Kære læsere.
Så er jeg tilbage på eget græs efter en smuttur i det kulturradikale supermarked.
Nu vil jeg lægge mig på ryggen og kigge op i luften, mens jeg tænker på, hvor lille verden er sammenlignet med mit vid.
I har bare at vente pænt på, at jeg tænker færdigt.
/Milos Vendettas - vegeteringsminister
Det er tidligere blevet bevist af en genial blogger, som er identisk med undertegnede, at dronningens livgarde er en flok kyllinger, som ikke engang kan overmande en gravhund.
I dag, da jeg under en af mine mange observationsture i vor hovedstad forvildede mig ind i det område, som åbenbart afpatruljeres af dronningens håndgangne mænd, fik jeg øje på en lille flok livgardere, og vaks, som jeg var, knipsede jeg lige et billede med min topmoderne fotografiapparattelefon. Se bare her:
Det er nu endegyldigt bevist, at der hersker en uforholdsmæssig stor frygtsomhed blandt de toptrænede livgarderne. Hvilke andre soldater ville bede om politieskorte, når de tolv mand høj skulle på ekskursion i civilisternes verden?
/Milos Vendettas – livgardeminister
Jeg har læst, at det skal forbydes at tvinge et andet menneske til at tage burka på. Det har selveste BURKAUDVALGET fundet på. Det er en vældig god ide.
Jeg er imidlertid modstander af bureaukrati, så jeg besluttede mig for lidt siden for at teste, om forslaget i virkeligheden er nødvendigt.
Jeg susede forbi Nørrebro i en taxa og købte en burka. Jeg fortsatte derefter til en af de fine restauranter i city, hvor jeg gik ind med burkaen i hånden. Jeg udså mig snart en kvinde, som så ud til at have en passende størrelse, og gik hen til hende. Hun sad og nød en drink af en slags. Den bad jeg hende stille fra sig.
“Hvorfor det?”, spugte hun.
“Fordi du skal til at have den her på”, sagde jeg og holdt burkaen frem.
“Nej, jeg skal ej!” udbrød hun.
“Jo, såmænd”, svarede jeg og begyndte at mase den over hendes hoved.
Hun hylede og skreg, og jeg blev hurtigt overmandet af et par tjenere, hvorefter selveste POLITIET blev tilkaldt. Betjentene forklarede mig, at mit forehavende var ulovligt.
“Står du og fortæller mig, at jeg ikke må bestemme, hvilket tøj andre mennesker skal have på?” spurgte jeg.
“Lige præcis!” sagde betjenten.
Det er på den baggrund mig en fornøjelse hermed at meddele burkaudvalget, at deres forslag om at forbyde tvangspåklædning af burkaer allerede er indført, uden at de har lagt mærke til det. Så vidt jeg forstod på de flinke politifolk, er forslaget for at imødekomme senere stramninger på området allerede udvidet til at gælde joggingbukser, sommerhatte og ishockeybukser. Faktisk gælder det tilsyneladende at man i det hele taget SELV må bestemme, hvilket tøj man vil have på.
Så sparede vi pengene til det lovforslag.
/Milos Vendettas – tøjminister
Efter en god, lang og særdeles velfortjent ferie er det mig en fornøjelse at erklære 2010 for åbent. Jeg er klar over, at dronninger, statsministre og ikke mindst alle sportsredaktioner allerede har gjort status og uddelt bevingede ord, men det skal ikke afholde mig fra at komme rendende på baghjul og forklare det hele nok engang.
Indledningsvis bliver jeg imidlertid nødt til at bringe en undskyldning og en efterlysning.
Undskyld, at julekalenderen, som blev bragt her på siden, lukkede ned sammen med hele bloggen den 18/12. Det var ikke optimalt, at de sidste seks afsnit først kom op en lille uge efter jul.
Jeg efterlyser ved samme lejlighed den person i politiken.dk’s maskinrum, som besluttede sig for at lægge min og flere andre blogs ned i 10 dage. Jeg har brug for vedkommende til et kvalitativt eksperimentalinterview, hvor spørgsmålene er formuleret alene ved hjælp af eder.
Og så tilbage til nytårstalen:
Kammerater!
Jeg har lavet en opskrift. Det er en ganske særlig opskrift, for den beskriver alle de ingredienser man IKKE skal putte i et år, hvis det skal være godt.
