Trods det nye års spædhed kan man allerede se depressionerne vælde op i de uforstandige medborgere, som har benyttet årsskiftet til at kaste om sig med løfter om kalorielet og højforbrændende levned. Der er nemlig ikke utypisk for den ambitiøse autoreformist at sætte sig mål, der er så urealistiske, at det totale nederlag er en given ting.

Det handler altid om sundhed. Nej, nok snarere form. Eller måske mere præcist facon. Om udseende, faktisk.

Helt reelt handler det om usikkerhed og frygten for, at ens ensomhed skyldes et frastødende ydre. Og det ydre kan man jo som handligsorienteret repræsentant for den korporligt højaktive tidsalder forholde sig til. I disse Pilates/Jørgen Ege tider kan man modellere sig om til ukendelighed. Det kræver blot en umenneskelig indsats.

Men skulle man mod alle odds have held til at lave sig om til en anden, har man fået skabt sig et nyt problem. Sandsynligheden for, at livet føles lettere er ganske lille. Man er jo udmærket klar over, at eventuelle bejlere, de overfladiske skarn, bare er faldet for ens krop. Lad mig derfor lykønske alle, hvis overambitiøse helseplaner for 2007 allerede er kuldsejlet. Velkommen til dit eget liv:

En særlig sjæl i et ordinært legeme.

/Milos Vendettas, sundhedsminister