Af de lurendrejerier, som livstilsvejlederne byder os, er astrologien en af de skøreste.

For 14 milliarder år siden blev universet skabt med et ordentligt brag. En gigantisk eksplosion fik alt materiale til at fistre i lige linier ud fra rabalderets centrum. Som tiden gik, samlede stoffet sig i klumper af varierende størrelse. Sådan blev atomerne til, og inden længe var det stadigt unge univers befolket af et væld af forskellige stoffer, som stadig var på vej i fuld fart væk fra braget.

Tyngdekraften trak i stofferne, og de samledes i store knolde. Nogle af dem var iskolde stenhumpler, andre var flygtige gasplamager. Nogle af gasplamagerne blev så store, at trykket fra al det sammenpressede stof fik dem til at blive glohede og strålende. Sådan blev de mange milliarder stjerner til. Mange af stjernerne var så store, at kæmpe is- og sten knolde, som var på vej væk far braget, blev draget mod dem og begyndte lange spiralfald ind mod de tunge gasinfernoer. Knoldene hvirvlede rundt om stjernerne i en rum tid inden de endelig faldt ned. Sådan blev planeterne og deres baner til.

På mindst en af planeterne skete der det, at dens bane om den lokale stjerne var i en højde, så varme- og lysstrålingen fra stjernen fik de lokale kemikalier til at sammensætte sig på spændende nye komplekse måder. Livet var skabt.
Livet viste sig at have den kvalitet, at det kunne reproducere sig selv, hvilket det lynsnart udnyttede til at blive utroligt mangfoldigt. Efter en tid var der liv over det hele. Det gjorde det sværere, at være en levende organisme, for så var der konkurrence om pladsen og næringen. Man måtte udvikle sig. Livet forfinedes således konstant, og da forskellige biologiske miljøer tilgodeså forskellige egenskaber, opstod efterhånden forskellige typer organismer.
Disse organismer blev med tiden mere og mere avancerede. Visse af dem blev til planter, andre til dyr. (Derudover blev nogle af dem til polypper. Hvorfor det blev sådan, vil jeg lade det være op til polypperne at forklare – Det er en pinlig historie, som det ikke tilkommer mig at bore yderligere i).

Nogle af dyrearterne lærte med tiden, at det kunne svare sig at tænke. De gemte sig i huler og udviklede audiovisuelle kommunikationssystemer af skrig og skrål og spankuleren med lange fjer. Så tog sagerne fart, og snart samlede en ærgerrig og doven abe en kæp op og tvang sine frænder med stokkeslag til at skaffe mad og sex. Sådan opstod mennesket og civilisationen.
Som mennesket blev bedre og bedre til at brødføde sig selv, fik det tid til at reflektere over de ting, som ligger til grund for hans egen væren. Og så skete det en dag i Assyrien, at en mand rettede blikket mod stjernerne og spurgte sig selv: Hvad er det for nogle prikker?

Og der er vi nogen, som ville ønske, at vi havde en tidsmaskine, så vi kunne rejse tilbage og fortælle den videbegærlige bronzealdermand alt det, jeg lige har forklaret, for desværre nåede han til den konklusion, at prikkerne er huller i en stor skal, som guderne har lavet, og at de mønstre, som prikkerne laver, kan aflæses og fortælle, hvad der vil ske i menneskenes liv. Astrologien var født.

Det er i og for sig en vidunderlig form for storhedsvanvid, når en astrolog, som jo ligesom os andre i bund og grund er en klat sammenfiltrede celler på en klippeknold på vej bort fra braget, mener at kunne tolke fremtiden i diverse gas- og mineralklumpers tilfældige flugt fra Big Bang.

Vidunderlighederne ophører imidlertid, når folk begynder at leve efter astrologernes forvrøvlede himmeltydninger. Skruppelløse sjovere afkræver den dag i dag svækkede medmennesker betaling for deres tolkning af gasskyernes stilling.
Livet er kort nok i forvejen, så det er ud fra et tidsøkonomisk perspektiv katastrofalt, hvis det lykkes en tosset astrolog at overbevise en usikker 19-årig kvinde om, at hun er skabt til at udtrykke sig på scenen, hvis hun efterfølgende spilder 10 vigtige år på at være talentløs, ydmyget og fortvivlet. Hun havde brug for de år til at finde ud af, hvad hun i virkeligheden skulle.

Hvis du er astrolog, bedes du derfor straks indstille aktiviteterne. Vær forvisset om, at selvom det føles, som om, du hjælper nogle, er der langt flere af dine blåøjede kunder, som har behov for, at du passer dig selv. Deres virkelighed er rigeligt udfordret i forvejen.

/Milos Vendettas – stjerneminister