Dette sindsyge tableau fandt jeg på væggen i legeområdet på en af hovedstadens populære familierestauranter.
Der er noget kvalmende – ja ligefrem angstprovokerende over kunstværket. Hvad er historien? Hvorfor er burgerbetjenten så infantil og bange? Hvorfor ler skurken, og hvad fanden er der med hans slips? Hvorfor drøner fængselsvognen rundt på en bjergeng og kører små burgere med øjne over?
Vi har at gøre med en kunstner, som er åbentlyst teknisk begavet men derudover tilsyneladende bindegal.
Det er i hvertfald ikke forstået. Til gengæld er det pisseuhyggeligt.
/Milos Vendettas – familierestaurantminister

