- mod Gud, konge og gøglerstand

Uddybninger

Hund (og millioner af andre dyr) dræbt i trafikken

16. juni 2008 at 12:45

Det er blevet en historie, som dagspressen har taget til sig, at en hund er blevet dræbt af en fejemaskine.

trafikdraebt egern2 Hund (og millioner af andre dyr) dræbt i trafikken

Da det åbenbart er en god historie, når et dyr bliver slået ihjel, vil jeg gerne bidrage til løjerne med følgende personlige og dermed journalistisk eksklusive observationer:

  • For et par måneder siden kørte jeg ind i et musvitpar som i elskovsleg kom fisende ud fra et krat ved en landevej i nærheden af Slagelse. Blodpletterne på køleren efterlod ingen tvivl om de liderlige fjerkræs skæbne.
  • elektrisk fluesmaekker Hund (og millioner af andre dyr) dræbt i trafikkenDet lykkedes mig i løbet af igår med min elketcher at tage livet af 9 fluer og en bille af en for mig ukendt art. Et møllignende væsen slap bort via altandøren og efterlyses hermed.
  • Endelig kan jeg oplyse den benovede offentlighed om, at en hamster ved navn Egon afgik ved døden i mit barndomshjem for en mængde år siden. Da det var vinter, var jorden for hård til at vi kunne begrave den. Derfor spidsede vi dens snude med en blyantspidser og bankede den i jorden som en pløk med en telthammer.

Skulle der i min tusindtallige skare af læsere være sarte sjæle til stede, som ikke mener, at det er på sin plads at beskæftige sig med dyr på måder, så dyret kunne lide overlast, blive ked af det eller blive til grin, vil jeg bede dem om at erindre, at vi griner ikke ad dyrene her på UDDYBNINGER, vi griner MED dem – og så spiser vi dem.

/Milos Vendettasmenageriminister

  • Share/Bookmark
8
  • 1

    Hvordan mon hamster smager

    Morfar on juni 16th, 2008
  • 2

    Genial blogindlæg, du rammer perfekt :)

    Nick on juni 16th, 2008
  • 3

    Kan man virkelig spidse en hamsters snude med en blyantspidser?

    Preben on juni 16th, 2008
  • 4

    Hvem har ikke været med til, at slå myre, stankelben og lignende ihjel?

    Kenni on juni 16th, 2008
  • 5

    Dyrs død er altid godt stof. “Åhhhh min kone døde i nat. Det var rædselsfuldt! Men så fløj der en spurv mod ruden. Det var værre! Åhhh!”

    torben s on juni 17th, 2008
  • 6

    Skete der noget med ruden?

    Morfar on juni 18th, 2008
  • 7

    ELKETCHER :D Det må da være verdens sjoveste ord nogensinde!!!

    Døde dyr, tjaa… Vi kender jo alle glæden ved at myrde sagesløse jerseykøer, når vi bukker os ned over køledisken i supermarkedet.

    Michael on juni 18th, 2008
  • 8

    [...] følger med her på UDDYBNINGER vil erindre den sørgelige historie om min families hamster Egon. Jeg kan oplyse at min familie og jeg hver eneste søndag året rundt spiser et rituelt måltid ved [...]

 

RSS feed for comments on this post | TrackBack URI

  • Annoncer