- mod Gud, konge og gøglerstand

Uddybninger

Sig det med en festsang og red den danske økonomi

27. april 2009 at 07:38

superstock_1598r-83848Hvis du hører til de mennesker, som ikke lukker ørerne, når Claus Hjort Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen udtaler sig om, hvordan vi skal leve vores liv, ved du, at der er to ting, som kan redde den danske økonomi, nemlig iværksætterånd og et fortsat højt forbrug (af danske varer vel at mærke).

Den perfekte måde at imødekomme det ønske fra regeringens to førstemænd er at købe festsange i e-butikker på nettet. Ejerne er kreative iværksættertyper, og de sælger pæredanske varer, så det er faktisk vores PLIGT som patrioter at gå forbrugerbonanza i det righoldige udvalg af kvalitetslyrik.

Det er sådan, at jeg både er næstekærlig og ualmindeligt sprogligt begavet. Derfor har jeg for at spare jeres dyrbare tid surfet rundt og fundet frem til cremens creme på den danske festsangsscene. Værsgod at købe ind:

  • Gretes festsange. En sang varmer altid om hjertet, også selvom den er dårlig, og her er Grete altid klar. Et eksempel fra varelageret:
  • Vi har et par gange, jo været til musik
    her nede den lokale, de har jo denne skik
    hver måned, første fredag, da live blir’ spillet her
    det bare var så dejligt, vi hyggede os der.
    (fra sangen ’til Pers 60-års fødselsdag’ – strofe 9 af 12)

  • Bjarnes Festsange. Bjarnes speciale er humoristiske sange – som han skriver på sin hjemmeside: “Vor medarbejder Sambo står for den sorte humor.” Et eksempel på Bjarnes produktion:
    Sidste år da fik Du lyst til – At sparke livet op fart
    Så du købte dig et skiv der har – Hundred`- fyrres hestes kraft
    Og en bil der kør med turbo – For at komme rask af sted
    Og så fik du dig en kæreste – Mig den pæne unge mand
    Du har så travlt med mange ting – Der er ej timer nok
    Du passer haven den er fin – Og spiller badminton
    Bridge og tennis er passionen – Og Din Røde – Kors mission
    (Strofe 6 af 8 fra ‘fødselsdags sang til voksen pige’)
  • Kris’ festsange garanterer jamber og trokæér i hobetal, og er man frisk på at fatte dybt i pottemonæ’en, kan man få indspillet sangen på vaskeægte CD med en professionel musiker. Et eksempel på Kris’ arbejde:
  • Om Michael vi kan jo berette så flot
    så vi vil fortælle om stort og om småt.
    Du spillede fodbold i haven som dreng,
    karrieren i Viborg FF, blev lidt streng.
    Du ser nu helst fodbold i TV fordi,
    så kan du få ål til og det kan du li´,
    hvis du så skal røre dig lidt efter det,
    blir´ det træning på styrke og af med lidt fedt
    .
    (strofe 2 af 8 fra ‘BRYLLUPSSANG)

Se, det er jo guf for poesifreaks. Er du imidlertid ikke enig med de herrer ministres løsningsforslag til finanskrisen, og er du derfor ikke til sinds at kaste penge efter internetpoeterne, kan jeg måske alligevel hjælpe dig, hvis du er interesseret i en helt GRATIS lejlighedsvise:

Den går på den folkekære melodi Jeg er havren:

Jeg vil sige noget om Claus Hjort:
Ud af munden på ham kommer lort
kammeradvokaten er opbragt
over alt det løgn, som Claus har sagt.

(strofe 112 af 674 fra sangen ‘Det synes jeg om alle mennesker’)

Som det tydeligt fremgår, er jeg i eliten af lejlighedsviseforfattere – helt deroppe hvor Bertel Haarder befinder sig. Jeg er desværre for jer alle sammen også KUNSTNER, så mit arbejde kan ikke forudbestilles af almuen på vanlig vis – I må bare nyde de dråber af livgivende poesi, som strømmer fra min pen i ny og næ.

/Milos Vendettas – poesiminister


  • Share/Bookmark
3
  • 1

    Fantastisk …. intet mindre!

    Jeg må straks ud på det store Indernet og finde den rette til at skrive mig en festsang i anledning af min fra arbejdsmarkedet midlertidige fritstillelse, for det skal da om noget fejres, og det med maner (sang og rimekvad)

    Ærgerligt er det dog kære Milos, at produktet af dine kreative kvad, ikke tilnærmelsesvis er til at komme i nærheden af for penge, da det jo som bekendt er kunst med stort K som i Bertel Haarder.

    Fornemmer jeg i øvrigt at der tidligere i dagens indlæg var en UPS’er? (nu rettet ;-) )

    Sonja on april 27th, 2009
  • 2

    Det kan sige meget enklere på Haiku Morfarstyle.

    Kære tykke dreng Claus Hjort

    Jeg ville ønske at du gik bort

    bort bort bort Tykke Claus Hjort

    Den Hellige on april 27th, 2009
  • 3

    Nydeligt digt, Hellige. Tak for det.

    Tak for ros, Sonja. Jeg har ikke rette noget så vidt jeg husker. Glem ikke, at jeg er stort set ufejlbarlig.

    Milos Vendettas on april 27th, 2009

 

RSS feed for comments on this post | TrackBack URI

  • Annoncer