Opskrift på et godt år
Tilsæt absolut intet af følgende:
Realityshows, sangdyster og danske krimiserier med kvindelige helte. Aftenshowet, pseudoautentisk bonderøvsdokumentar og Harry+Bahnsen.
Prisuddelinger, indsamlingsshows og promenadekoncerter.
Dronninger, prinser og prinsesser
Præster, imamer og rabbinere.
Numerologer, astrologer, kiromantikere, krystalhealere, auralæsere, clairvoyante, spåkonere, åndemanere, kinesiologer, homøopater og andre løgnere af alle slags.
Lokalpolitiske vendekåber, landspolitiske brunskjorter og skindhellige miljøpolitiske ordførerblondiner m/k.
klubhåndbold, landsholdshåndbold og … håndbold.
Cartoon network, Jetix og Disney channel.
Se & hør, Kig Ind og Billedbladet.
Fattigdom, terror og analfabetisme.
Boligbobler, It-bobler og silikonebobler.
Forfængelighed, nedladenhed og skadefryd.
Død, ødelæggelse og had.
Skål!
Jeg er udmærket klar over, at jeg selv bidrager til elendigheden med flere af de nævnte ingredienser. Kommentarerne fra det forgangne år på mine indlæg her på bloggen antyder for eksempel, at jeg tilfører universet en anseelig mængde nedladenhed.
Lad min prisværdige selverkendelse være en kilde til inspiration og kom i gang med at afskaffe de nævnte ting. Jeg foreslår, I starter med håndbold – eller bonderøvskasteleg, som det retteligt burde kaldes.
Jaja, jeg ved det – nedladende igen – men alligevel:
SÆT IGANG!
/Milos Vendettas – nytårsminister
Folk, som holder af romkugler, kan med fordel tage til Bagsværd, hvor man i Superbest har fundet på endnu en variation af kædens kendte tema ulækre dyr på tusind måder:
Jeg har ikke smagt det massive margarinedyr. Hvis der er nogen, som har, skal jeg med glæde lægge kommentarfelt til en anmeldelse.
Jeg har i øvrigt uden held forsøgt at sælge kæden min opskrift på forloren abe. De ved ikke, hvad der er godt!
/Milos Vendettas – kageminister
De mange hundrede medarbejdere på Milos Vendettas’ institut for analyse af, hvad mennesker laver på perroner, har overvåget samtlige s-togstationer i hovedstadsområdet siden sommerferien for at afsløre, hvad man laver på en perron. Her ses resultatet:
Det skal understreges, at undersøgelsen hovedsageligt er lavet, mens vejret var varmt og tørt. Man må regne med, at de enorme mængder henslængte døde våde blade, som kendetegner det danske klima i vinterhalvåret, medfører, at den røde del af diagrammet vokser noget i denne periode.
/Milos Vendettas – perron- og klimaminister
Paddehatte lever af den næring, de finder i deres umiddelbare omgivelser. Lidt fugt og nogle døde celler – så er svampene glade og sunde.
Når man havde det in mente, var det en anelse obskurt at følge det sædvanligvis meget stilfærdige og uprovokerende program Naturtid på DR2 i dag.
Her tog den skæggede svampemester Frank Jensen (jo, jeg kan godt se navnesammenfaldet med den nye bykonge, men ham her er altså svampekonge) studieværten Jørgen med på svampejagt i Århusområdet, og det lyder jo ganske pivkedeligt og lige efter provinsafdelingens standarddrejebøger fra siden halvfjerdserne.
Det, som vækkede mig af min slummer, var da det snøvlende svampesamlerpar entrede Vestre kirkegård og begyndte at hive paddehatte i kurven. Her snakker de med graveren:
Det er sgu meget friskt, at de to aldrende spejdertyper ingen problemer har med at æde svampe, som har groet på jord gødet med menneskelig. Se hvor stolt Frank Jensen viser Jørgen en hængepenislignende svamp, som siden skal tages i munden:
Der skal lyde ros herfra til de to herrer og deres producere for at bringe os tilbage til en tid, hvor man ikke tog det så nøje, om der var menneskerester i maden.
Men det er vist egentligt også en lille smule mærkeligt og ulækkert.
/Milos Vendettas – svampeminister
Jeg er ikke blot den glade ejer af en formidabel lærerig pen. Jeg kan også lave UNDERVISNINGSFILM!
Efter det gribende regionsvalg, gik det op for mig, at det formodentlig er de færreste af jer stakler, som har opdaget, hvilke skelsættende konsekvenser især ét sjællandsk kandidatur var skyld i. Se blot her:
Pudsigt at anomalien regionsvalget selv var skyld i en anomali.
