De af os, som holder af film, og som derfor køber en dvd i ny og næ, ved, at man ved spontankøb af dvd’er skal tage de kritiske briller på, når man forsøger at danne sig et overblik over dens kvaliteter ved hjælp af anmeldelsesuddragene på bagsiden af kassetten.

Med sædvanlig ydmyghed og af ren og skær kærlighed til menneskeracen offentliggører jeg hermed tre gode tips til, hvordan du på kan genkende en dårlig dvd i Faktas rodekasser. Filmen er med stor sikkerhed elendig, hvis:

1. I stedet for at referere antallet af stjerner/hjerter, en anmelder gav filmen, citeres løsrevne sætningsstumper. Et til lejligheden fabrikeret eksempel: ” … en udmærket film…” – Kim Britte, Politiken. Citatet er stort set ubrugeligt dækker formodentlig over en sætning ala Er alternativet at blive torteret med en kvægstav i to timer, er det for så vidt en udmærket film. Sandheden er naturligvis, at filmen fik så få stjerner, at distributøren umuligt kan viderebringe det på filmomslaget.
2. Det nytter ikke noget at anmeldelserne er nok så begejstrede, hvis der kun er citater fra besynderlige internetmagasiner eller mærkelige specialtidsskrifter på filmen. At Tølløse Slangeklubs nyhedsbrev ifølge omslaget skriver ” Endelig en film, som tager livets væsentlige emner alvorligt – 600 stjerner!” betyder IKKE at Anakonda er en god film.
3. Der er slet ingen omtale bag på filmen, fordi ingen nogensinde – ikke engang Tølløse Slangeklubs nyhedsbrev – har sagt noget pænt om filmen.

Filmdistributørerne har i det mindste den anstændighed, at de citerer navngivne medier. I gøglerindustrien er det anderledes fat. Cirkus, som jo er teaterverdenens svar på B-filmen, har taget skikken med at citere hædrende anmeldelser til sig, men mener ikke på samme måde, at det er relevant for læseren at kunne knytte de begejstrede udsagn om løjerne under teltdugen til en navngiven afsender.
Se bare, hvordan Cirkus Baldoni i bunden af denne livfulde plakat viderebringer et væld af entusiastiske udtalelser fra unavngivne fans:

Det gør det i princippet vanskeligt at få et reelt billede af forestillingens kvalitet, at begejstringen er anonym, men heldigvis er der også her en eviggyldig tommelfingerregel, som kan tages i anvendelse, når man vil afgøre, om et show er værd at se. Den lyder:

Alt, hvad der foregår i et cirkustelt er noget lort – lige meget, hvad der står på plakaten.

Synes du, at det er en hård og unuanceret påstand, så betænk at den fulde sandhed om, hvor ilde det er fat med kvaliteten af akrobaternes og klovnernes sære gøremål, er meget mere brutal.

/Milos Vendettas – anmeldelsesminister