VANDRINGSMANDEN

Vandkalven Viktor ku’ li’ at marchere
så Viktor marcherede mere og mere
men bedst som han gik og marchered’ en dag
så Viktor, at ben havde han ingen af

Nu stod Viktor der og funderede på
hvordan han sku’ fragte sig hjem til sin å
Han grinte og råbte JEG STORE KLOVN!
hvorefter han prajed’ en hyrevogn.

/Milos Vendettas – poesiminister