Så er vi endelig færdige med at simulere interesse for skoleforlig og kommuneskatter. Valget er forbi og vi kan hver især vende tilbage til vores eget liv uden at skulle forholde os til alt muligt statskundskab, propaganda og pral.
Vi, der har forstand på mangt og meget, ved imidlertid, at vores egne liv er langt mere komplicerede og rummer langt flere vanskelige afgørende øjeblikke, end vi oplever, når vi skal vælge hvad, der er bedst for nationen.
Jean Paul Sartre bekendtgjorde for et halvt århundrede siden fra en sky af blå Gauloise-røg , at livet er en lang række eksistentielle valg, og det har han fuldstændig ret i. Og det er jo i og for sig en vidunderlig opdagelse. Det er pærenemt at danse ud over engene og tage imod de gaver, livet byder. Eksistensen er faktisk så indholdsrig, at der er mange flere gaver, end man kan nå at åbne, og det er her problemerne opstår.

For mange mennesker ligger fortrydelsen som en naturlig følge af ethvert valg. Ubeslutsomhed er en af de helt store konsekvenser heraf. Verden er blevet for stor for den lille menneskeabe, efter at livet ikke længere blot er en kort brutal kamp mod sult, kulde og vilddyr. I det trygge moderne samfund er der uendeligt mange måder at indrette livet på, og det betyder, at vi skal til at vælge. Lige så snart man skal vælge noget, vælger man noget andet fra og i den situation har man to muligheder. Man kan glæde sig over det, man fik, eller flæbe over, at man hellere ville have haft noget andet. Menneskeheden er således delt op i to typer. Flæbere og jublere.

For at finde ud af, om du er en flæber eller en jubler, bør du tage denne lille test:

Du er på restaurant og har valgt fra a la carte menuen. Da maden bliver serveret opdager du, at din sidemands hovedret ser lækrere ud end det, du har bestilt. Hvad gør du?

a) Jeg forbitres og spiser mit måltid uden glæde. Jeg beslutter mig derfor for, at næste gang jeg skal på restaurant, vil jeg studere menukortet meget omhyggeligt og minutiøst udspørge tjeneren om alle retterne.
b) Jeg siger til min sidemand, at hendes mad ser så lækker ud, at man næsten bliver helt misundelig og spiser derefter min udmærkede mad med velbehag.
c) Jeg vælger aldrig forkert.

Du har købt en pakke tyggegummi med en anden smag end, du plejer. Da du kommer hjem opdager du, at det smager ad helvede til. Hvordan reagerer du:

a) Jeg river mig i håret og løber rundt om mig selv, mens jeg beklager mig over al det dejlige tyggeri, jeg går glip af på grund af mit valg.
b) Jeg trækker på skuldrene og tænker ’godt der findes masser af andre slags tyggegummi’.
c) Jeg vælger aldrig forkert.

Du er på charterferie og læser i en avis, at der er høj sol og 30 grader hjemme i Danmark. Hvad gør du?

a) Jeg låser mig stortudende inde på hotelværelset fuld af sorg over, at jeg går glip af det gode vejr derhjemme. Min retfærdighedssans er dybt krænket.
b) Jeg fornøjes over, at der er godt vejr til alle.
c) Jeg vælger aldrig forkert.

Hvis du har flest b’er er du en jubler, og har ikke brug for hjælp. Fortsæt det glade arbejde.
Har du flest c’er er du Milos Vendettas. Tillykke med endnu en vellykket klumme.
Har du flest a’er er du en flæber og spilder din tid på at pive som et barn over ting, du ikke kan gøre noget ved. Du lever et liv i fortrydelse og straffes med frustration og tungsind. Flæberi kureres ved at følge denne trepunktsplan:

1. Und os andre lykke.
2. Fat hvor privilegeret du er, hver gang du overhovedet har et valg.
3. Når du synes, noget går galt, så forestil dig hvor galt det faktisk kunne være gået.

Og hold så op med at flæbe.
/Milos Vendettas – livsminister