- mod Gud, konge og gøglerstand

Uddybninger

Bølge af kriminalitet skyller over Jylland

12. maj 2009 at 21:19

Det er væsentligt, at man forstår at indprente sig forandringer i det nære, før man lader sin opmærksomhed fange af storbyernes højtråbende nyhedsstrøm. JyskeVestkysten er en af de aviser, som stadig formår at decentralisere nyhedsdækningen. De dækker det meste af det sydlige Jylland og leverer lokalnyt fra enhver småby på deres hjemmeside.

Jeg forvildede mig derind i dag, og som jeg klikkede mig ned i deres univers af veldokumenteret jydeadfærd, blev jeg slået af rædsel! Der blev i artikel efter artikel ført bevis for, at provinsen er en overfyldt septiktank af kriminalitet! Den altdominerende hovedstadspresse har holdt os for nar med sin brægen op om klatmalerier i Hyskenstræde og et par korporlige meningsudvekslinger nogle bander imellem. Det er VAND i forhold til jydernes forbryderiske tour de force. Se bare, hvad der fx er sket i Grindsted forleden nat:

461624460acbab654a645f0ee2f45232 Bølge af kriminalitet skyller over Jylland

(klik på udklippene for komme til originalartiklen)

Men ikke nok med det! 63 kilometer derfra i Haderslev har JyskeVestkystens utrættelige rapportere afdækket endnu en natlig forbrydelse mod en sagesløs automobil:

0e30328689e7ca1282bb97860d5e86b7 Bølge af kriminalitet skyller over Jylland

Knap havde jeg absorberet denne nyhed, inden avisens Tarm-redaktion slog benene helt væk under mig med denne afsløring:

5dd838f1721296f2bf2e16df88a66bc0 Bølge af kriminalitet skyller over Jylland

Der er ingen tvivl. Hele Jylland er gennemvædet af organiseret kriminalitet. Det dokumenteredes omfang beviser, at der ikke kan være tale om tilfældigheder. Når man så lægger denne blotlæggelse af antinationalistisk terror-vandalisme til samlingen af ulykker forstår man, hvilken journalistisk bedrift det er, JyskeVestkysten har præsteret:

4601db42eb7989b7aaaccbc9ed7fedd6 Bølge af kriminalitet skyller over Jylland

Et anslag mod danskheden – minutiøst dækket af JyskeVestkystens utrættelige journalisthær, som udgør et net så finmasket, at INGEN hændelse er for lille til at blive endevendt en detail i dagbladets spalter. Berlingske Tidendes Cavlingprisvindende journalisters afdækning af politireformens ulyksaligheder fremstår som diletantisk sjusk i forhold til de jyske skrivekarles grundige blotlægning af de rystende forhold, som de få ikkekriminelle jyder bydes af den armé af ugerningsmænd, der befolker vort lands sydvestlige provinser.

Jeg indstiller hermed den jyske avis til årets Cavlingpris. Følg løbende med i afsløringerne HER

/Milos Vendettaskriminalminister

  • Share/Bookmark
5
  • 1

    Jamen dog, er jyder sådan en bande kriminelle? Tak for et godt grin.

    Eriksen on maj 13th, 2009
  • 2

    Intet steds i artiklen er det påvist, at det er jyder der er kriminelle. De er ofre.
    Men hvad ved sjællændere også om det, de har vel travlt med at snyde hinanden, eller snyde i skat.

    Christensen on maj 13th, 2009
  • 3

    Hvis man skal have et godt grin, kan denne artikel også anbefales – selv om den ikke handler specifikt om jyder.
    http://politiken.dk/tjek/bolig/article709899.ece

    felsby on maj 13th, 2009
  • 4

    Hold da op, og her gik jeg og troede, at Jylland var et relativt fredligt sted at leve. Må hellere straks få købt mig en skudsikker vest

    Møller on maj 18th, 2009
  • 5

    [...] resten af historien …HER Subscribe to this author's posts feed via RSS Post Published: 16 maj 2010 Author: admin Found in [...]

 

RSS feed for comments on this post | TrackBack URI

  • Annoncer