Lad de dovne være, de har travlt med at effektivisere planeten.

Samtidigt med at mennesket opstod for flere millioner år siden opstod en række fænomener. Et man ofte hører nævnt er religionen, et andet prostitutionen. Et mindre omtalt begreb, som har eksisteret, siden det første menneske tog abedragten af og holdt op med at spise sin egen afføring, er dovenskaben.

Dovenskaben har altid haft et blakket ry, og den som fik prædikatet doven, har sjældent betragtet titlen som en hædersbevisning. Imidlertid har undersøgelser, som jeg egenhændigt og med stor omhu har foretaget, vist at dovenskabens renommé er meget dårligere end den har fortjent.

Det viser sig nemlig, når man undersøger relationerne mellem den påståede dovenlars og den fordømmende omverden, at den dovnes omgivelser sjældent fatter en klap af, hvad der foregår.

I mange tilfælde er der tale om et rationelt brud med en irrationel konvention.

Eksempel:

En fader kommer ind på børneværelset og ser sin søn ligge og læse udenlandske fantasy-tegneserier. Værelset er rodet – blandt andet ligger det rene vasketøj og flyder i et hjørne. Der lyder knubbede ord om oprydningsdisciplinen, og floskler som ”Jeg har sagt det 117 gange” , ”din sofakartoffel” og ”Jeg sælger dig snart til limfabrikken, dit komatøse colavrag” hvirvler mod den formastelige ungersvend, som under tvang lægger sit vasketøj sammen og fordeler det på hylder og i skuffer.
”HA! Så kan han lære det, den døgenigt” tænker mangen en læser sikkert nu, men det tænker læseren kun, fordi læserens småborgerlighed dikterer det gældende konventionelle værdisæt.

Hvad er der galt med den unge mands adfærd? Intet. Han gør tre ting, som beviser, at han er stærkt egnet til et voksenliv på arbejdsmarkedet:

1. Han bruger sin fritid på at lade sin krop op. Det gør han ved at placere sig mageligt og vandret.
2. Han har på en helt lean’sk vis rationaliseret en uproduktiv arbejdsgang. Han har nemlig analyseret sig frem til, at han sparer både kræfter og ikke mindst tid på, at springe det meningsløse tekstil-origami-show over og tage det rene tøj direkte fra vasketøjskurven og iføre sig, når det er nødvendigt. Der spares desuden opbevaringsplads ved at benytte denne metode.
3. Den tid han sparer, bruger han ved sit lekturevalg på at dygtiggøre sig i fremmedsprog.

Faderen indser ikke disse åbenbare sammenhænge, fordi han bevidstløst viderefører et forældet regelsæt, som han selv har fået tævet ind i hovedet som ung.
Hvis det lykkes ham, at undertrykke sønnens innovative kraft med sine dogmatiske klichéer, har han formodentlig opnået det modsatte af det han ville. Han har nemlig skabt en voksen som i stedet for at være kreativ og nytænkende er autoritetstro og uselvstændig. Den dovne person i den relation er i virkeligheden faderen, fordi han ikke gider sætte sig ind i bevæggrundene for sønnens adfærd.

Overalt kan man betragte nye tilgange til vante problematikker blive afvist som udtryk for dovenskab, fordi man tror, at de som sætter spørgsmålstegn ved det meningsfyldte i en omstændig arbejdsgang vægrer sig ved slid generelt.

Er du en af dem, som overalt, hvor du kommer, revser folk for ikke at passe deres ting, bør du vide, at du risikerer at tvinge folk til at spilde deres tid. Nogle ting trænger nemlig slet ikke til at blive passet.

/Milos Vendettas – arbejdsminister