valgsedler ned i halsen på dem, som franskmænd fodrer foie gras ænder!

    2: Det kræver en overraskelse, hvis vi skal fange folks opmærksomhed… Se her!

    3: Hva’ fanden? Er det Jens Rohde?

    Sørensen on maj 27th, 2009
  • 13

    Så har vi også set Jens Rohdes missil…

    Gaffel on maj 28th, 2009
  • 14

    1. Det her er dyremishandling
    2. Det er det her også
    3. Ja, men det her er lovlig dyremishandling i EU

    Schliemann on juni 1st, 2009
  • 15

    [...] Før ferien afholdtes her på stedet en konkurence om at finde på den bedste dialog til en tegning med en and og en abe. [...]

 

RSS feed for comments on this post | TrackBack URI

  • Annoncer