Der er to grupper mennesker, som præst og DF’er Søren Krarup ikke bryder sig om: De, som kommer fra fremmede lande, fordi de ikke er danskere, og så vi danskere, fordi vi ikke er danske nok.
Den seneste tid har Søren Krarups hvasse blik været rettet mod det danske sprog, hvis skæbne ifølge den tvære mand er intet mindre end DØDEN, i fald vi overlader den til medlemmerne af den inferiøre bande ’folket’.
Vreden er rettet mod danskernes forkærlighed for at tale udenlandsk i utide – især i arbejdstiden. Eller som han skrev i Berlingske Tidende for nyligt:
”Er det ikke ved at gå op for alle danskere, at vores sprog er i fare? At dansk er ved at blive trængt ud af billedet af engelsk? At det danske sprog foragtes på de højere læreanstalter, at smarte mediemennesker og universitetsansatte demonstrerer deres modernitet ved at vrænge ad alt, hvad der er dansk, og sværge til alt, hvad der er amerikansk, internationalt og globalt?”
Søren Krarup har derfor for at redde vort sprog fremsat et lovforslag, ifølge hvilket de højere læreanstalter tvinges til at bruge dansk som undervisningssprog.
Som eksempel på en gæv dansk videnskabsmand, som forstod at værne om modersmålet, nævner han H.C. Ørsted, der blandt andet fandt på, at oxygen skulle hedde ilt på dansk. Hvorfor det skulle være bedre selv at finde på ord, end at lære dem af andre uddyber Krarup ikke, men det er interessant at få med i denne sammenhæng, at en af den for sit sprog så roste videnskabsmands vigtigste bøger blev udgivet med titlen ”Ansichten der chemischen Naturgesetze”. Sandheden om Ørsted er, at han INGEN vegne var kommet som videnskabsmand, hvis han ikke havde mestret både tysk og fransk.
Forskningsminister Helge Sander har forsøgt at forklare Krarup, at situationen i dag på visse forsknings og uddannelsesinstitutioner er sådan, at sproget engelsk er det videnskabelige sprog internationalt, og det derfor ville føre til et tab af kvalitet, hvis man nægtede at bruge dette gængse fagsprog. Desværre kom Helge Sander til at bruge nogle ord, som Søren Krarup ikke finder relevante i en samtale mellem ligeværdige. Krarup skriver igen i Berlingske:
”…værst [er]Helge Sanders Videnskabsministerium, der som vanligt slynger om sig med ord som »global konkurrence«, »internationalisering« og det velkendte om »universiteter i verdensklasse«. Snik og snak og katten gør æg!”
”SNIK OG SNAK OG KATTEN GØR ÆG”!?!?!?!?
Hvad fanden er det nu for noget at skrive? En hurtig søgning på google på denne sære frase afslører, at Søren Krarup er den ENESTE, som har nedfældet disse ord i et trykt medie i moderne tid. I Evald Kristensen Tangs bog fra 1901med titlen Et Hundrede gamle Danske Skjæmteviser findes på side 94 en vise med verset ” lirumlarum, katten gør æg”. Det er det nærmeste, man kommer kendskab til denne vending. Om det er den, Søren Krarup fejlagtigt citerer fra er uvist. Væsentligere er det, at han er den eneste som bruger det udtryk, og at vi andre derfor skal gætte, hvad han mener ud fra sammenhængen. Det er dårligt sprogbrug – ja det er faktisk rigtigt dårligt dansk.
udvid vokabulariet, Søren.
Fejlen ved Søren Krarups sprogsyn er, at han betragter sit eget mellemskoledansk som en facitliste, der i al fremtid kan være målestok for det sande danske sprog.
Havde man i 1600-tallet haft held med at indføre et lignende forbud mod sproglig udvikling, havde vi stadig talt som Anders C. Arrebo fra den tid her demonstrerer:
”Først da, den fromme Læsere at erindre,de poëmatis hujus Heroici causa efficiente, om den dette Skrift giort, oc sig efterladt hafver: Saa er det for alting vist, at Gud er Alting i alle; Oc efterdi alle ting ere af hannem, ved hannem oc udi hannem, saa bør oc hannem for alting Ære i ævighed, som Hedningernes”, Anders C Arrebo Hexaëmeron (o. 1631-37)
Det er svært at se, at det skulle have gjort nogen lykkeligere.
