Verden er fuld af tal. De styrer alting – planeternes baner, slankekure og ikke mindst vores SKÆBNE. Det fortæller numerologerne os, og så er det om at spidse ører, for skæbnen skal man ikke tage lemfældigt på. Tallenes energier bor i vores fødselsdatoer og især i vores navne, og sidstnævnte er jo et lykketræf, når vores frisindede samfund mod et beskedent vederlag tillader repetitive navneforandringer.
Det er desværre ikke nok bare at skifte navn til noget, man synes lyder godt, så den går ikke bare at kopiere idolernes navne – det ville ellers være fristende at skifte navn til Preben Uglebjerg eller Poul Glargaard, så man kunne suge noget af deres stjernekraft til sig. Næ, det skal gå ordentligt for sig. Numerologi er nemlig en videnskab og ikke bare et almindeligt, moderne forskningsfelt. Numerologerne bryster sig af, at deres videnskab er oldgammel, hvilket jo er det fineste en videnskab kan være. Helt tilbage til det gamle Ægypten skal vi for at finde de gamle numerologer, hvilket, når man betænker navne som Tut Ankh Amon, Hatsjepsut og Akhnaton, egentlig ikke burde overraske. Den klippefaste tro på numerologiens kraft svækkes en anelse her, for de tre nævnte ægyptere led alle en voldsom eller alt for tidlig død, deres tryllenavne til trods.
Der er i det hele taget forskellige egenskaber ved de gamle ægyptere, som gør, at man som videnskab ikke nødvendigvis ønsker at associere sig med dem. En af den kæmpestore ægyptiske civilisations største kriser indtraf f.eks. da røverstammen Hyksos i deres krigsvogne løb ægypterne over ende. Det kunne de, fordi det efter 1000 års hårdt slid ikke var lykkedes ægypterne at opfinde hjulet. Til gengæld havde de numerologien, som de oven i købet ifølge onde tunger havde stjålet fra de gamle babylonere. En teori som babylonerkongen Nebudkanesars navn understøtter. Ægypterne stjal også ideen med hjulet, men har aldrig glemt den stolte kunst at give folk navne, som ikke er æstetisk begrundede. Bare tænk på Boutros Boutros-Ghali.
Desværre lærte de Pythagoras om tallenes kraft, og han tog navnelegen med sig hjem til Europa, hvor den ikke rigtigt imponerede nogen før for ganske nyligt, hvor en kombination af for meget tid, for meget hash, og for lidt skolegang (og her tæller gøglerkolen ikke med) satte fut i numerologien igen.
Numerologerne har indtaget den del af Internettet, som bebos af en kæmpekreds af hinanden healende kvinder. Tænk hvis man efter en hyggelig tur til lægen kunne sige ”Ih, hvor var han bare sød og vis. Jeg vil også være læge!” Og så vupti – et par aftener på Panuminstituttet, og man kan åbne sin egen praksis. Sådan har de knaldheldige beboere i taltryller-land det. En lang weekend på Bimse-Marie og Trunntes Energiakademi og du kan banke en numerologibiks op, så din ponchos slunkne lommer kan blive fyldt med guld fra begejstrede Tove og Dorthe, som er så heldige at kunne skrive Tåbe og Dåre på Dankort-kvitteringen, når du har stillet kuglerammen tilbage på hylden.
Det er jo alt sammen meget uskyldigt og skægt, kan man mene. De skader jo ikke nogen. Nej ingen ud over dem, som på grund af sorg, psykisk sygdom eller ensomhed er villige til at prøve hvad som helst for at få det bedre. Og til hvad som helst hører, at kaste tusindvis af kroner i nakken på en hennahåret pludderbuks hver halve år, fordi det heller ikke føltes bedre at hedde Balthazariina.
Det ærgerligste er, at den hennafarvede pludderbuks virkeligt tror på, at hvis hun tager bogstavernes værdier og lægger sammen og trækker tværsummen af fødselsdagen fra, eller hvad hendes tryllebog fra aftenskolen nu foreskriver, så kan hun regne sig frem til et navn, som kan ændre selve SKÆBNEN. Hun tror selv på det!
Det er den eneste grund til, at vi skal ynke og hjælpe hende i stedet for med markedsføringsloven i hånden at straffe hende for at sælge noget, som ikke virker.
/Milos Vendettas – Overtrominister
