Jeg har den fordel, at jeg både er meget gammel og meget klog. Derfor kan jeg huske så langt tilbage som selveste 80′erne. Dengang var det med navne meget nemt. Der fandtes almindelige navne, og så fandtes der tabernavne. Almindelige navne var sådan nogen som Jacob, Rasmus og Martin. Andre var så uheldige at have et tabernavn. Noget af det sørgelige ved at have et tabernavn er, at lige så snart, det bliver opdaget, hvor lav status navnet giver, forsvinder det hurtigt. Man står derfor tilbage som et taber-fyrtårn i historien – synlig for alle og dømt for evigt: Taber!

Danmarks statistik fortæller den ubarmhjertige nådesløse sandhed om skæbnen for tabernavnet over dem alle – BRIAN.

Der må man sige, at pråsen på ganske få år gik op for de fleste nybagte forældre. Surt at være en Brian fra 1989. Man kunne ligesågodt have givet ham en tatovering med stavefejl over ryggen allerede på fødeklinikken. Andre tabernavne fik kniven i samme periode:

Man skal ikke være synderlig tynget af almen dannelse for at bemærke en sportslig gruppering omkring disse navne. Det er boksernavne. Nogle vil måske påpege, at Brian er et kulturministernavn, men det er da vist kun med kikkerten for det blinde øje, at man kan spotte en rigtig kulturminister i den kulturløse Meat Loaf-fan Brian Mikkelsen – tabertitlen er der dog ingen indvendinger mod fra denne kant, hvor man blot må konstatere, at kulturminister tilsyneladende ikke er en beskyttet titel.

Det virker som om, at der for tiden ikke er store deciderede tabernavne. De fleste forældre ser ud til at sondere terrænet ordenligt- formodentlig belært af de marginaliseringer der fandt sted i deres egne teenage-år. Man kan imidlertid stadigt fuldstændigt koge sammen viser følgende statistiker:

Der går simpelthen et ungt menneske rundt derude og hedder Gandalf.

Jeg vil gerne benytte anledningen til at opfordre alle vordende forældre, som læser dette, til at overveje følgende kendsgerning:

At et navn bliver godkendt i Kirkeministeriet er ikke en garanti for, at nogen vil bryde sig om at bære navnet.
Prøv desuden for barnets skyld at dække jordhuga’en til – bare lige i dagene omkring navngivningen.

/Milos Vendettas, Kulturminister