Faktisk er det ganske åbenbart, at forsøg på at diktere korrekt sprog fra officielt hold gang på gang vil fejle, fordi sproget konstante tilbøjlighed er, at det udvikler sig derhen, hvor det kan bære tanker og ideer mellem mennesker på den måde, der i den givne situation giver det mindst mulige informationstab. Og det gør man ikke ved – som i Søren Krarups tilfælde – at udfolde sig i vendinger, som ingen har hørt i halvtreds år. Søren Krarup er låst fast i et sprog som tales af færre og færre og som med tiden vil blive historisk. Sådan er det for alle generationer. At han ikke prøver at favne moderne dansk med dets mange nye engelske fremmedord gør ham i bund og grund til et dovent menneske og paradoksalt nok til en ringe bruger af sproget dansk.
Det er symptomatisk for mennesket, at det betragter sin egen opvækst og begrebsverden som den rigtige og fremmede eller senere versioner af virkeligheden som forvrængede, udvandede eller ligefrem skadelige. Den mølle har radioen, filmen, tegneserien, frisuren, saxofonen, sproget og tusindvis af andre menneskelige manifestationer været igennem, og det hele bunder i den fejlslutning, at et menneskes personlige værdi påvirkes af det medie, det udtrykker sig i.
Heldigvis for Søren Krarup hænger det ikke sådan sammen, for så ville han være en usselryg af rang med det sløje dansk, han taler.
/Milos Vendettas -sprogminister
Det med det gamle sprog er åbenbart en familiesvaghed.
For nogle år siden var jeg til et møde med Krarups søster Majken Frost som taler.
Hun talte bl.a. om den dengang nye bibeloversættelse, som hun var meget utilfreds med, fordi det efter hendes mening var en hindring for mange ældre, at bibelsproget ikke var som de var vant til.
Jeg sagde som et led i den påfølgende debat, at hvis vi altid havde haft den holdning, havde vi i dag stået med Chr.d.tredies danske bibel.
Majken Frost´s kommentar var:”Og hvad havde det så gjort.?”
Hahahaha genialt! XD
Manden har brug for en ny hjerne samt at blive pensioneret STRAKS. Man får næste melidenhed med ham og hans ubegrænsede idioti.
Herre Søren Krarup af Grenaae!
Skammeligt at en højbaaren herre som I, tager ord saasom “smart” i jeres mund. Har man hørt mage! Ere der noget at udsætte på hin gode djærve danske ord “kløgtig”? I ere blot en simpel internationalist, min herre!
Her ere at gjøre med et overgreb på selveste det nationale sprog, hvorfor vi hermed fremsætter ønske om satisfaction! Vi foreslår duelleren med kårde uden for Nørre port veed kongens stad den 14ende efter solnedgang. Dixi!
Bland sprogfolk kalder man den slags for “sure gamle mænd”. For det er præcis det han er.
Det der udvikling er noget frygteligt noget.
Stod det til Krarup ville vi alle gå rundt som hulemænd med en bibel under armen.
”SNIK OG SNAK OG KATTEN GØR ÆG”?!
Det er da det fedeste udtryk, jeg længe har set! Haps, det er hermed assimileret i vokabulariet.
Tak til Søren K for endnu en fascinerende monolog fra den evindelige sideskilnings paralleldimension.
Milos Vendettas er en sand guldgrube af fede betragtninger. Altid en fornøjelse at læse – i modsætning til Krarup. Men alligevel, hvad andet kan man vente af en ældre herre, som er medlem af en forening stiftet i 1927 for at bremse udviklingen, som stifterne dengang mente var gået alt for vidt? Min kæreste har netop interviewet manden til sit uni-projekt, og hun kan bekræfte, at Krarups sproglige stil sidst har været moderne lidt før år 1900,mens hans teologi mere hører til i 1600-tallet.
Desværre preller denne satire nok af på den vrantne præst. Det gode ved hans optræden er, at flere og flere får øjenene op for, at folkekirken er fyldt med sorte præster og at de derfor melder sig ud af det tossede religionsshow. Kun en skamløs tåbe ville lade en person som Krarup forestå sit barns konfirmation, vielse, begravelse eller en anden kirkelig handling.
Har lige for første gang læst alle Miloss blog, og fået mig et godt grin, og også et sjældent grin, bliv endelig ved, det er bare fedt! og som noget nyt i dansk humor sparker du ikke til nogen, der ligger ned,
“Snik og snak og katten gør æg!” kan forstås umiddelbart af dem, som ikke kender udtrykket i forvejen. Let og ligetil.
Bare fordi klummeskriveren ikke kender udtrykket og ikke er sprogbegavet nok til at forstå det umiddelbart, kan han ikke konkludere:
- Krarup er den eneste som bruger det udtryk
- Det dårligt dansk
Så det eneste, der bærer klummen, er disse falske konklusioner. Når deres falske latterlighed hives frem i lyset, forsvinder de som dug for solen, og klummen falder fuldstændig til jorden.
Morsom kan vendettas skriblerier heller ikke forsvares som.
