Under overskriften “Julemanden slår Jesus” præsenterede urban forleden nyheden om, at 59% af danske børn bliver fortalt, at julemanden findes, mens kun 45% får at vide at Jesus eksisterer. Der er næppe tvivl om hvem poderne ville savne mest, hvis julefestivitasen måtte afholdes uden begge de herrer.

Det bliver imidlertid antydet i artiklen, at troen på julemanden er forbeholdt de unge år, mens Jesus-dyrkelsen uden problemer kan fortsætte ind i voksenalderen. Der er ingen tvivl om, at det synspunkt er udbredt.

Skulle man forklare en interstellar rejsende, hvorfor troen på julemanden er latterlig og infantil, mens overbevisningen om Jesus af Nazareths evige transcendente tilværelse er sund mands tale og oven i købet normen på meget store dele af vor planets overflade, ville man formodentlig få et forklaringsproblem.

Gæsten på vor klode ville nok sætte spørgsmålstegn ved forskelligt i den fromme Jesuselskendes argumentation. Man kunne forestille sig følgende meningsudveksling:

I.R. (Interstellar Rejsende): jeg må lige høre om jeg har forstået det rigtigt…Jesus findes?

K.F. (Kristen Fyr): Ja! Og han elsker dig!

I.R.: Tak for det. Det er meget elskværdigt…

K.F.: Tak ikke mig! Tak Jesus!

I.R. [Ser sig omkring]: Gerne. Hvor er han

K.F.: Overalt!

I.R. [Flår avanceret måleapparat op af baglommen og scanner febrilsk omgivelserne. Virker derefter lettet]: Bare rolig kammerat. Der er ikke andet end ilt, prut og dårlig ånde omkring os.

K.F.: Du forstår ikke! Jesus er selve livet!

I.R.: Ja, nu vil jeg nødig vigte mig, men jeg var egentlig af det indtryk, at I havde luret, at livet består af nogle temmelig simple kulstofforbindelser og lidt aminosyrer. Er ham Julemanden så også ‘livet’?

K.F.: Nej han er det pure opspind.

I.R.: Nå, jeg har ellers hørt, at han var biskop i Tyrkiet og hed Sankt Nikolaus.

K.F.: Det er i og for sig rigtigt nok, men han er død for længst

I.R.: ligesom Jesus

K.F.: Ja… nejnejnej ikke ligesådan. Julemanden levede ikke videre. Det gjorde Jesus. Han levede videre i ånden

I.R.: Ja, og julemanden levede videre på Grønland!

K.F.: Nejnej! Jesus findes rigtigt!

I.R.: Hvor ved du egentlig det fra?

K.F.: Det ved enhver, og desuden kan jeg mærke hans nærvær!

I.R.: Men hvis man nu kan mærke julemandens nærvær, findes han så?

K.F.: Nænej, så er man mentalt afsporet. Det er kun Jesus’ nærvær man bør føle!

I.R. [råbende ud af cockpitvinduet på sit lettende rumskib]: Føl mit fravær, din skøre kugle!

Og dermed farvel til rummanden.

Børnenes julemandstro kan undskyldes med, at de er børn. De tror i forvejen på alt det vrøvl vi binder dem på ærmet for vores egen bekvemmeligheds skyld. Hvad et kristent voksent menneske har af apologier vedrører kun ham selv, men han skal vare sig for at pege fingre, for han er selv offer for en årelang practical joke, som søndag efter søndag bliver mere og mere led.

/Milos Vendettas