Har du nogensinde været i cirkus?
I positivt fald har du måske undret dig over, hvor tåkrummende og uinteressant det er. Det skyldes et kulturelt fænomen fra gamle dage, som trækker spor gennem historien og efterlader produkterne af adskillige kunstformer muterede og ikke mindst ludkedsommelige. Fænomenet stammer fra dengang, der var masser af tid til at øve sig, men få ting at øve sig på. Underholdningsindustrien kunne ikke basere sig på teknologi, for det mest spændende man havde opfundet, var vendeploven. I stedet satte man beklageligvis sin lid til de kropslige kunster.
Der er tale om den i underholdningsbranchen så udbredte misforståelse, at det er interessant at være vidne til noget ene og alene, fordi det det er vanskeligt at udføre. Jeg har valgt at kalde det besværliggøgl, når det eneste, der retfærdiggør et betalende publikum, er kunststykkets høje sværhedsgrad.
I cirkusforestillingens tilfælde kan man observere fænomenet lige på det tidspunkt, hvor damen med brintoveriltehår og pallietcowboyhat løfter pisken og råber ’whopaaaa!’ Hestene vender sig om og løber den anden vej rundt. Det er kun hendes begejstrede mimik og sprechstallmeisterens henførte blomsteroverrækningsceremoni, som afslører, at her er der noget at klappe ad.
Et andet eksempel på besværliggøgl fra cirkus er den lidet fængende elefantdomptør, som under stor gestik og trommehvirvler driver elefanten frem mod dens livs indsats: Den løfter det ene ben og sætter sin fod på en til lejligheden udsmykket skammel. Det har givetvis taget den gode elefantcoach årevis at få sin langnæsede kammerat til at indse det givende i at hæve fodtøjet i fremmedes nærvær, men spektakulært er det ikke. Artisten har igen forvekslet det vanskelige med det underholdende.
I litteraturen repræsenteres besværliggøglen blandt andet af de formalistiske digtere, der under stor møje og besvær udgiver den ene tolvbindscyklus efter den anden, som ud over, at jamber og trokæer passer sammen på kryds og tværs af bindene, er så komplet ulæselige og kedelige, at hele opgangen falder i øjeblikkelig dyb REM-søvn, bare ham på fjerde læser lidt på inderflappen af smudsomslaget.
Teatrets verden bidrager beredvillig til besværliggøglen med sine klassiske discipliner. Balletten er et produkt af en årelang pædagogisk kraftpræstation, hvor man allerede som lille pige eller dreng bliver indoktrineret, at det at systematisk smadre sine tæer under uafladeligt hopperi akkompagneret af violinmusik fra Arilds tid er det, publikum vil have.
Anderledes er det desværre ikke med den in absurdum promoverede og i udpræget grad offentligt finansierede opera. Skønt det tager både 20 og 30 hvileløse år for en operasanger at blive i stand til at synge på en måde, der er så mærkværdig, at hun kan tælle sig bland fagets ypperligste, lyder det alligevel ad helvede til. Hvem husker ikke det berygtede arrangement i Søndermarken på Frederiksberg, hvor den sarte giraf-wannabe okapi’en døde af rædsel over de lyde, der kom ud af den succesberusede, skrydende kaloriemagnet Luciano Pavarotti.
Det er besværliggøgl, så det driver, men publikums jubel ville ingen ende tage, hvilket fortæller en sørgelig historie om utidig høflighed i dagens Danmark. Der var mere kontant afregning i de gode gamle dage, da svajerdrengene under højlydt piften kastede flasker og brændende bildæk op på revyscenen, når løjerne var under lavmål. I dag klapper vi høfligt, når kunstnerne signalerer, at det forventes. I Tv-studierne er det institutionaliseret i en grad, så man har hyret en mand til at løfte et skilt med ordlyden ’applaus’, når man forventes at more sig. Gad vide, hvad hans jobtitel er? Bifaldskoordinator?
Underholdningsværdien er altså ikke nødvendigvis proportional med sværhedsgraden, men det betyder bestemt ikke, at det pærenemme eller tilfældige skaber god underholdning. Når frisøren fra Randers peger på en tilfældig dulleflankeret kuffert og vinder en halv million kalder det muligvis på salens henrykkelse. Det må stå for salens egen regning, for det er endnu værre end besværliggøgl: Det er gøgl!
/Milos Vendettas – Underholdningsminister.