Med sin personfixering bidrager den højst til at forplumre debatten om dansk sprogs domænetab til engelsk.
Nogle rigtig gode betragtninger fra Milos side, og jeg kunne ikke være mere enig i vurderingen af Krarups sprogbrug.
Jeg vil dog lige nævne, at selvom jeg er uendeligt uenig i langt størstedelen af Krarups udtalelser, er der dog i hans kritik af universitetssproget en pointe.
Teoretiske begreber kan være nemmere at forstå betydningen af, og derved lette indlæringen, hvis man får dem præsenteret på sit modersmål. Dette udelukker selvfølgelig ikke undervisning på engelsk, hvilket er nødvendigt og godt, men en parallel forklaring af vigtige teoretiske begreber på både engelsk og dansk er efter min mening vigtig.
Tænk blot på de gramatiske termer, hvor man i mange lande blot bruger de latinske betegnelser. For et barn i 3. klasse, må det trods alt være mere simpelt at forstå ordene nutid/datid end ordene præsens/præteritum. Sådan er det også på universiteterne indenfor de mere specialiserede teoretiske områder. Krarups pointe er blandt andet, at den danske oversættelse forsvinder, hvis vi ikke underviser og forsker på danske.
Her mener jeg bestemt han har en god pointe. Jeg havde dog aldrig troet at jeg skulle tage Krarup i forsvar…
Milos, det her er jo intelligent og velgennemtænkt og allerede derfor mistænkeligt – pas på, siger jeg bare! Vi vil jo nødig have at der sker ‘uheld’…
Jeg skal lige tilføje at det ovenstående selvfølgelig er en humoristisk kommentar, ellers tropper Rejseholdet vel op med en billet til Guantanamo.
Egentlig tror jeg at alt det her idiotiske spillen forarget over ligegyldige småting som at folk taler det sprog de føler sig bekvemme ved, handler mest om at DF ikke rigtig har en reel politik – så er man nødt til at gribe til “mærkesager” for at lefle for opinionen. Det har jo i det hele taget været problemet fra starten, de har ingen principper, der er ikke foregået nogen dybtænkning og filosofiske overvejelser, så det er endt med at være hult og overfladisk.
Tilbage til dansk – dansk er jo altså defineret ved at det er det sprog danskerne taler; hvis det tilfældigvis er ca 50% engelske ord, så er det dog stadig dansk, fordi det er hvad folk taler. Sprogsnerperi er jo altså bare en form for snerperi og ikke værd at skænke nogen opmærksomhed. Egentlig burde vi føle en smule historisk stolthed over at engelsk er blevet et verdenssprog – engelsk er jo et germansk sprog, og de germanske folkestammer boede for ca 2000 år siden lige præcis her i Danmark og Sydskandinavien. Engelsk, tysk, hollandsk osv er med andre ord en slags dansk, så hvad er egentlig problemet?
Jeg er ikke enig i ‘Lipskiy’ og ‘S’… Først og fremmest, en googlesøgning skulle kunne gøre tricket, altså om vendinger, ord og lignende bliver brugt eller ej…
‘S’, jeg er helt sikker på at det for er barn er ligegyldigt om det hedder præsens eller datid, sålænge barnet ved hvad der menes. Jeg er syg og træt af alle disse danske udtryk; Jeg har netop taget tyrkiskundervisnig i Tyrkiet med folk fra New Zealand, Sydkorea og Tyskland, og mens de ved hvad der menes når vores skønne lærer Duygu snakkede om akkusativ og andre smukke ord, så sidder jeg tilbage med absolut ingen anelse, i Danmark skal vi nemlig kalde det hele for genstandsled, ejefald – you name it!
Det er det samme med ilt og oxygen; hvorfor skal vi belemres med endnu en barriere mellem os selv og omverdenen?? Jeg mener, det er jo fagudtryk – jeg kan godt se uholdbarheden i argumentet, men håber I kan se meningen…
Mil♦os – du er en sand demagog! Jeg ville virkelig ønske at du stillede op til Folketinget. Jeg tror oprigtig talt at du vil gøre dig strålende som minister for lidt af det hele.
Du ville så også have fordelen af at få embedsmænd stillet til rådighed der kan hjælpe dig med din research. En hurtig Google-søgning afslører at der på https://betaling.information.dk/70101 kan findes følgende formulering:
Ja. hvis det ikke bare er det skinbarlige udenomssnik og -snak og katten gør æg, er det i hvert fald…
Artiklen er fra det Herrens år 2002 og er ikke behæftet med forfatter, men er ud fra indholdet at dømme næppe fremelsket af hele Danmarks landsbytosse, den ærede Hr. Krarup.
