Det er ikke sjældent, at mænd, som ikke bryder sig om salat og andet grønfoder, er ofre for de tilstedeværende kvinders borende blikke. Den formastelige herres præference for animalsk føde tolkes som barnlig og umoden og han dømmes kræsen.

Det er pinligt, at være ude med en mand, som notorisk levner halvdelen af den mad, som vært(inden) har brugt timer på at forberede. Set fra mandens side spiser han bare udenom pynten, men han fornemmer måske den almindelige misbilligelse, selvom det ikke er sikkert, at han kan regne ud, hvad hans brøde er. Til gengæld er han stadig sulten, når han siger “tak for mad”, efter kun at have spist en kridhvid, støvende tør, usaltet kyllingefilet – uden sovs.

Situationen vendes af og til om, og en mandlig vært serverer retter, hvor måltidets omdrejningspunkt er store mængder svine- eller oksekød. Tilbehøret er sovs og kartofler, og på bunden af en kæmpe margretheskål ligger 11 kæmpe blade icebergsalat og bader i et hav af Thousand Islands-dressing.

De kvindelige gæster spiser uden om rettens proteinrige højdepunkt, skraber dressingen af salaten, som de deler mellem sig. Måske spiser de en kartoffel uden sovs. Desuden udstråler de misbilligelse.

Det er nemlig ulækker mad, der bliver serveret, og det er på sin plads for gæsterne at være utilfredse. Hvad bilder værten sig ind? Det er pinlig at have gæster, når ens kæreste serverer kæmpe klamme medisterpølser, sylte, stegt flæsk eller blodige hakkebøffer. Her er det ingen skam demonstrativt at hvine ”NEJ, TAK!”, når blodpølsen går rundt.
Kvinder er ikke kræsne – de er er bare kvalitetsbevidste.

Mænd, derimod er nogle fæ, fordi de
a) ikke spiser det, der bliver serveret for dem af folk, der har lagt sjæl og kræfter i tilberedningen. Meget ufølsomt.
b) Serverer alt muligt møgmad, som folk ikke vil have. – Meget ufølsomt.

Det er umiddelbart svært at se, hvorfor man er uhøflig, hvis man ikke gider spise grene med fuglefrø, når man gerne må lade medisterpølsen ligge urørt hen, sågar med en kommentar om, hvor uhumsk den er.

Og her ender vi så i en af de klassiske parforholdsfælder, hvor manden bliver kritiseret, lige meget hvad han gør, og hvor der gælder helt andre høflighedsregler for kvinderne.

Resultatet er i længden lige det modsatte af det, den opdragende kvinde vil opnå.
Når manden alligevel ikke kan se noget system i, hvornår han gør noget rigtigt eller forkert i hendes øjne, begynder han at gøre hvad der passer ham.

Og sådan begynder enden gerne.

/Milos Vendettas, familieminister