Store bededag er en af de mange spændende dage, som året er fuld af. Det er på denne dag, vi fejrer beder af alle slags. Her er et par eksempler på beder:



Da jeg på det lokale torv i søndags holdt min ugentlige tale for de anstimlende masser, fortalte jeg netop om bedernes mange fordele. Just som jeg anpriste hele salturtfamiliens næringsmæssige egenskaber og skulle til at påpege det rimelige i at omdøbe sukkeroen til sukkerBEDEN, blev jeg imidlertid afbrudt af den lokale præst, som kom rendende ud af sin kirke, der dermed stod ganske tom hen, skønt klokkerne havde ringet til messe for længst.
Præsten har tilsyneladende et horn i siden på mig, fordi mine søndagstaler på pladsen foran kirken samler tilhørere i mængder, som han kun kan drømme om i sit rungende tomme vrøvlemuseum. Misundelsen over min succes driver ham ud i forehavender, som ikke er en guds mand værdig. Denne dag prøvede han at drive plat med den fine tradition at hylde bederne på store bededag.
“Det handler ikke om beder, men om BØNNER” hylede han og blafrede med armene. “Kom ind og hør GUDS ORD!”, fortsatte han hysterisk og rullede med øjnene.
“Hvis det handlede om bønner havde det jo nok heddet store BØNNEdag, din tosse”, svarede jeg ham værdigt, og man så på forsamlingens nikkende hoveder, at det var der enighed om. Præsten kiggede måbende på de forsamlede og vendte sig og gik med nedbøjet hoved ind i sit tomme klubhus, hvor han som så mange gange før gik på talerstolen og causerede for de tomme bænke over Paulus brev til Dodekaneserne.

Det er altså BEDERNE, vi hylder i dag og i den anledning vil jeg gerne viderebringe min families ellers tophemmelige opskrift på borsj, som vi altid har spist på store bededag:
300 gram rødbeder, 1 løg, 2-3 kartofler, 1-2 gulerødder, saften fra en halv citron, tabasco, salt og peber steges lidt og koges derefter i en liter vand i et par timer. blendes og serveres i skåle med et skud vodka i hver. Server derudover hvidløgsbrød til.
Nyd dagen!
/Milos Vendettas – bedeminister

Man mindes nogle linier fra en gamle sang:
“Ole sad på en knold og sang,
får og beder omkring ham sprang…”
Syret syn, hvis det nu er de røde beder…
Jeg troede at det hed Store Gededag? Her har jeg ristet en ged over en sagte ild i timevis, fordi jeg skulle lave varme geder, og så siger i at det hedder bededag? Sheesh!
Lammekølle… Ikke bedekølle. Men det havde måske været en idé til frokosten.
Det hedder da Store Badedag, gør det ikke? Her sidder jeg med klaprende gebis efter at have frekventeret Amager Strandpark – der var forresten også ret mennesketomt. Ak og vé, altså renvasket, døbt og dyppet til ingen Verdens nytte. Hvornår bør man så tage sit årlige bad?