Så er der tvungne fridage igen. Anledningen er det årlige piveri over Jesus’ sidste dage for knap to tusind år siden. En lille flok gudfrygtige Jesus-tilhængere vil formodentlig tage hårskjorter på og piske sig selv til blods af sorg over frelserens bortgang. Vi andre kan blot måbende se til og ellers nyde de besynderlige helligdage. Og det er godt nok nogle MEGET hellige dage. Især langfredag. Den dag er så hellig, at selv udskænkningsstederne skal holde lukket. Det må være verdens helligste dag! At en kultisk oldtidsskikkelses kranke skæbne kan tvinge almindelige næringsdrivende til at holde lukket mens befolkningen har fri fra arbejde, er næppe noget, vi skal medtage i de turistbrochurer, hvor vi priser os af vores demokrati og vores religionsfrihed.

Men når nu myndighederne forbyder en at arbejde, kan man vel ligeså godt vide hvorfor. Her kommer historien om Jesus’ sidste dage.

I gamle dage var Israel en romersk provins. Jøderne nød en hvis frihed, men var alligevel noget bitre over besættelsen. Nogle profeter havde lovet dem, at der en dag ville komme en frelserkonge – en såkaldt Messias – og redde dem alle sammen fra undertrykkelsens tunge åg. Det glædede jøderne sig meget til. De klogeste af dem havde fået licens til at prædike i synagogerne om Messias og andre jøderelaterede emner.

En dag kom der en fyr og sagde, at han hed Jesus og at han udover at være undfanget ved spontan celledeling faktisk var Messias. Det tænkte de andre jøder lidt over, og mens de gjorde det, tullede Jesus op på talerstolen i synagogen og begyndte at vrøvle om antallet af kinder og hvad vej de skulle vende. De andre jøder var meget overraskede, for det var strengt forbudt at tale uden licens. Da Jesus fortsatte sine rablerier med en trafikvejledning om en gylden middelvej, kastede de sig over ham og smed ham ud af synagogen. Jøderne blev enige om, at Jesus adfærd var meget umessiasagtig.

Næste dag kom Jesus tilbage, og straks listede han op på talerstolen og begyndte en hed agitation for, at de rige skulle tildeles flere ressourcer, mens de fattige kunne rende og hønse. Nu blev det nok for de traditionsrige jøder. Under tilråb som, ”Oy Gevalt!” og ”Hvis han er Messias, er min bedstemor Noahs Ark!” greb de Jesus og overgav ham til romerne med ordene ”Klyng ham op, han er en værre en”. Romernes politimyndigheder studsede lidt, da proceduren som regel var, at de selv skulle finde forbryderne. De spærrede ham alligevel inde og piskede ham lidt for en ordens skyld. Da dagen oprandt for korsfæstelsen, blev jøderne spurgt, om de virkelig ville have Jesus slået ihjel. ”Jo, den er god nok”, sagde jøderne, så sådan blev det.

30 år senere prøvede nogle af Jesus medpatienter at huske, hvad der var sket, og hvad Jesus havde sagt. Det fortalte en af dem til lægen Mattæus. Fragmenter af hans patientjournaler er gengivet i den kuriøse antologi Bibelen, som man af en eller anden grund efterfølgende har tillagt en hvis betydning.

Ifølge Bibelen er dagene er hellige fordi:
Skærtorsdag vaskede Jesus sine venners fødder til afsked.
Langfredag hang han på korset, døde og blev lagt ind i en hule.
Lørdag skete det ingenting.
Søndag var han forsvundet fra hulen og alle sagde ”Det var mærkeligt!”
Mandag dukkede han ifølge sine medpatienters vidnesbyrd op og opførte sig stort set som om intet var hændt. Fyrre dage efter forsvandt han efter sigende op i luften. Han er i så fald formodentlig død af iltmangel og kulde i omkring ti kilometers højde.
Vurder selv om, du synes at ovenstående beretning retfærdiggør tre tvungne nationale fridage, hvor landet ligger brak. Det koster fire milliarder pr. dag. Ifølge DR’s Pengemagasinet.

/Milos Vendettas – Kirkeminister