- mod Gud, konge og gøglerstand

Uddybninger

Moralsk skedekrampe

21. november 2007 at 21:37

Det er blevet et samfundsanliggende, hvad kvinden gør med sit køn.
Søren Ventegodt er på banen igen med sin særlige behandlingsform ’vaginal akupressur’. Denne gang foregår kuren i privat regi, da man fra sundhedsmyndighedernes side har vurderet, at udøvere af den omtalte skedeterapi ikke bør praktisere i statens tjeneste, og det er i orden, for behandlingsformens virkning er totalt udokumenteret, hvis man ser bort fra hyldestartikler i pseudovidenskabelige terapiblade.

Hvad behandlingen helt konkret indebærer, bliver ikke udmalet i den almindelige pressedækning, men man må ud fra metodens navn formode, at Søren Ventegodt står og skubber patienten på tissekonen i håbet om at eliminere de skavanker, der har bragt hende til at opsøge ham. Som tak for den indsats har Ekstra Bladet givet Doktor Ventegodt titlen Doktor Klam. Det ville de nok ikke have gjort, hvis han havde opfundet kranial akupressur mod skaldethed eller abdominal akupressur mod vegetarisme. Ekstra Bladet og mange andre har ganske givet kastet sig forarget over sagen, fordi behandlingen foregår i den kvindelige skede. Man går ud fra, at terapeuten gør det for egen nydelses skyld. Selvom man lige så godt kunne anføre, at behandlingen ikke er mere ophidsende end at stå og bladre i en bakke svinekoteletter, er et eventuelt seksuelt motiv stort set umuligt at modbevise for den anklagede, hvilket gør sagen ideel for journalister, som med sindsro kan antyde, at Søren er klam og patienten et offer.

Hvis man virkeligt vil finde en behandlingsform, hvor man kan mistænke terapeuten for at have seksuelle motiver, bør man rette sin opmærksomhed mod den beslægtede TaoTantriske massage, som også praktiseres her til lands. Massagen skulle have den effekt, at den øger den seksuelle lyst samt løsner spændinger i hele kroppen, og udføres ved, at behandleren med fingre og penis masserer i og omkring joni (skeden). Udøverne af TaoTantrisk massage understreger meget kraftigt, at denne terapiform INTET med sex har at gøre. Hvem tror de opstemte massører, de narrer?

britney camel toe Moralsk skedekrampeHvorfor synes vi, at Søren Ventegodt og tantramassøren er nogle gustne stoddere?
Det gør vi, fordi vi går ud fra, at de har narret, ja nærmest tvunget sig adgang til den uskyldige kvindes hemmelige blomst. Dermed gør vi os skyldige i at medvirke til den generelle kvindeundertrykkelse. Vi går nemlig ud fra, at de voksne kvinder, som deltager i aktiviteterne ingen evne har til selv at vurdere, hvad de vil foretage sig med deres underliv. Hvis vi i stedet tager det mere tillidsfulde standpunkt, at kvinden er både i stand til og har ret til at leve i sin krop, som hun vil, fortager fordømmelsen sig.
I tantramassagens tilfælde er der ganske simpelt tale om, at en kvindelig kunde betaler en toptunet bolleekspert for at give hende et godt knald. Tematisk er vi pludseligt meget tæt på prostitution, men når køberen er kvinde, er det kunden, det er potentielt synd for.

Prostitution er et glimrende eksempel på, hvordan man kan konstruere en moralsk forbrydelse. Nøgternt set foregår der intet, som ikke foregår i millioner af soveværelser overalt, og det foregår frivilligt. Det vi har så svært ved at klare, er den umiddelbare kulde som handelsmomentet omgærer kønsakten med. ”Det er jo meningen de skal elske hinanden” skriger vores kristne monogamistiske opdragelse, men det må de involverede parter selv om. Det deres kroppe. Hvis en kvinde føler skam over at være prostitueret, er det primært, fordi en overbekymret omverden skriger hende ind i ansigtet, at det, hun foretager sig, er synd for hende. Samfundet har taget moralsk overherredømme over hendes krop.

Jeg anerkender, at der finder tvang, slavehandel og voldtægt sted. Disse ting er forbudte i forvejen, så henvisninger til dem bidrager kun til at forplumre billedet:
Kroppen er dit tempel på godt og ondt – ikke samfundets.

Hvis man mener, at kvinden skal være fri, skal man lade være med at fordømme hende for at bruge og nyde sit køn. Man skal lade være med at fordømme manden for at begære det, og man skal ikke mindst lade være med at regulere kønsliv med lovgivning. Den er nemlig endnu en snøre i det bånd, som vor kvindefjendske kristne kulturarv har knyttet mellem begæret og skammen.
/Milos Vendettas ligestillingsminister.

  • Share/Bookmark
2
  • 1

    [...] læsere vil huske, da vi behandlede Søren Ventegodt og hans vaginale akupressur her på UDDYBNINGER. Forleden stødte jeg på dette skilt og kom til at tænke på den gæve læge [...]

    Åndsvidenskabeligt skilt on juni 26th, 2008
  • 2

    Hvilket skilt??

    nå så vil jeg også kommentere et oldgammelt indlæg :P

    Helt enig i dine betragtninger omkring kvinden, men meget uenig i dine betragtninger af manipulatorer som hr ventegodt, hvis de ikke prøve at narre nogen hvorfor kalder de så ikke bare en spade for en spade??

    Skal holdningen i dit indlæg følges må netop hr ventegodt og tantra venner da være de værste syndere inden for kvindelig ligestilling??? og så passer det vel egenligt meget godt med klam stoder, når man lyver og bedrager med baggrund i uligestilling mellem køn for at få penge for sex med kvinder.

    ananix on september 20th, 2008

 

RSS feed for comments on this post | TrackBack URI

  • Annoncer