- mod Gud, konge og gøglerstand

Uddybninger

Astrologer – terapeuter eller tyveknægte?

31. december 2006 at 00:22
» af Milos Vendettas under: Gud

Rygterne siger, at stjernerne kan fortælle os, hvordan vi går og har det. Jeg har tjekket mit horoskop for i dag fire forskellige steder, og da stjernerne jo ikke tager fejl skulle de gerne være ens…
Her er hvad jeg fandt:

“En rejse kan være forbundet med nogle lidt rodede omstændigheder, men du kan heldigvis tage det som det kommer. Det er tid til at være magelig og slappe af.”/horoskop.jubii.dk

“Balance will be the key. You might feel tempted to slump in front of the TV, given the numerous draining planetary aspects, but aiming to go through the day in a healthy way will actually clear your mind nicely. Slot some exercises into your daily routine today!” /horoscope.com

“En oplevelse fra sidste nytår kan få dig til at være spændt på, hvordan denne årsafslutning vil forløbe. Dine følelser kan være blandende, men er nok mest positivt nervøse – måske fordi du frygter at blive skuffet. Men mon dog det går så galt? /duda.dk/horoskop

“Du gør dig nogle fornuftige tanker omkring dit fremtidige arbejdsliv. Det er som om, at du har lyst til at vokse og tillade dig selv at vokse.” /newastro.dk

Ja, der fik jeg da vist serveret en gang vrøvl og tågesnak. banale råd om sundhed blander sig med hentydninger til ikke eksisterende sammenstød sidste nytår samt ikke mindst aldeles fiktive rejseplaner. Hvor fanden får de det himmelråbende vrøvl fra?

Nu kunne man mene, at et par gratis online horoskoper ingen skade gør, men de er den uskyldige forbutik til et stormagasin af snyd og bedrag, hvor tusindvis af søgende mennesker bliver lokket til at aflevere deres surt tjente penge i bytte for forvrøvlede banale visdomsord eller helbredende afrikanske granitstumper. Værst er det, når ofrene franarres deres sidste værdier, mens de griber efter halmstrå under svær sygdom, eller når sindslidendes personlige økonomi ædes op af talløse numerologiske absurditeter.

Jeg råder jer til at holde jer væk, folkens.

/Milos Vendettas

  • Share/Bookmark

 

RSS feed for comments on this post | TrackBack URI

  • Annoncer