Jeg forventer et ydmygt dementi af dine påviseligt usande postulater. Jeg er sikker på at jeg taler på vegne af pastor Krarup når jeg fastholder at hans sprogbrug er totalt mainstream og at du gør uret i at disrespecte ham på et så lame-ass grundlag.
[...] Søren Krarup kan ikke tale dansk – Milos Vendettas [...]
Hatten af for Milos, thi det er sandt, det han skriver.
Åh, ja. Den globaliseringsangste Krarup. Han burde faktisk takke globaliseringen for, at der tales oldnordisk i det meste af verdenen. Der findes et meget populært ord, der har været en tur over Atlanten. F u c k er måske ikke så pænt, men det stammer fra det oldnordiske ord “fukka”, hvilket betyder at køre noget frem og tilbage.
Rent faktisk støttede oppositionen også lovforslaget. Det handlede ikke om at gøre dansk til det “eneste” sprog på universiteterne, men blot om at forpligte universiteterne til også at bruge og udvikle dansk.
Ikke engang det kunne regeringen tilslutte sig.
F.eks. skal hele dyrlægeuddannelsen nu foregå på engelsk, selv om langt, langt de fleste dyrlæger får arbejde i DK. Dvs. at de nye dyrlæger snart ikke vil kunne kommunikere med landmændene. Jeg gætter på at regeringens løsning vil være: engelsk som undervisningssprog på landbrugsskolerne.
I sidste instans vil det føre til at også folkeskolen skal foregå på engelsk, måske med dansk som et lille ubetydeligt ekstra fag. Man vil argumentere med at alt vigtigt alligevel foregår på engelsk, f.eks. alt på internettet, så elevernes engelsk er det eneste vigtige.
Lyder det som et skræmmebillede? Vi er på vej derhen. Man har jo nu også afskaffet studentereksamen i skriftlig dansk.
Alle folkeslag der ikke har engelsk som modersmål (inkl. danskerne) vil aldrig kunne blive bedre til engelsk end de engelsktalende selv. Derimod kan vi udtrykke alt på vort modersmål. Hvis vi opgiver modersmålet kan niveauet for al viden, tænkning videnskab kun blive dårligere.
Derimod er der intet i vejen med at vi også lærer fremmedsprog, men det fungerer jo udmærket, bortset fra at alle de ikke-engelske fremmedsprog er blevet en katastrofe i Danmark: meget få går i dag ud af skolen med en brugbar forståelse af tysk, fransk, russisk, latin, svensk osv.
Jeg tror ikke vi vinder ret meget ved at hænge os i bagateller i hinandens sprogbrug. Vi har alligevel hver især ud over floksproget en lidt personlig måde at bruge vores sprog på, og hvis ikke man har det, så skal indholdet fanden plukkeme alene kunne bære det hele, og det er et stort krav at stille. Så lad dog barnet…
Ja, de fleste sprog bliver ved med at udvikle sig, og det siges at dansk har mere fart på i den retning end de fleste andre sprog, i hvert fald de sprog vi gider sammenligne det med. Det er derfor ikke så unaturligt at blive forfærdet over sprogets udvikling når man først har passeret de ca. 45 og ikke orker at være med på den nyeste mode. Selv er jeg fx mindre bekymret over den negative indflydelse engelsk kan have på dansk end over den indflydelse dansk har på dansk; prøv bare at høre christiansborgsk en dags penge og se selv. Eller for den sags skyld det mere og mere bamsificerede hverdagssprog.
I øvrigt kan jeg ikke se noget problem i at Valby-engelsk indtager sin rette plads som et af verdens hovedsprog. Når der er sket, kan vi endelig give pokker i inferiøre sprog som tysk, fransk, russisk, latin og svensk, for ikke at tale om spansk og kinesisk og – sidst, men ikke mindst – det man i dag på snobbet vis kalder engelsk. I disse krisetider er der sikkert også store penge at spare ved at droppe al undervisning i disse antikviteter. Og kan landmændene ikke forstå hvad deres dyrlæge siger, kan de altid hente trøst i at snakke med deres grise i stedet. Og så kan de bare stille sig bagest i køen af uskyldige ofre for globalisering. De internt globaliserede, kunne man kalde dem – som en pendant til de internt uddrevne. Man må da for resten kunne lære Valby-engelsk på højskole, sådan som bøndesønner og -døtre i sin tid lærte sig alt muligt, hvorefter de overtog jorden, i hvert fald den danske. Nu er de godt nok gået over til civiløkonomi, næsten hele banden, men vi taler altså om principper her.
[...] Ældre gnavne mennesker har travlt med at flæbe over, at det danske sprog er ved at blive ødelagt af de farlige ANGLISISMER. [...]