Den socialdemokratiske kirkeordfører Karen Klint har foreslået, at man laver store bededag om til en fælles bededag for alle religioner. Ideen er, siger hun, ”… [at]alle religioner kan bede for nationen, fred i verden eller naboens ve og vel, hvis ikke man ønsker at bede for noget religiøst. På den måde kunne også muslimerne få en helligdag, som er officielt anerkendt, og vi kunne få et mindre konfliktfyldt religionsmøde i Danmark”

Karen Klint er ikke blevet mødt med megen tak for sit forslag. ”Hvad bliver så det næste – at ændre weekenden, så den i stedet falder torsdag-fredag som i Saudi Arabien?” lyder det fra den konservative kirkeordfører Charlotte Dyremose
Dansk folkepartis Martin Henriksen kalder forslaget ”afslørende knæfald for de islamistiske kræfter”.
Højrefløjens kirkelige ordførere har ret i én ting: Det er ikke noget særligt godt forslag. Det er imidlertid ikke fordi det er islamofilt. Det er fordi, det bekræfter den antagelse, at hele samfundet skal lukke ned på tilfældige datoer, fordi et godtroende segment af befolkningen har hørt, at på de dage siger de trancendente væsener, at man skal holde fri og TILBEDE dem.

Karen Klint

Kirkeordføreren Karen Klint udviser helt ualmindeligt lille kendskab til virkeligheden, når hun antager, at ikke-religiøse mennesker beder til ikke spirituelle objekter, fx naboerne, og det afslører hvor lang vej der er igen, hvis man har som ambition, at det er erfaringer fra fænomener og hændelserne, der udspringer fra realiteternes verden, som skal danne grundlag for vores samfunds konstruktion. Vi kan jo starte med at forklare Karen Klint, at hendes areligiøse medborgere ikke beder – hvem skulle de bede til? De handler og håber.

Karens ambition -at bygge bro mellem de religiøse kulturer – er smuk nok. Som så mange gange før, når man beskæftiger sig med politikere er det ikke motiverne men evnerne, som mangler.
Hvis man vil have fred mellem religionerne i Danmark, må man afvikle dem i statsligt regi. De religiøse helligdage skal ikke afskaffes, men de skal gøres frivillige.

Det gøres ganske enkelt ved at afskaffe de 11 danske officielle helligdage og give alle danskere 11 dages længere ferie om året. Så kan de, som føler for det, lægge deres fridage, så det kongruerer med Nissens befalinger. Vi andre kan bruge vores feriedage mere aktivt i stedet for at tvangsklatte dem væk mens vejret alligevel er for ringe til at bruge dem til noget fornuftigt.

Jeg glæder mig allerede til en to-ugers forårsferie i stedet for de højhellige forlængede weekender, hvor alting alligevel er lukket.

Værsgod at lovgive!

/Milos Vendettas – Kirkeminister