Det har været en god uge for os, som finder den gammeltestamentlige guds menneskesyn fornuftstridigt.Et af de ældste ritualer i menneskets liv er nemlig blevet udfordret. Vi har fået fødslen tilbage.
De af os som ikke kunne koncentrere os om at kigge ud af vinduet eller ridse i skolebordene i skolen, kan sikkert huske den rystende historie fra Bibelen om Adam og Eva. For jer andre er her er et lille resumé:
Jorden var lige skabt med alle sine planter og dyr. Adam og Eva tullede rundt i Edens have. De var splitternøgne og gik de rund på må og få som et par glade aber, for de kunne ikke tænke. Slangen derimod var født med forstand, og den henviste Eva til en frugt, som også kunne give hende hjerne. ”Uha” sagde Eva ”Jeg bliver desværre slået ihjel af Gud, hvis jeg spiser den”. ”Vissevasse”, sagde slangen. ”Han har jo lige lavet jer, og I har ingen omsætning skabt endnu”. Eva gnavede af frugten og opfandt straks haute couture i form af en unik dragt af figenblade. Dette beviser, at Eva kun tog en ganske lille bid. Adam spiste også af visdommens frugt og iklædte sig straks derefter det hastigt visnende plantedress, som han stolt spankulerede rundt i. Det er evident, at det unge par knap rørte den forbudne frugt, men Gud blev alligevel temmelig umedgørlig. Det lykkedes i første omgang menneskene at give slangen skylden, og Gud var ikke sen til at straffe den for dens ringe vegetariske rådgivning. Han dømte den prompte til at gå på sin bug og blive trampet på af Evas børn.
Og nu holder vi en lille tænkepause, for her er vi vidner til et spændende stykke zoologisk udviklingshistorie. Før sin forseelse krøb slangen åbenbart ikke på jorden. Måske hoppede den rundt på sin isse eller red på en lille hund?
Nå, hvad end slangens gamle teknik var, var det maven, der var drivkraften efter den skæbnesvangre episode i plantagen. Nu vendte Gud sig mod kvinden. Den gode bog skriver:
Jeg vil gøre dit svangerskab
plagsomt og pinefuldt,
i smerte skal du føde børn.
(1 Mosebog 2.16)
Og så er vi ad stenede stier nået til sagens kerne. I årevis har de danske jordemødre nemlig taget den bibelpassage ganske 
bogstaveligt. Det har været en udbredt holdning på de danske fødegange, at en fødsel er bedst, hvis den foregår uden andre hjælpemidler end viljestyrke og sved. Man har haft en ide om, at undfangelse i smertehelvede knytter familien sammen på sådan en dyb urkraft-måde. Derfor har vordende mødre, som før fødslen forhørte sig om mulighederne for rygmarvsblokade eller kejsersnit måttet lægge øre til alle hånde præk om, at give barnet en naturlig start på livet og om, at alle kvinder er søstre som burde føde i en busk på savannen og straks vandre videre med stammen. Tusindvis af kvinder er på den måde i naturlighedens navn blevet presset til uden grund at gennemleve et angstfyldt smertehelvede på deres livs vigtigste dag.
På hospitalerne har denne subkultur af undsigelse af moderne medicin længe været en torn i øjet på lægerne, som med skepsis har betragtet skrigende kvinder blive nedsænket i diverse kar mens pludrende jordemødre forsøgte at overtale den ligblege far til at kravle med i baljen og pruste i samme rytme som moderens vræl.
Den gode nyhed er, at der i den forgangne uge har fundet et gennembrud sted. Sundhedsstyrelsen har netop udsendt nye retningslinier ifølge hvilke den fødende fra starten skal tilbydes alskens medicinsk smertelindring. Fødselslægerne jubler og jordemødrene bøjer nakken. Deres kærlighed til den naturlige smerte er officielt fejet af banen. Jeg opfordrer hermed alle kommende mødre til at føde under smertefri fløjten, og skulle en enkelt genstridig jordemoder et sted derude have fornuftige, stilfærdige indvendinger mod den plan, skal de være velkomne, og de kan endda nu serveres uden at drukne i smerteskrig.
/Milos Vendettas – sundhedsminister
