Der verserer for tiden en sag mellem den navnkundige Anni Fønsby og Se og Hør. Sagen drejer sig om Annis bryster, som en af Henrik Quortups fotografer har filmet i hemmelighed, mens hun var på besøg i Tyrkiet hos sin gode ven Amin Jensen. Anni er ikke bare sur over, at bladet har taget billeder af hendes bryster med en telelinse fra en nærliggende moske.

Sagens kardinalpunkt er, at Anni Fønsby mener, at billedet af hendes bryster efterfølgende er blevet manipuleret ved hjælp af et EDB-apparat, så det ikke længere afspejler virkeligheden.

Den ansvarlige journalist Jacob Heine, udtaler ifølge Ekstrabladet:

“Jeg kan ikke forstå, hvorfor hun ikke vil stå ved, at det er hendes bryster. En ekspert vil så nemt som ingenting kunne bevidne, at der ikke er blevet manipuleret med billederne. Jeg vil i hvert fald lægge hovedet på blokken og fastslå, at billederne er ægte. Og det ville jeg ikke gøre, hvis redaktionen virkelig havde manipuleret med dem”

Det er lidt svært at gennemskue, hvad Anni Fønsby mener, hun får ud af al det påstyr, men vi får i hvert fald lejlighed til at høre, hvordan tankegangen er hos en gemen bladsmører af Se&Hør-typen, Jacob Heine fortsætter nemlig (stadig ifølge Ekstrabladet) med at påpege, at Anni kunne have undgået balladen og de topløse billeder, hvis blot hun havde stillet op, da ugebladet bad pænt om det.

“Så havde alle jo været glade”, forklarer han pædagogisk.

Jeg har ikke en journalistisk uddannelse, og derfor er det lærerigt for mig således at få forklaret bladverdenens etiske grænser, når det handler om at sondre mellem almen relevans og privatlivets fred: Hvis bare man har spurgt et menneske, om man må tage billeder af detaljer af dets krop, så er det i orden at gøre det og publicere resultatet, ligemeget hvad objektet for ens journalistiske nysgerrighed svarer.

Glad over min nye viden om de journalistiske arbejdsmetoder skyndte jeg mig  at ringe til Amin Jensen og spurgte ham, om jeg måtte tage et billede af hans nye hageskæg. “Ikke på vilkår!”, råbte Amin. Med Min Guru Jacob Heine i tankerne skyndte jeg mig til Tyrkiet for i smug at tage et billede af Amins nye ansigtspragt. Som bonus fik jeg også et skud af hans nye kulpibe, som ifølge hinanden uafhængige metrologer er årsag til 72% af den samlede forurening i mellemøsten:

Skulle Amin gøre indvendinger og begynde at påstå, at billedet er manipuleret, må jeg henvise til, at det er hans EGET ansvar, at sagen har udviklet sig. Han kunne bare havde ladet mig filme hans krop.

Jeg synes, vi alle skal gå ud og tage nogle billeder af hinandens intime skavanker. Husk dog at spørge først – og væsentligst: Husk nu at ignorere svaret!

/Milos Vendettas – pibe- og hageminister