Man støder af og til på det synspunkt, at det er meget vigtigt at være i konstant kontakt med sin krop. Et væld af åndedrætsterapeuter, tai-chi-mestre og sambaskolelærinder har fået de af os, som på grund af vores drabelige forstand ved tankens blotte kraft kan vælte regeringer, til at føle os underlegne, for det er ikke forlibelse i milt, knoglemarv og lymfe – for blot at nævne enkelte af kroppens ulækre manifestationer – som præger det daglige samvær med legemet for os genier.

Påstanden om, at kroppen skulle være andet end en ussel beholder, som vor snurrige sjæl (=hjerne) kan husere i, er fundet på af mentalt mindrebemidlede, i hvis interesse det er at promovere hylsterets fortræffeligheder på grund af dets sølle indhold.

Nu afslører en ny bog for de kropsfikserede på klodset og bekvem vis blændværket

Hvis det skulle passe, hvorfor er det så ikke kroppen, som har skrevet bogen?

HA!

/Milos Vendettas – hjerneminister