- mod Gud, konge og gøglerstand

Uddybninger

Nordmænd på vandvognen.

27. december 2006 at 17:12
» af Milos Vendettas under: Gud

Den afvigte højtid blev i følge Kristeligt Dagblad klaret uden alkohol for 46% de voksne nordmænds vedkommende. “Julen handler jo om børnene, og børn og beruselse hører ikke sammen” messer de fromme fjeldboere i kor. Jeg ved ikke hvad det er, der skurrer, når jeg hører den slags, men jeg får lyst til at gribe den nærmeste nordmand og ruske løs, indtil tossen siger noget skævt og morsomt i stedet for det ferske vrøvl der altid flyder fra de stillestående norske almue-stuer.

Jeg har ingen ret til at tage på vej – Mange vil sikkert mene, at det norske eksempel bør efterfølges snarere end angribes. Det er muligt – Jeg kan bare ikke holde den slags puritanisme ud. Hvad denne fuldstændigt utålelige attitude skyldes, kan man gisne længe om. Mit bud er: Kristendommen. De skøre bjergnisser er så lammet af gudsfrygt, at enhver fornøjelse ligner en faldlem til skærsilden. Jeg kan ikke holde dem ud! Jeg håber for alle nordmænd, at jeg bare er en gnaven fordomsfuld mand – Ellers må i hygge jer med jeres salvelsesfulde bibelsniksnak. Hellere dø af svir end af kedsomhed.

/Milos Vendettas

  • Share/Bookmark

 

RSS feed for comments on this post | TrackBack URI

  • Annoncer