En af grundene til, at jeg aldrig selv stiller op til valg er, at jeg ikke vil være skyld i spontant opståede asteroidenedslag og ormehuller på grund af de helt sindsyge tal, der ville opstå ved stemmeoptællingen.
I behøver ikke takke – det var skam så lidt.
/Milos Vendettas – anomaliminister
Dansk Folkepartis ide med at give besværlige mennesker 100.000 kr. for at skride ud af landet har mødt en del modstand i den blødsødne del af befolkningen. Det har ideen slet ikke fortjent. Det er jo ikke ideens skyld, at vores nation af vatnisser og ja-sigere ikke kan forlige sig med direkte og handlekraftig politik.
Men hvis vi nu forestiller os, at de 100.00 kroner faktisk er nok til at få en træls arabertype til at dampe af, hvor skal vi så få pengene fra?
Man kan dog godt have sin tvivl, om forslaget er vidtgående nok. Den stærkt uønskede Morten Messerschmidt skulle for eksempel have over en halv million om året PLUS diæter for at rejse sin vej, og han bliver endda ved med at vende tilbage for at få gratis vaccinationer og for at synge lejlighedsviser med dertilhørende vittig gestik.
Se det har jeg en løsning på. DF’s folketingsmedlemmer, som i gennemsnit tjener 720.000 om året på i langt de fleste tilfælde at sidde og se fårede ud, mens Pia Kjærsgaard fortæller dem, hvad de mener, skal kaste håndklædet i ringen og opgive den utilfredsstillende karriere som hånddukker. Det vil med et snuptag frigive deres årsgager på ialt 15,8 millioner. For de penge alene kunne man smide 158 arabere ud af landet om året!
Måske kunne man endda snuppe den i DF så højt skattede lømmelpakke, som der er sat 100 millioner kr. af til og bruge på at betale hele 1000 Ikke-europæiske uønskede gæster for at migrere langt væk. Problemet er løst.
Man kunne selvfølgelig også prøve at skabe et samfund, hvor man ikke bestikker folk til at forsvinde, men det er selvfølgeligt en lidt større opgave, som de færreste politikere vil kunne overskue.
/Milos Vendettas – migrationsminister
Sig nærmer den søde juletid, og med sød mener jeg naturligvis i denne sammenhæng vederstyggelig. For det er det, julen er. En ækel konsumorienteret, paranormal gang vrøvl fra ende til anden.
Ud over den pjevsede hippierøv Jesus og den sky af vås, hans tilhængere altid bringer med sig, er der noget andet ved julen, som fortjener opmærksomhed fra folk, der som jeg holder af at kritisere alt, der er for galt.
Jeg taler om de fiktive, nævenyttige idioter, NISSERNE.
De små irriterende røvhuller fylder trods deres manglende eksistens påfaldende meget i alles bevidsthed i hele julemåneden.
På arbejdet har man sin helt egen drillenisse, som gemmer ens mus og *FNIS* skifter ringetone på ens mobil, mens man er på lokum.
Og børnene – de lalleglade halvfærdige mennesker – de løber skrigende rundt hver morgen og vifter med diverse ligegyldigt plastiklort, som NISSEN har lagt i deres grimme julesok.
Der er kun én god egenskab ved nisser, og det er, at de kun plager os med deres nærvær en måned om året. Den egenskab ved deres adfærd er faktisk så forsonende, at jeg har taget initiativ til at udnytte dette karaktertræk til at forbedre livet for os alle.
Jeg har besluttet at forfremme udvalgte borgere til ÆRESNISSER.
De stolte nybagte nisser er:
Vi kan formodentlig indtil juleaften forvente en række umanerligt nævenyttige manøvrer fra de nye nisser, men derefter tvinger min taktiske udnævnelse dem til at følge gængs nisseadfærd. De har værsgod at skride op på et tilfældigt beskidt loft og blive der i elleve måneder.
Selvom vi får et par nisser mere at hade i juledagene, vil arrangementet på grund af den lange dvaleperiode resultere i en generel højnelse af befolkningens livskvalitet.
Holder denne tese stik, vil der efterfølgende blive tale om massenisseudnævnelser. Seancerne vil få Moon-bevægelsens stadionbryllupper til at ligne små intime sammenkomster.
Bered jer på at rydde lofterne – nisserne kommer.
/Milos Vendettas – nisseminister
