Jeg har læst en artikel af en dyrepsykolog. Det var en adfærdspsykolog – ikke en af dem, som siger, de kan forstå, hvad der bliver sagt, når dyrene ytrer sig med hyl og skrig.

Artiklen handlede om en hund, som hver gang den kom forbi en græsplæne, ræsede rundt og bed store stykker græstørv af, som den kastede om sig under lykkelig bjæffen. Hundens ejer var både irriteret og bekymret. Hun havde først tolket det som fejlernæring, og havde brugt formuer på alternative hunde-helse-præparater uden held. Det skal siges til ejerens ros, at hun i modsætning til sædvanen blandt brugere af alternativ helbredelse ikke eskalerede forbruget, da effekten udeblev. I stedet kontaktede hun dyrepsykologen, hvis diagnose var:

Hunden havde åbenbart i sin spæde ungdom haft en meget spændende oplevelse, som den prøvede at genskabe. Formodentlig er den stødt på et dyr under noget græs. Her ville en hundehvisker have været belejlig at have ved hånden. Så kunne vi have interviewet hunden, og måske foranstaltet noget samtaleterapi, for dyret led nemlig, ifølge psykologen af en tvangsneurose. Den kunne ikke se en græstue uden straks at flå den fra hinanden i håbet om at genskabe den unikke oplevelse fra dens ungdom.

Selvom hunden kun én gang havde fundet noget under tørven og tusindvis af gange var blevet skuffet, drog den ingen statistisk lære af sine erfaringer. Den kan ikke andet end prøve igen og igen – uanset de konstante skuffelser.

Nu ville jeg gerne kunne sige, at psykologen helbredte hunden, og at den i dette øjeblik slikker sig glad, hvor den har lyst. Desværre gik det anderledes, for dyret var angiveligt uhelbredeligt, og nøje udspurgt måtte ejeren medgive, at det var et noget uroligt og uartigt dyr.
Og så kender vi jo godt dens skæbne.

Mens det græsglade, men i øvrigt ulykkelige dyr hviler under mulde, bør vi sende en venlig tanke til den danske stand af behandlere af psykiske lidelser. Det kan godt være, at de er nogle skidesprællere og fæhoveder, men de slår os ikke ihjel med vilje. Det er til gengæld også den eneste ros de får herfra.

/Milos Vendettas – Sundhedsminister